Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/638

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
610
Harald Haarfagre.


der, en Bjørnefeld, ti Embere Fjedre, en Kjortel af Bjørne- eller Odderskind, og to Skibsreb, hvert paa 60 Alens Længde, det ene af Hvalshud, det andet af Sælshud. Han sagde at Nordmændenes Land (Norðmannaland) var meget langt og smalt; alt det deraf, som man enten kan dyrke eller pløje, ligger ved Søen, og endda er det mangesteds meget bjergigt; østenfor ligge vilde Fjeldstrækninger oppe langs med det bebyggede Land; og paa disse Fjeldstrækninger bo Finner[1]. Imod Øst[2] er det bebyggede Land bredest, men jo længere man kommer mod Nord, desto smalere bliver det; mod Øst kan det være henved 60 Mile bredt, eller derover; paa Midten 30 Mile bredt fra Søen til Fjeldet, og denne Fjeldstrækning var paa nogle Steder saa bred at man behøvede 2 Uger til at drage over den, andensteds ikke bredere end at man kunde komme over den i 6 Dage. Derefter ligger paa den anden Side af Fjeldstrækningen Svialand (Sveóland, Sviarnes Land) langsmed hiint Lands (Norges) sydlige Deel, og langsmed dets nordlige Deel Kvænland. Stundom herje Kvænerne over Fjeldet paa Nordmændene, og stundom Nordmændene paa dem. Hiinsides Fjeldet er der mange Ferskvand[3] til hvilke Kvænerne bære deres Baade, der ere meget smaa og lette, over Land, og herje derfra paa Nordmændene – Ottar sagde, at det Fylke[4] hvori han boede, hed Haalogaland[5], og at ingen boede nordenfor. Men paa den sydlige Kant af Landet er der en Søhavn, kaldet Skiringssal; didhen sagde han man kunde sejle (nemlig fra hans Hjem paa Haalogaland) paa een Maaned, naar man om Natten søgte Havn, og hver Dag havde gunstig Vind. Hele denne Tid skal man sejle langsmed Landet; da har man til Styrbord først Irland[6], derpaa de Øer, der ligge mellem Irland og dette Land[7], indtil man kommer til Skiringssal; til Bagbord har man Norge. Søndenfor Skiringssal gaar der en stor Sø op i Landet, bredere end at man kan see over den [8]; paa den anden Side er først Jylland[9], og derpaa Sinlende[10]. Denne Sø strækker sig mange

  1. Han tænker sig vel her nærmest Haalogaland, dog kunde man af dette hans Udsagn være berettiget til at slutte, at der paa hans Tid endnu vandrede Finner om paa de sydligere Grændsefjelde.
  2. Det vil sige mod Sydøsten.
  3. Nemlig alle de store saakaldte Træsk i de svenske Lapmarker.
  4. Egentlig staar der „Shire“.
  5. Den angliske Form er Hálgoland.
  6. Man tænkte sig paa hiin Tid, ifølge Ptolemæos’s System, at Irland laa nordenfor Britannien.
  7. D. e. Britannien, det er nemlig Kong Alfred, som taler.
  8. Kattegattet og Østersøen.
  9. Angelsaxisk Gótland eller Giótland.
  10. D. e. Sønderjylland, se ovenfor S. 378.