Omstændighed, at Hertug Guthorm, og efter ham saavel Kong Guthorm, som Kong Bjørn, opslog sit Hovedsæde paa Sæheim; da man siden denne Tid ikke hører Tale om Skiringssal som Handelsplads, er det aabenbart, at det er dennes Handel, der har draget sig til Tunsberg. Skiringssal nævnes endnu i Begyndelsen af Kong Haralds Regjeringstid som en Søhandelsplads i den merkelige Beskrivelse over Norge, som den berømte engelske Konge Alfred, efter mundtlige Meddelelser af Helgelændingen Ottar, der var traadt i hans Tjeneste, har indflettet i sin Oversættelse af den romerske Historieskriver Orosius. Vi have hist og her i det Foregaaende haft Anledning til at omtale denne Beskrivelse, og anføre et og andet af dens Indhold[1]. Men da den desforuden indeholder meget, der er af stor Vigtighed, isærdeleshed med Hensyn til Haalogaland, Finmarken og Finneskatten, Bjarmeland og de paa den Tid sædvanlige Bjarmelandsrejser, og da den tillige er af særegen Interesse som et aldeles authentisk Vidnesbyrd fra Harald Haarfagres Samtid, ville vi her meddele den i dens Heelhed:
„Ottar“[2], heder det, „berettede sin Herre Kong Alfred, at han boede nordligst af alle Nordmænd[3]. Han sagde, at han boede paa Nordkanten af Landet ved Vesterhavet; men Landet strakte sig meget langt nordefter derfra, og var ganske øde, med Undtagelse af, at Finnerne hist og her stykkemellem holdt til, for at jage om Vinteren, og fiske i Havet om Vinteren. Han sagde, at han engang selv vilde undersøge, hvor langt Landet strakte sig mod Nord, eller om noget Menneske boede nordenfor den øde Strækning. Han foer derfor nordefter langs Landet, saa at han i tre Dage stedse havde den øde Strækning til Styrbord, og Havet til Bagbord; da var han kommen saa langt mod Nord, at Hvalfangerne ej plejede at fare længere. Men han fortsatte sin Vej fremdeles nordefter saa langt, som han kunde sejle i andre tre Dage: da bøjede Landet mod Østen, eller ogsaa løb der en stor Havbugt ind, hvilken af Delene, vidste han ikke[4], kun vidste han, at han der maatte oppebie vestlig eller lidt nordlig Vind, og at han sejlede derfra østefter langs Landet, saa langt som han kunde komme i fire Dage. Da maatte han oppebie fuldkommen Nordenvind, thi Landet bøjede sig nu sydefter eller
- ↑ Neml. S. 55, 89, 253, 328, 381.
- ↑ Alfred kalder ham med den angelsaxiske Form Ohthere.
- ↑ Det vil just ikke sige, at han selv boede allernordligst, men at den Deel af Norge, hvor han boede, var den nordligste, eller, som det nedenfor heder, at Landet ej var bebygget længer mod Nord.
- ↑ Han var omtrent kommen til Nordkap. Naar det heder, at han ej vidste om det var en Havbugt eller det aabne Hav, han sejlede paa, menes herved, at han ej var vis paa, om der ikke lige over for Finmarkens Kyst var et Polarland, sammenhængende med Fastlandet længer mod Øst.
