Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/619

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
591
Kongesønnen Haakon og Kong Ædhelstan.


hans Barndom paa de kongelige Gaarde Men Kongens øvrige Sønner spottede over denne nye Broder, og kaldte Haakon Mosterstangssønnen[1]. Det er sandsynligviis denne Omstændighed, der bevægede Harald til at lade Haakon opdrage udenlands. Drengens Liv kan endog neppe have været sikkert for Erik Blodøxes og Gunnhilds Efterstræbelser. Naar Erik vovede aabenlyst at stræbe sine ældre, voxne Brødre efter Livet, maatte han føle langt mindre Betænkelighed ved at rydde et Barn afvejen. Vore Sagaer nævne dog en anden Anledning til at Haakon sendtes bort. Ædhelstan, Sønnesøn af Alfred, havde i Aaret 925 tiltraadt Regjeringen i den største Deel af England. Han sendte, heder det, Mænd til Kong Harald i Norge for at bringe ham et prægtigt, med Guld udsmykket Sverd, og dette skede paa den Maade, at den, der overleverede Harald Sverdet, vendte Hjaltet mod ham med de Ord: „her er et Sverd, som Kong Ædhelstan sender dig med Bøn om, at du vil tage derimod“[2]. Kongen greb Sverdet øm Haandfanget, men i det Samme sagde Sendemanden: „nu tog du ved Sverdet, som vor Konge vilde, og er saaledes hans Sverdtager eller Thegn“. Harald saa nu, at det Hele var en List, og ærgrede sig derover, men gav dog ikke strax sin Vrede Luft; han raadslog med sine Mænd, hvad herved var at gjøre, og lod for det første efter deres Raad Sendemændene drage uskadte hjem. Men Sommeren efter sendte han Hauk Haabrok over til Kong Ædhelstan i England, og lod ham tage Haakon med sig. Ædhelstan var da just i London, og Hauk gik op til Kongehallen med Haakon og 30 bevæbnede Mænd. Han gav dem den Befaling, at de skulde fæste deres Kapper saaledes, at man ej kunde see deres Sverd; de skulde gaa i en Række ind i Hallen og opstille sig ved Siden af hinanden foran Bordet, ved hvilket Kongen sad; den, der sidst gik ind, skulde først gaa ud igjen. I Hallen var der just et stort og prægtigt Gilde. Hauk gik hen til Kongen og hilsede ham. Kongen bød ham velkommen. Da tog Hauk Drengen og satte ham paa Ædhelstans Knæ. Da Kongen spurgte, hvad dette skulde betyde, svarede Hauk: „Kong Harald beder dig opfostre dette hans Ambaatte-Barn“. Da blev Kongen vred og drog sit Sverd, som om han vilde dræbe Barnet. Men Hauk sagde: „knæsat ham har du nu engang, og du kan nu gjerne myrde ham om du vil, men dermed har du ikke ødelagt alle Haralds Sønner“[3]. Med disse Ord vendte Hauk sig om, og gik ud, ledsaget af sine

  1. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 7.
  2. Egentlig „tage ved“ (taka viðr), hvilket baade betegner „modtage“ og „tage ved som haandgangen Mand“. Det er paa denne dobbelte Betydning at den foregivne List for en stor Deel grunder sig.
  3. Fagrskinna (C. 21) fortæller dette lidt forskjelligt. Hauk skal ifølge denne have sagt, at han bragte Kong Haralds Hilsen, og dermed en hvid vel afrettet Fugl, som han bad ham afrette endnu bedre; og Ædhelstan skal til Hauks Ord, at Haakon var et Trællebarn, have svaret: „ej har denne Dreng Trælleøjne“.