ham fem Langskibe, med hvilke han foer i Viking, først til Austerveg, og derpaa til Danmark, Frisland og Saxland, paa hvilken Færd han tilbragte fire Aar. Derpaa drog han i Vesterviking, og herjede i andre fire Aar paa Skotland, Bretland (Wales), Irland og Frankrige[1]. Fra sit 12te til 20de Aar laa han saaledes ude paa Vikingetog, og herved fik han det for hine Tider hæderlige Tilnavn „Blodøxe“. Hans Ophold hos Thore Herse bragte ham, tildeels mod hans Faders Ønske, i et venskabeligt Forhold til Thorolf, Skallagrims Søn, der, som vi have seet, havde fulgt med Bjørn Brynjulfssøn, da denne vendte tilbage til Norge. Da Bjørn og Thorolf havde tilbragt en Vinter paa Aurland, droge de tilsammen ud paa Viking i Austerveg, og vandt sig meget Bytte, hvoriblandt en saakaldt Karfe eller mindre Fartøj, der rummede 30 Mand og roedes af 12 eller 13, og forresten var meget smukt, og malet ovenfor Vandgangen. Paa dette Fartøj rejste de om Høsten til Thore Herse, for at besøge ham, og traf der Kongesønnen Erik, der da, som det synes, var kommen tilbage fra et af sine tidligere Vikingetog. Den smukke Karfe laa tjeldet udenfor Gaarden, og Erik kunde ej see sig mæt paa den; stundom gik han ud paa den, stundom stillede han sig oppe i Land og betragtede den. Bjørn hviskede nu til Thorolf, at han skulde tilbyde Erik Fartøjet til Foræring, thi derved vilde han i ham kunne vinde sig en mægtig Talsmand hos Kongen, hvis Had til Kveldulfs og Skallagrims Æt ellers kunde blive ham meget farligt. Thorolf gjorde som Bjørn raadede ham; han gik hen til Erik og sagde: du seer faa nøje paa Skibet, synes du om det? Ja, sagde Kongesønnen, det er meget fagert. Nu vel, sagde Thorolf, jeg vil give dig det, hvis du vil tage derimod. Det vil jeg, svarede Erik, men du vil vist finde Lønnen ringe, naar jeg kun lover dig mit Venskab til Gjengjeld. Denne Løn, sagde Thorolf, tykkes mig mere værd, end Skibet. Erik blev nu meget venlig mod Thorolf og Bjørn, og da Thore Herse efter deres Anmodning besluttede at drage til Kongen, for at faa ham omstemt med Hensyn til Thorolf, var Erik strax villig til at følge med, for ogsaa at lægge et godt Ord ind for denne. Kongen opholdt sig just paa Hørdaland, hvorhen Thore og Erik begave sig paa den nye Karfe; de passede paa engang da Kongen var i godt Lune, og fremførte nu deres Bøn om, at han ej vilde lade Thorolf undgjelde, hvad hans Fader Skallagrim havde forbrudt sig, men heller lade ham nyde godt af de Tjenester, hans Frænder tidligere havde beviist Kon-
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 34. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 3. Ifølge Fagrskinna Cap. 28 bleve Erik Blodøxes Vikingetog besungne af Skalden Glum Geiresøn, i hvis Draape der skal have været berettet, at han før Faderens Død havde herjet ved Halland, paa Skaane og vide om Danmark, i Kurland, Estland og mange andre Lande i Austerveg, i Svithjod og Gautland.
