Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/638

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
610
Harald Haarfagre.


der, en Bjørnefeld, ti Embere Fjedre, en Kjortel af Bjørne- eller Odderſkind, og to Skibsreb, hvert paa 60 Alens Længde, det ene af Hvalshud, det andet af Sælshud. Han ſagde at Nordmændenes Land (Norðmannaland) var meget langt og ſmalt; alt det deraf, ſom man enten kan dyrke eller pløje, ligger ved Søen, og endda er det mangeſteds meget bjergigt; øſtenfor ligge vilde Fjeldſtrækninger oppe langs med det bebyggede Land; og paa disſe Fjeldſtrækninger bo Finner[1]. Imod Øſt[2] er det bebyggede Land bredeſt, men jo længere man kommer mod Nord, deſto ſmalere bliver det; mod Øſt kan det være henved 60 Mile bredt, eller derover; paa Midten 30 Mile bredt fra Søen til Fjeldet, og denne Fjeldſtrækning var paa nogle Steder ſaa bred at man behøvede 2 Uger til at drage over den, andenſteds ikke bredere end at man kunde komme over den i 6 Dage. Derefter ligger paa den anden Side af Fjeldſtrækningen Svialand (Sveóland, Sviarnes Land) langsmed hiint Lands (Norges) ſydlige Deel, og langsmed dets nordlige Deel Kvænland. Stundom herje Kvænerne over Fjeldet paa Nordmændene, og ſtundom Nordmændene paa dem. Hiinſides Fjeldet er der mange Ferſkvand[3] til hvilke Kvænerne bære deres Baade, der ere meget ſmaa og lette, over Land, og herje derfra paa Nordmændene — Ottar ſagde, at det Fylke[4] hvori han boede, hed Haalogaland[5], og at ingen boede nordenfor. Men paa den ſydlige Kant af Landet er der en Søhavn, kaldet Skiringsſal; didhen ſagde han man kunde ſejle (nemlig fra hans Hjem paa Haalogaland) paa een Maaned, naar man om Natten ſøgte Havn, og hver Dag havde gunſtig Vind. Hele denne Tid ſkal man ſejle langsmed Landet; da har man til Styrbord førſt Irland[6], derpaa de Øer, der ligge mellem Irland og dette Land[7], indtil man kommer til Skiringsſal; til Bagbord har man Norge. Søndenfor Skiringsſal gaar der en ſtor Sø op i Landet, bredere end at man kan ſee over den [8]; paa den anden Side er førſt Jylland[9], og derpaa Sinlende[10]. Denne Sø ſtrækker ſig mange

  1. Han tænker ſig vel her nærmeſt Haalogaland, dog kunde man af dette hans Udſagn være berettiget til at ſlutte, at der paa hans Tid endnu vandrede Finner om paa de ſydligere Grændſefjelde.
  2. Det vil ſige mod Sydøſten.
  3. Nemlig alle de ſtore ſaakaldte Træſk i de ſvenſke Lapmarker.
  4. Egentlig ſtaar der „Shire“.
  5. Den angliſke Form er Hálgoland.
  6. Man tænkte ſig paa hiin Tid, ifølge Ptolemæos’s Syſtem, at Irland laa nordenfor Britannien.
  7. D. e. Britannien, det er nemlig Kong Alfred, ſom taler.
  8. Kattegattet og Øſterſøen.
  9. Angelſaxiſk Gótland eller Giótland.
  10. D. e. Sønderjylland, ſe ovenfor S. 378.