gen. Kongen svarede først temmelig barsk, at Kveldulfs hele Æt havde gjort ham meget imod, og at Thorolf neppe var mindre overmodig end hans øvrige Frænder. Men da Erik vedblev med sine Bønner, og fortalte om den herlige Gave, Thorolf havde skjenket ham, lovede Kongen endelig, at Thorolf skulde faa være i Fred før ham, under den Betingelse, at han aldrig kom for hans Øjne: han vilde ej forbyde Erik at vise ham Venskab, men advarede ham dog om, at han maaskee vilde komme til at angre det. Denne Besked bragte Erik og Thore tilbage til Fjordene, og sendte siden Bud derom til Thorolf, som imidlertid var vendt tilbage med Bjørn til Aurland. Da der altsaa intet var i Vejen for Thorolfs Ophold i Norge, forblev han flere Vintre, deels hos Brynjulf, deels hos Thore, men laa om Sommeren ude i Viking med Bjørn[1].
Kong Harald havde imidlertid naaet sit 50de Aar, og besluttede nu at treffe en Foranstaltning, hvorved, som han haabede, baade indvortes Uroligheder kunde undgaaes, og Overherredømmet i Riget sikkres hans Søn Erik. Han sammenkaldte etsteds i det Søndenfjeldske, sandsynligviis paa Eidsvold[2], et Thing for alle Oplændingerne, (900). Her gav han alle sine Sønner Kongenavn, og sine Dattersønner, eller overhoved dem, der paa Kvindesiden stammede fra ham, Jarlenavn, og uddeelte derpaa Forleninger til dem alle, hvorved han i det Hele taget rettede sig efter deres Mødrene-Æt. Saaledes gav han Viken, eller hele det Rige, Guthorm havde haft, tilligemed Raumarike og Thelemarken, til Olaf, Bjørn og Sigtrygg[3]. Gudbrandsdalen, Hedemarken, rimeligviis med det som da var opryddet af Østerdalen, gav han Dag, Ring og Ragnar; Hadafylke gav han Snefrids Sønner; i Throndhjem fik Halfdan svarte og Sigfred Land at styre[4];
- ↑ Egils Saga Cap. 36.
- ↑ Naar det udtrykkeligt heder at det var et Thing, hvortil alle Oplændinger sammenkaldtes, kan det ej have været paa noget andet Sted, end Eidsvold, eller Eidsivathingets Samlingsplads, hvor Oplændingernes Hovedthing holdtes.
- ↑ Hos Snorre staar der egentlig, at Olaf, Bjørn, Sigtrygg, Frode og Thorgils fik Vingulmark, Raumarike, Vestfold og Thelemarken, og at Guthorm allerede tidligere var sat til Landværnsmand ved Grændsen, og havde faaet Ranrike. Men i Cap. 29 heder det udtrykkeligt, at Kongen efter Hertug Guthorms Død gav sin Søn og hans Knæsætning Guthorm det samme Land at bestyre, som han havde haft, nemlig hele Viken, og det er ikke rimeligt, at han atter skulde have frataget ham den største Deel deraf og givet det til hine, medens Guthorm kun beholdt Ranrike tilbage. Det sandsynligste er at Guthorms Fald i Kampen mod Sølve Klove har fundet Sted allerede før denne Uddeling, og at Olaf, Bjørn og Sigtrygg ere traadte i hans Sted. Hvad Frode og Thorgils angaar, da er deres historiske Tilværelse, som ovenfor viist, mere end tvivlsom, og i alle Fald maatte de allerede vare faldne paa Irland.
- ↑ Her nævnes ogsaa Halfdan hvite, men han maa paa denne Tid allerede være falden.
