Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/616

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
588
Harald Haarfagre.


hun opfoſtredes, og at hun maaſkee endog ſelv ſenere hen i Tiden har udſpredt ſaadanne Fortællinger, ſom de oven anførte, for derved at gjøre ſig mere frygtet. Hun beſkrives ſom liden af Væxt, men ſmuk og af et fornemt Udſeende, dybt tænkende, af megen og foranderlig Tale, venlig i ſine Ord, men grum af Sind og ſine Venner ikke ret tro, herſkeſyg og pengegjerrig[1]. Hun erhvervede ſnart til Eriks Skade den meeſt udſtrakte Indflydelſe over ham[2].

Denne Indflydelſe, eller Eriks egen Herſkeſyge, ſporedes i hans Fremfærd mod ſine Brødre, hvilke han efterhaanden begyndte at forfølge og dræbe, hvor han fandt Lejlighed dertil. Den førſte, hvilken han ſaaledes ryddede afvejen, var Ragnvald Rettelbeine paa Hadeland, en af Snefrids Sønner. Denne havde lagt ſig efter Sejd, hvilket Harald ikke kunde udſtaa. Da Kongen engang ſendte Bud til en Sejdmand paa Hørdaland, ved Navn Vitgeir[3], ſvarede denne, at det var ikke ſaa farligt, om Smaafolk, Karle og Kærlingers Børn, ſejdede, ſaa længe Ragnvald, Kongens egen Søn, drev Sejd paa Hadeland. Ved dette Svar følte Kong Harald ſig ſaa truffen, at han ſendte Erik til Hadeland, hvor denne brændte ſin Broder inde med 80 Sejdmænd[4]. Snarere var det vel Erik ſelv, der efter Gunnhilds Indſkydelſe overtalte Faderen til at lade ham drage afſted i dette Ærende. Ifølge Sagnet ſkal Ragnvald være bleven indebrændt paa Gaarden Klauvaſtad (Kløvſtad) i Thengelſtads Sogn paaa Hadeland. Kort Tid efter druknede Ragnvalds Broder Gudrød Ljome udenfor Jæderen i en ſtor Storm, paa Hjemrejſen fra et Beſøg hos ſin Foſterfader, Thjodolf af Hvin, der forgjæves havde fraraadt ham at rejſe[5]. Uagtet det ikke ſiges udtrykkeligt, er det dog ikke uſandſynligt, at man har beſkyldt Gunnhild for at have opvakt denne Storm. Af Snefrids Sønner var ſaaledes nu kun Sigurd Riſe tilbage.

Raden kom derefter til Bjørn, der raadede for Veſtfold, medens Olaf ſynes at have haft Beſtyrelſen over Ranrike m. m., og Sigtrygg maaſkee over Raumarike. Bjørn levede for det meſte i Tunsberg, eller rettere paa den i Nærheden liggende Kongsgaard Sæheim[6], hvor vel ogſaa hans

  1. Fagrſkinna Cap. 24.
  2. Ágrip Cap. 5 ſiger at Erik fik Tilnavnet „Blodøxe“ fordi han var voldſom og grum, iſær ved hendes Paavirkning.
  3. „Vitgeir“ betyder „Hexe-Geir“.
  4. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 36. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 4. Ifølge Ágrip Cap. 2 ſkal Ragnvald have faaet Tilnavnet „Skratte“ d. e. Troldmand. Historia Norvegiæ fol. 7 a, lader ham have lært Troldkunſten af ſin Foſtermoder.
  5. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 37.
  6. Det nuværende Jarlsberg.