Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/612

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
584
Harald Haarfagre.


ham fem Langſkibe, med hvilke han foer i Viking, førſt til Auſterveg, og derpaa til Danmark, Frisland og Saxland, paa hvilken Færd han tilbragte fire Aar. Derpaa drog han i Veſterviking, og herjede i andre fire Aar paa Skotland, Bretland (Wales), Irland og Frankrige[1]. Fra ſit 12te til 20de Aar laa han ſaaledes ude paa Vikingetog, og herved fik han det for hine Tider hæderlige Tilnavn „Blodøxe“. Hans Ophold hos Thore Herſe bragte ham, tildeels mod hans Faders Ønſke, i et venſkabeligt Forhold til Thorolf, Skallagrims Søn, der, ſom vi have ſeet, havde fulgt med Bjørn Brynjulfsſøn, da denne vendte tilbage til Norge. Da Bjørn og Thorolf havde tilbragt en Vinter paa Aurland, droge de tilſammen ud paa Viking i Auſterveg, og vandt ſig meget Bytte, hvoriblandt en ſaakaldt Karfe eller mindre Fartøj, der rummede 30 Mand og roedes af 12 eller 13, og forreſten var meget ſmukt, og malet ovenfor Vandgangen. Paa dette Fartøj rejſte de om Høſten til Thore Herſe, for at beſøge ham, og traf der Kongeſønnen Erik, der da, ſom det ſynes, var kommen tilbage fra et af ſine tidligere Vikingetog. Den ſmukke Karfe laa tjeldet udenfor Gaarden, og Erik kunde ej ſee ſig mæt paa den; ſtundom gik han ud paa den, ſtundom ſtillede han ſig oppe i Land og betragtede den. Bjørn hviſkede nu til Thorolf, at han ſkulde tilbyde Erik Fartøjet til Foræring, thi derved vilde han i ham kunne vinde ſig en mægtig Talsmand hos Kongen, hvis Had til Kveldulfs og Skallagrims Æt ellers kunde blive ham meget farligt. Thorolf gjorde ſom Bjørn raadede ham; han gik hen til Erik og ſagde: du ſeer faa nøje paa Skibet, ſynes du om det? Ja, ſagde Kongeſønnen, det er meget fagert. Nu vel, ſagde Thorolf, jeg vil give dig det, hvis du vil tage derimod. Det vil jeg, ſvarede Erik, men du vil viſt finde Lønnen ringe, naar jeg kun lover dig mit Venſkab til Gjengjeld. Denne Løn, ſagde Thorolf, tykkes mig mere værd, end Skibet. Erik blev nu meget venlig mod Thorolf og Bjørn, og da Thore Herſe efter deres Anmodning beſluttede at drage til Kongen, for at faa ham omſtemt med Henſyn til Thorolf, var Erik ſtrax villig til at følge med, for ogſaa at lægge et godt Ord ind for denne. Kongen opholdt ſig juſt paa Hørdaland, hvorhen Thore og Erik begave ſig paa den nye Karfe; de pasſede paa engang da Kongen var i godt Lune, og fremførte nu deres Bøn om, at han ej vilde lade Thorolf undgjelde, hvad hans Fader Skallagrim havde forbrudt ſig, men heller lade ham nyde godt af de Tjeneſter, hans Frænder tidligere havde beviiſt Kon-

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 34. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 3. Ifølge Fagrſkinna Cap. 28 bleve Erik Blodøxes Vikingetog beſungne af Skalden Glum Geireſøn, i hvis Draape der ſkal have været berettet, at han før Faderens Død havde herjet ved Halland, paa Skaane og vide om Danmark, i Kurland, Eſtland og mange andre Lande i Auſterveg, i Svithjod og Gautland.