hun opfostredes, og at hun maaskee endog selv senere hen i Tiden har udspredt saadanne Fortællinger, som de oven anførte, for derved at gjøre sig mere frygtet. Hun beskrives som liden af Væxt, men smuk og af et fornemt Udseende, dybt tænkende, af megen og foranderlig Tale, venlig i sine Ord, men grum af Sind og sine Venner ikke ret tro, herskesyg og pengegjerrig[1]. Hun erhvervede snart til Eriks Skade den meest udstrakte Indflydelse over ham[2].
Denne Indflydelse, eller Eriks egen Herskesyge, sporedes i hans Fremfærd mod sine Brødre, hvilke han efterhaanden begyndte at forfølge og dræbe, hvor han fandt Lejlighed dertil. Den første, hvilken han saaledes ryddede afvejen, var Ragnvald Rettelbeine paa Hadeland, en af Snefrids Sønner. Denne havde lagt sig efter Sejd, hvilket Harald ikke kunde udstaa. Da Kongen engang sendte Bud til en Sejdmand paa Hørdaland, ved Navn Vitgeir[3], svarede denne, at det var ikke saa farligt, om Smaafolk, Karle og Kærlingers Børn, sejdede, saa længe Ragnvald, Kongens egen Søn, drev Sejd paa Hadeland. Ved dette Svar følte Kong Harald sig saa truffen, at han sendte Erik til Hadeland, hvor denne brændte sin Broder inde med 80 Sejdmænd[4]. Snarere var det vel Erik selv, der efter Gunnhilds Indskydelse overtalte Faderen til at lade ham drage afsted i dette Ærende. Ifølge Sagnet skal Ragnvald være bleven indebrændt paa Gaarden Klauvastad (Kløvstad) i Thengelstads Sogn paaa Hadeland. Kort Tid efter druknede Ragnvalds Broder Gudrød Ljome udenfor Jæderen i en stor Storm, paa Hjemrejsen fra et Besøg hos sin Fosterfader, Thjodolf af Hvin, der forgjæves havde fraraadt ham at rejse[5]. Uagtet det ikke siges udtrykkeligt, er det dog ikke usandsynligt, at man har beskyldt Gunnhild for at have opvakt denne Storm. Af Snefrids Sønner var saaledes nu kun Sigurd Rise tilbage.
Raden kom derefter til Bjørn, der raadede for Vestfold, medens Olaf synes at have haft Bestyrelsen over Ranrike m. m., og Sigtrygg maaskee over Raumarike. Bjørn levede for det meste i Tunsberg, eller rettere paa den i Nærheden liggende Kongsgaard Sæheim[6], hvor vel ogsaa hans
- ↑ Fagrskinna Cap. 24.
- ↑ Ágrip Cap. 5 siger at Erik fik Tilnavnet „Blodøxe“ fordi han var voldsom og grum, især ved hendes Paavirkning.
- ↑ „Vitgeir“ betyder „Hexe-Geir“.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 36. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 4. Ifølge Ágrip Cap. 2 skal Ragnvald have faaet Tilnavnet „Skratte“ d. e. Troldmand. Historia Norvegiæ fol. 7 a, lader ham have lært Troldkunsten af sin Fostermoder.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 37.
- ↑ Det nuværende Jarlsberg.
