ogsaa løb der en stor Havbugt ind – hvilken af Delene, vidste han ej –[1]. Han sejlede derfra sydefter langs Landet, saa langt som han kunde komme i fem Dage. Da laa der en stor Aa op i Landet. De styrede op i Aaen, fordi de ej turde sejle videre af Frygt for Ufred, eftersom Landet var ganske bebygget paa den anden Side af Aaen[2]. Dette var det første bebyggede Land han traf, siden han forlod sit eget Hjem; overalt havde han til Styrbord haft ubeboet Land, med Undtagelse af, at der vare enkelte Fiskere, Fuglefængere og Jægere: det var altsammen Finner. Men til Bagbord havde han stedse hast det aabne Hav. Bjarmerne havde bebygget deres Land godt, men did torde han og hans Mænd ej komme. Terfinnernes Land derimod var øde, undtagen hvor Jægere, Fiskere og Fuglefængere havde Tilhold[3]. Bjarmerne berettede mangt og meget, saavel om deres eget Land, som om de tilgrændsende, men han vidste ikke hvad sandt der var deri, fordi han ej selv havde seet det; det forekom ham, som om Finnerne og Bjarmerne talte omtrent eet og samme Sprog. Hans fornemste Hensigt med at drage didhen var, foruden at undersøge Landet, ogsaa at fange Hvalrosse, thi disse Dyr have meget ædelt Been i deres Tænder (af hvilke de ogsaa bragte Kongen nogle[4]), og deres Hud er meget tjenlig til Skibsreb. Denne Hval er meget mindre end andre Hvaler, nemlig ikke længere end syv Alen lang. I hans eget Land er derimod den bedste Hvalfangst; der gives Hvaler af 48 Alens, og de største af 50 Alens Længde. Af dem kunde han selv sjette dræbe 60 i to Dage. Han var meget rig paa det Slags Ejendomme, hvori de Folks Rigdom bestaar, nemlig de vilde Dyr, som kaldes Rener. Da han drog til Kongen[5], ejede han sex hundrede tamme ukjøbte Reensdyr, af hvilke der var sex Lokke-Rener; saadanne ere meget dyre blandt Finnerne, fordi man ved deres Hjelp fanger de vilde Rener. Han var en af de første Mænd der i Landet, men ejede dog ikke mere end 20 Køer, 20 Faar og 20 Sviin; det lidet, han pløjede, pløjede han med Heste. De derværende Indbyggeres største Herlighed er den Afgift, Finnerne betale dem, den bestaar af Dyrefelde, Fuglefjedre, Hvalsbeen, og Skibsreb forarbejdede af Hvals- eller Sælshud[6]. Enhver betaler efter sin Stand; den fornemste har at betale 15 Maardskind, fem Reenshu-
- ↑ Denne Gang kom han ind i en virkelig Havbugt, nemlig det hvide Hav.
- ↑ Denne Aa var Vinaa eller Dvina, og det Folk, der saa vel havde bebygget den anden Side af Aaen, var Bjarmerne, der strax efter omtales.
- ↑ Terfinnerne vare Finnerne strax vestenfor det hvide Hav. Disse Finner kaldes tildeels endnu saaledes, nemlig Terskoj Leporie d. e. de terske Finner.
- ↑ Dette er en af Alfred indskudt Bemerkning, nemlig at de ɔ: Ottar og hans Folk, bragte ham selv Prøver paa Hvalrostand.
- ↑ D. e. Alfred.
- ↑ Ved Hvalshud forstaaes her Hvalroshud.
