Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/618

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
590
Harald Haarfagre.


gen, medens Harald laa med ſine Folk ude ved Reins-Sletten. Men nu gik der Mænd imellem dem for at ſtifte Forlig. I Halfdans Hær var en gjæv Mand ved Navn Guthorm Sindre, der ogſaa havde opholdt ſig hos Harald, og var meget yndet af dem begge. Han var en ypperlig Skald, og havde digtet et Kvad om hver af dem. De havde budt ham Løn derfor, men han havde afſlaaet den, og kun forlangt, at enhver af dem ſkulde tilſtaa ham een Bøn. De havde lovet det, og heraf benyttede han ſig nu, idet han bad dem om at forlige ſig med hinanden. Og i ſaadan Agt og Ære holdt de ham og ſit Ord, at de opfyldte hans Bøn. Saaledes blev der ſluttet et Forlig, hvorved Halfdan fik beholde ſit Rige, mod at love, at han ſkulde lade være at efterſtræbe Erik[1]. Men Fiendſkabet mellem begge Brødrene vedvarede ligefuldt, og det er ſandſynligviis ogſaa fra denne Tid af, at der opſtod et dødeligt Fiendſkab mellem Dronning Gunnhild og Sigurd Lade-Jarl, der havde været opdragen tilſammen med Halfdan ſvarte og ſynes at have været hans fortrolige Ven.

Efterhaanden ſom Kong Harald ældedes, holdt han ſig mere og mere i Ro paa ſine Gaarde i Midtlandet, og ſynes mere og mere at have overladt alle Regjeringsforretninger til Erik. Det var denne viſtnok en heel uvelkommen Tilvæxt i Familien, da Harald, ſkjøndt nær de Sytti, dog fik en Søn med Thora, en Slægtning af Hørda-Kaare. Hun havde hjemme paa Moſter. Da hun var høj af Væxt, kaldte man hende Moſterſtang; man kaldte hende ogſaa Kongens Ambaatt eller Tjeneſtekvinde, trods hendes fornemme Herkomſt, en Benævnelſe, ſom det paa Haralds Tid herſkende Lensforhold nogenledes kan gjøre forklarlig, men ſom dog viſt fornemmelig er at tilſkrive Dronning Gunnhilds og de øvrige Kongeſønners Misfornøjelſe med Thoras Forhold til Harald og hendes Søns Fødſel. Det er i denne Henſeende merkeligt, at Sigurd Ladejarl tog ſig af ham, ej alene fra hans Fødſel af, men man kan og ſige før hans Fødſel. Thi da den Tid nærmede ſig, at Thora ſkulde føde, tog han hende ombord paa ſit Skib for at fore hende fra Moſter til Sæim, hvor Kongen da opholdt ſig. Men allerede om Natten, da de havde lagt til Land ſtrax ſøndenfor Alvøen, bragte hun Barnet til Verden oppe paa Helten nær ved Bryggeſporden; det var en Søn, paa hvilken Sigurd Jarl nu øſte Vand og kaldte ham Haakon efter ſin Fader Haakon Ladejarl[2]. Det ſeer næſten ud, ſom om Sigurd Jarl allerede da har tænkt paa, i denne Kongeſøn at opdrage en Medbejler af Erik Blodøxe. Haakon blev tidlig ſmuk, ſtor af Vært, og lig ſin Fader. Harald lod ham blive hos ſin Moder, og de opholdt ſig i

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 39. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 5. Olaf den helliges Saga Cap. 3.
  2. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 40.