Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/640

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
612
Vikingetog.


uden længere nede, at det bebyggede Land i den øſtlige eller ſydlige Deel af Norge er 30 til 60 Mile bredt, hvorved han ſaaledes ogſaa regner Oplandene med; men han ſkildrer dog Fjeldſtrækningen, eller overhoved det udyrkede Land, ſom bredere og af ſtørre Udſtrækning, end i vore Dage. Derfor vare Indbyggerne ogſaa mere afhængige af Søen med Henſyn til deres Ernæring. Men det var afhængigt af Enhvers Stand og Stilling, paa hvad Maade han benyttede Søen og de Hjelpekilder, den frembød. Medens Fiſkeriet og lignende Sysler overlodes til de mere Underordnede, og til Trællene, ſøgte Norges højbyrdige Ynglinge at vinde Rigdomme, Erfaring og Anſeelſe ved Handelsrejſer og Vikingetog.

31. Vikingetog til England Lodbroks Sønner.


Vikingetogene fortſattes ogſaa under Haralds hele Regjeringstid og næſten et heelt Aarhundrede derefter ej alene i ligeſaa ſtor Udſtrækning, ſom forhen, men i meget ſtørre, forſaavidt de Bevægelſer, der paa denne Tid fandt Sted overalt i Norden, bragte et ſtørre Antal af nordiſke Krigere til at forlade deres Fædreland og ſøge Lykken paa andre Kanter, ligeſom de nu ogſaa ordnede ſig i ſtørre Masſer efter de tre Hovedafdelinger, Nordmænd, Daner eller Sviar; de indlode ſig paa ſtørre og mere omfattende Erobringsforetagender, og tilvejebragte overhoved en nærmere Forbindelſe mellem Nord- og Mellem-Europa, end der tidligere havde fundet Sted. Paa den Tid, da Harald var beſkjeftiget med ſine Erobringstog gjenoplivede Ragnar Lodbroks virkelige eller foregivne Ætlinger Dane-Vældet, førſt udenfor Norden, ſiden i Norden ſelv, og vi ville i det Følgende ſee, hvorledes det i en forholdsviis kort Tid ſtadigt tiltog, indtil det endelig var nær ved at ſtrække ſig over hele Norden: da det pludſelig, ved et tilfældigt Sammenſtød af Omſtændigheder, ophørte, og en fuldkommen Ligevegt mellem Nordens trende Hovedriger indtraadte.

Lodbroks-Sønnernes Tog til England var ſaa vældigt, og i ſine Følger af ſaadan Betydenhed baade for England og Norden, at Erindringen derom ikke let paa noget af Stederne kunde forſvinde; men i ſamme Mon, ſom dette Tog indprægede ſig ſterkere i Nationernes Erindring end de foregaaende og mange af de efterfølgende, i ſamme Mon beſkjeftigede det ogſaa Indbildningskraften ſterkere og frembragte forſkjellige tildeels fabelagtige Sagn, ſaavel om dets Anledning, ſom angaaende dets enkelte Omſtændigheder. Her ligger det i Sagens Natur, at da Chriſtendommen paa denne Tid allerede for over to hundrede Aar ſiden havde været indført i England, og med den boglig Lærdom og ſkriftlig Virkſomhed, kunde de danſke Vikingers Bedrifter i Landet ſelv ſtrax med tilſtrækkelig Paalidelighed og Nøjagtighed blive optegnede og forevigede, ſaa at Sagnet her egentlig kun havde friere Spillerum med Henſyn