gen, medens Harald laa med sine Folk ude ved Reins-Sletten. Men nu gik der Mænd imellem dem for at stifte Forlig. I Halfdans Hær var en gjæv Mand ved Navn Guthorm Sindre, der ogsaa havde opholdt sig hos Harald, og var meget yndet af dem begge. Han var en ypperlig Skald, og havde digtet et Kvad om hver af dem. De havde budt ham Løn derfor, men han havde afslaaet den, og kun forlangt, at enhver af dem skulde tilstaa ham een Bøn. De havde lovet det, og heraf benyttede han sig nu, idet han bad dem om at forlige sig med hinanden. Og i saadan Agt og Ære holdt de ham og sit Ord, at de opfyldte hans Bøn. Saaledes blev der sluttet et Forlig, hvorved Halfdan fik beholde sit Rige, mod at love, at han skulde lade være at efterstræbe Erik[1]. Men Fiendskabet mellem begge Brødrene vedvarede ligefuldt, og det er sandsynligviis ogsaa fra denne Tid af, at der opstod et dødeligt Fiendskab mellem Dronning Gunnhild og Sigurd Lade-Jarl, der havde været opdragen tilsammen med Halfdan svarte og synes at have været hans fortrolige Ven.
Efterhaanden som Kong Harald ældedes, holdt han sig mere og mere i Ro paa sine Gaarde i Midtlandet, og synes mere og mere at have overladt alle Regjeringsforretninger til Erik. Det var denne vistnok en heel uvelkommen Tilvæxt i Familien, da Harald, skjøndt nær de Sytti, dog fik en Søn med Thora, en Slægtning af Hørda-Kaare. Hun havde hjemme paa Moster. Da hun var høj af Væxt, kaldte man hende Mosterstang; man kaldte hende ogsaa Kongens Ambaatt eller Tjenestekvinde, trods hendes fornemme Herkomst, en Benævnelse, som det paa Haralds Tid herskende Lensforhold nogenledes kan gjøre forklarlig, men som dog vist fornemmelig er at tilskrive Dronning Gunnhilds og de øvrige Kongesønners Misfornøjelse med Thoras Forhold til Harald og hendes Søns Fødsel. Det er i denne Henseende merkeligt, at Sigurd Ladejarl tog sig af ham, ej alene fra hans Fødsel af, men man kan og sige før hans Fødsel. Thi da den Tid nærmede sig, at Thora skulde føde, tog han hende ombord paa sit Skib for at fore hende fra Moster til Sæim, hvor Kongen da opholdt sig. Men allerede om Natten, da de havde lagt til Land strax søndenfor Alvøen, bragte hun Barnet til Verden oppe paa Helten nær ved Bryggesporden; det var en Søn, paa hvilken Sigurd Jarl nu øste Vand og kaldte ham Haakon efter sin Fader Haakon Ladejarl[2]. Det seer næsten ud, som om Sigurd Jarl allerede da har tænkt paa, i denne Kongesøn at opdrage en Medbejler af Erik Blodøxe. Haakon blev tidlig smuk, stor af Vært, og lig sin Fader. Harald lod ham blive hos sin Moder, og de opholdt sig i
