Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/637

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
609
Ottars Beretning.


ogſaa løb der en ſtor Havbugt ind — hvilken af Delene, vidſte han ej —[1]. Han ſejlede derfra ſydefter langs Landet, ſaa langt ſom han kunde komme i fem Dage. Da laa der en ſtor Aa op i Landet. De ſtyrede op i Aaen, fordi de ej turde ſejle videre af Frygt for Ufred, efterſom Landet var ganſke bebygget paa den anden Side af Aaen[2]. Dette var det førſte bebyggede Land han traf, ſiden han forlod ſit eget Hjem; overalt havde han til Styrbord haft ubeboet Land, med Undtagelſe af, at der vare enkelte Fiſkere, Fuglefængere og Jægere: det var altſammen Finner. Men til Bagbord havde han ſtedſe haſt det aabne Hav. Bjarmerne havde bebygget deres Land godt, men did torde han og hans Mænd ej komme. Terfinnernes Land derimod var øde, undtagen hvor Jægere, Fiſkere og Fuglefængere havde Tilhold[3]. Bjarmerne berettede mangt og meget, ſaavel om deres eget Land, ſom om de tilgrændſende, men han vidſte ikke hvad ſandt der var deri, fordi han ej ſelv havde ſeet det; det forekom ham, ſom om Finnerne og Bjarmerne talte omtrent eet og ſamme Sprog. Hans fornemſte Henſigt med at drage didhen var, foruden at underſøge Landet, ogſaa at fange Hvalrosſe, thi disſe Dyr have meget ædelt Been i deres Tænder (af hvilke de ogſaa bragte Kongen nogle[4]), og deres Hud er meget tjenlig til Skibsreb. Denne Hval er meget mindre end andre Hvaler, nemlig ikke længere end ſyv Alen lang. I hans eget Land er derimod den bedſte Hvalfangſt; der gives Hvaler af 48 Alens, og de ſtørſte af 50 Alens Længde. Af dem kunde han ſelv ſjette dræbe 60 i to Dage. Han var meget rig paa det Slags Ejendomme, hvori de Folks Rigdom beſtaar, nemlig de vilde Dyr, ſom kaldes Rener. Da han drog til Kongen[5], ejede han ſex hundrede tamme ukjøbte Reensdyr, af hvilke der var ſex Lokke-Rener; ſaadanne ere meget dyre blandt Finnerne, fordi man ved deres Hjelp fanger de vilde Rener. Han var en af de førſte Mænd der i Landet, men ejede dog ikke mere end 20 Køer, 20 Faar og 20 Sviin; det lidet, han pløjede, pløjede han med Heſte. De derværende Indbyggeres ſtørſte Herlighed er den Afgift, Finnerne betale dem, den beſtaar af Dyrefelde, Fuglefjedre, Hvalsbeen, og Skibsreb forarbejdede af Hvals- eller Sælshud[6]. Enhver betaler efter ſin Stand; den fornemſte har at betale 15 Maardſkind, fem Reenshu-

  1. Denne Gang kom han ind i en virkelig Havbugt, nemlig det hvide Hav.
  2. Denne Aa var Vinaa eller Dvina, og det Folk, der ſaa vel havde bebygget den anden Side af Aaen, var Bjarmerne, der ſtrax efter omtales.
  3. Terfinnerne vare Finnerne ſtrax veſtenfor det hvide Hav. Disſe Finner kaldes tildeels endnu ſaaledes, nemlig Terſkoj Leporie d. e. de terſke Finner.
  4. Dette er en af Alfred indſkudt Bemerkning, nemlig at de ɔ: Ottar og hans Folk, bragte ham ſelv Prøver paa Hvalrostand.
  5. D. e. Alfred.
  6. Ved Hvalshud forſtaaes her Hvalroshud.