Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/621

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
593
Egil Skallagrimsſøn.
29. Erik Skallagrimsſøns førſte Bedrifter i Norge.


Efter Toget mod Halfdan ſvarte høres der ej mere om Krigsbedrifter eller andre ſtørre Foretagender, udførte af Kong Harald ſelv. Det ſynes ſom om han ganſke har levet for ſin Magelighed, overladende alle Regjeringsſyſler til ſine Sønner, og fornemmelig til Erik, der fremdeles opholdt ſig enten ved hans Hof eller i hans Nærhed, og ſom i de faa Beretninger, man har om Begivenheder fra denne Periode af Kong Haralds Regjeringstid, optræder aldeles ſom ſelvſtændig Fyrſte. Disſe Beretninger dreje ſig udelukkende om Kongens og Dronning Gunnhilds Forhold til den kveldulfſke, endog efter Udflytningen fra Norge mægtige, Familie. Det er ovenfor berettet, hvorledes Skallagrims Søn Thorolf havde fulgt med Bjørn Brynjulfsſøn fra Island, havde vundet Eriks Yndeſt ved at forære ham den ſmukke Karfe, og ſiden ledſaget ham paa Bjarmelandstoget. Thorolf var Skallagrims ældſte Søn, fød efter at flere af hans tidligere Børn vare døde. Han var ſmuk og af et indtagende Væſen, og ſlægtede i det Hele taget ſin Farbroder Thorolf Kveldulfsſøn paa, efter hvilken han ogſaa var opkaldt. Det var derfor ikke at undres over, at han lettelig vandt den unge Eriks Hengivenhed. Dronning Gunnhild ſkal have gjort meget af ham. Men han havde en flere Aar yngre Broder, ved Navn Egil, der i enhver Henſeende var forſkjellig fra ham. Egil var nemlig allerede i Opvæxten ſtyg, ſortſmuſket, kæmpeſtor og kæmpeſterk, derhos var han ordhvas, ſlem at komme til Rette med, og af et haardt Sind; til Skaldſkab røbede han tidligt et ſtort Anlæg. Allerede i ſit fjerde Aar digtede han gode Vers, hvorved han vandt Manges Beundring og Venſkab. Da han i ſit ſyvende Aar kom til kort i en Leg med en ti Aars Dreng, dræbte han denne i ſin Vrede, og hans Moder Bera ſagde dertil kun, at der viſt vilde blive en Viking af ham, og at man maatte ſee til at ſkaffe ham Hærſkibe, naar han var kommen til den Alder. Da Egil var 12 Aar gammel, hændte det i en Leg, hvori han ſelv og en af hans Venner ſkulde prøve Styrke med Skallagrim, at denne i ſin Heftighed ſlog Egils Ven ſaa voldſomt til Jorden, at han døde, og nær havde gjort det ſamme ved Egil ſelv, hvis ikke en af Tjeneſtekvinderne, Egils forrige Amme, havde bebrejdet ham derfor ſaa eftertrykkeligt, at han ſlap Egil, men vendte hele ſin Vrede mod hende, ſom heller ikke kom derfra med Livet. For at tage Hevn herover dræbte Egil endnu ſamme Aften Faderens øverſte Verksbeſtyrer. Skallagrim ſagde intet dertil, men der hengik en lang Tid, i hvilken Fader og Søn ej talte til hinanden. Imidlertid kom Thorolf hjem efter en lang Fraværelſe. Han medbragte en prægtig med Guld og Selv beſlagen Øxe ſom en Gave fra Kong Erik til Skallagrim. Denne tog kjærligt mod ſin Søn, men Øxen