Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/627

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
599
Egil Skallagrimsſøn.


Kappe. Alle de Tilſtedeværende vare vaabenløſe, fordi de paa Templets hellige Grund ej havde Lov til at bære Vaaben; de ſprang alleſammen op, baade Kongens og Thores Mænd, og der blev ſtor Tummel, dog fik man dem omſider ſkilte ad. Men Eyvind, der ved Drabet paa Thorvald havde krænket Tempelhelligdommen, maatte ſom vargr i véum bortfjerne ſig. Kongen tilbød at betale Bøder, men Thorolf og Thorfinn vilde ej tage derimod. Erik og Gunnhild ſaa ſig nødſagede til at ſende Eyvind ud af Landet til Danmark, da han var utlæg i Norge; Danekongen tog venligt imod ham og ſatte ham til Landværnsmand mod Vikingerne[1].

Den følgende Vaar droge Thorolf og Egil atter i Viking. Da de kom til Viken, ſejlede de over til Jylland, og langs Kyſten til Frisland, hvor de opholdt ſig i nogen Tid. En Aften, da de laa nær ved Landet paa det Sted, hvor Danmark og Frisland grændſede til hinanden, kom der to Mænd ombord til Egil og underrettede ham fra en af hans Venner der paa Stedet om, at Eyvind Skreyja havde ſamlet en betydelig Styrke for at overfalde dem, naar de om Høſten kom tilbage forbi den jydſke Kyſt; ſelv krydſede han om med to lette Fartøjer, og var nu ikke langt borte. Egil ſkyndte ſig ſtrax afſted i al Stilhed, uden at underrette Thorolf derom; i Dagningen kom han ganſke uforvarende over Eyvind, ſom han angreb ſaa eftertrykkeligt, at han maatte ſøge ſin Frelſe ved at løbe overbord og ſvømme i Land, medens Egil tog hans Skibe, Vaaben og Gods. Da Egil kom tilbage til Thorolf og fortalte, hvorledes han havde faaet disſe Skibe, ſagde Thorolf, at det nu ej kunde nytte dem at drage til Norge om Høſten. De begave ſig til England, og traadte i Kong Ædhelſtans Tjeneſte med alle deres Mænd, tilſammen 300. I et ſtort Slag, ſom Ædhelſtan kort efter leverede ſine Fiender (hvorom mere nedenfor) bidroge de ved deres Klogſkab og Tapperhed i høj Grad til at ſkaffe ham Sejren, hvilken Thorolf endog kjøbte med ſin Død. Ædhelſtan viſte ſig meget erkjendtlig mod Egil, ſkjenkede ham en ſtor Guldring, og to Kiſter fulde af Sølvpenge til hans Fader i Erſtatning for Sønnetabet, han tilbød ham desuden ſelv at vælge, hvad han vilde have i Brodergjeld, enten Land eller Løsøre. Egil valgte det ſidſte, opholdt ſig en Stund hos Ædhelſtan i ſtor Ære, og digtede en Draape om ham. Derpaa drog han tilbage til Norge for at ſee til ſin Broders Enke og Efterladenſkab, men lovede Ædhelſtan, at han nok ſkulde komme til ham igjen[2].

Da Egil kom til Norge, fik han høre, at Thore Herſe var død, men at Arinbjørn havde taget Arv efter ham og var bleven Lendermand i hans

  1. Egils Saga, Cap. 49.
  2. Egils Saga, Cap. 50.