Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/641

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
613
Lodbroks-Sønnerne.


til Vikingehøvdingernes Perſonlighed og Aarſagen til deres Angreb, hvorimod man aldeles ſavner endog nogenlunde paalidelige nordiſke Efterretninger derom, og alt, hvad der herom berettes enten i den danſke eller norſke hiſtoriſke Literatur fra Middelalderen, er indhyllet i en fabelagtig, ſagnmæsſig Taage. Dertil kommer ogſaa, at de Mænd, der i Norden nedſkreve de mundtligt forplantede hiſtoriſke Traditioner, tildeels allerede havde haft Anledning til at kjende de engelſke ſkriftlige Beretninger, og nu ſtundom ved egenmægtige Tillempninger ſøgte at faa deres egne Sagn til at ſtemme med disſe, hvorved Forvirringen naturligviis er bleven endnu ſtørre. Vi have allerede ovenfor (S. 357—360) anført flere Omſtændigheder, der viſe, at Forvirringen iſærdeleshed grunder ſig paa en Forvexling af Ragnar Lodbrok, Sigurd Rings Søn, med en yngre Lodbrok, hvis Sønner i Midten af det 9de Aarhundrede hjemſøgte England, og ſom blandt flere engelſke Konger ogſaa bekæmpede en vis Kong Ella i Northumberland, der er bleven en af Hovedperſonerne i de nordiſke Sagn. Fra hvilken Tid denne Forvexling i de nordiſke Sagn ſkriver ſig, lader ſig vanſkeligt beſtemme. Allerede den gamle Chronolog Are frode, der ſkrev i Begyndelſen af det 12te Aarhundrede, men havde hentet mundtlige Efterretninger af gamle Folk, ſom kunde erindre tilbage fra Begyndelſen af det 11te Aarhundrede[1], har, ſom vi allerede ovenfor have bemerket, gjort ſig ſkyldig i Forvexlingen, idet han ſiger, at Ivar, Ragnar Lodbroks Søn, i Aaret 870 lod Kong Eadmund den hellige dræbe[2]; men han omtaler ogſaa Kong Eadmunds Saga, det vil ſige Legenden om ham, og røber derved, ſaa vel ſom ved flere andre Omſtændigheder, at han har kjendt engelſke Beretninger. Den islandſke Skald Sighvat, Kong Olaf den helliges Hirdſkald og fortrolige Ven, gjorde omtrent 1026 en Udenlandsrejſe, paa hvilken han ogſaa beſøgte Kong Knut den mægtige i England, og digtede et Kvæde til hans Ære; blandt de faa Vers, der af dette ere levnede, findes der ogſaa et, hvori det heder, at Ivar i York lod riſte en Ørn paa Ellas Ryg[3]; men heraf ſeer man kun at det nordiſke Sagn om Ellas Død ved Ivars Foranſtaltning allerede paa Sighvats Tid, eller i Begyndelſen af det ilte Aarhundrede-, var til omtrent i ſin nuværende Form, uden at man bliver klog paa, om denne Ivar ogſaa da anſaaes ſom en Søn af Ragnar. Hvis det gamle Digt Kraakumaal, ſom vi ovenfor (S. 359—372) have nævnt, virkelig hidrører fra Hedendommens Tider — hvad dets hele Aand og Charakteer umiskjendeligt ſynes at viſe — maa i ſaa Fald Forvexlingen af den ældre Ragnar og den yngre

  1. Snorre, Indledning.
  2. Islendingabok, Cap. 1.
  3. Hr. Hauk Erlendsſøn i Ragnar Lodbroks Sønners Hiſtorie Cap. 3. Fornaldar Sögur Nordrl. I. p. 354.