Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/619

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
591
Kongeſønnen Haakon og Kong Ædhelſtan.


hans Barndom paa de kongelige Gaarde Men Kongens øvrige Sønner ſpottede over denne nye Broder, og kaldte Haakon Moſterſtangsſønnen[1]. Det er ſandſynligviis denne Omſtændighed, der bevægede Harald til at lade Haakon opdrage udenlands. Drengens Liv kan endog neppe have været ſikkert for Erik Blodøxes og Gunnhilds Efterſtræbelſer. Naar Erik vovede aabenlyſt at ſtræbe ſine ældre, voxne Brødre efter Livet, maatte han føle langt mindre Betænkelighed ved at rydde et Barn afvejen. Vore Sagaer nævne dog en anden Anledning til at Haakon ſendtes bort. Ædhelſtan, Sønneſøn af Alfred, havde i Aaret 925 tiltraadt Regjeringen i den ſtørſte Deel af England. Han ſendte, heder det, Mænd til Kong Harald i Norge for at bringe ham et prægtigt, med Guld udſmykket Sverd, og dette ſkede paa den Maade, at den, der overleverede Harald Sverdet, vendte Hjaltet mod ham med de Ord: „her er et Sverd, ſom Kong Ædhelſtan ſender dig med Bøn om, at du vil tage derimod“[2]. Kongen greb Sverdet øm Haandfanget, men i det Samme ſagde Sendemanden: „nu tog du ved Sverdet, ſom vor Konge vilde, og er ſaaledes hans Sverdtager eller Thegn“. Harald ſaa nu, at det Hele var en Liſt, og ærgrede ſig derover, men gav dog ikke ſtrax ſin Vrede Luft; han raadſlog med ſine Mænd, hvad herved var at gjøre, og lod for det førſte efter deres Raad Sendemændene drage uſkadte hjem. Men Sommeren efter ſendte han Hauk Haabrok over til Kong Ædhelſtan i England, og lod ham tage Haakon med ſig. Ædhelſtan var da juſt i London, og Hauk gik op til Kongehallen med Haakon og 30 bevæbnede Mænd. Han gav dem den Befaling, at de ſkulde fæſte deres Kapper ſaaledes, at man ej kunde ſee deres Sverd; de ſkulde gaa i en Række ind i Hallen og opſtille ſig ved Siden af hinanden foran Bordet, ved hvilket Kongen ſad; den, der ſidſt gik ind, ſkulde førſt gaa ud igjen. I Hallen var der juſt et ſtort og prægtigt Gilde. Hauk gik hen til Kongen og hilſede ham. Kongen bød ham velkommen. Da tog Hauk Drengen og ſatte ham paa Ædhelſtans Knæ. Da Kongen ſpurgte, hvad dette ſkulde betyde, ſvarede Hauk: „Kong Harald beder dig opfoſtre dette hans Ambaatte-Barn“. Da blev Kongen vred og drog ſit Sverd, ſom om han vilde dræbe Barnet. Men Hauk ſagde: „knæſat ham har du nu engang, og du kan nu gjerne myrde ham om du vil, men dermed har du ikke ødelagt alle Haralds Sønner“[3]. Med disſe Ord vendte Hauk ſig om, og gik ud, ledſaget af ſine

  1. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 7.
  2. Egentlig „tage ved“ (taka viðr), hvilket baade betegner „modtage“ og „tage ved ſom haandgangen Mand“. Det er paa denne dobbelte Betydning at den foregivne Liſt for en ſtor Deel grunder ſig.
  3. Fagrſkinna (C. 21) fortæller dette lidt forſkjelligt. Hauk ſkal ifølge denne have ſagt, at han bragte Kong Haralds Hilſen, og dermed en hvid vel afrettet Fugl, ſom han bad ham afrette endnu bedre; og Ædhelſtan ſkal til Hauks Ord, at Haakon var et Trællebarn, have ſvaret: „ej har denne Dreng Trælleøjne“.