Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/607

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
579
Bjørn Hauld og Thore Herſe.


paa ham, gik op til den Stue, i hvilken hans Moder og Kvinderne opholdt ſig, og tog Thora, tilligemed alle hendes Klæder og Koſtbarheder, med ſig. Hans Moder, der aabenbart begunſtigede hans Færd, forbød de tilſtedeværende Kvinder ſtrengeligen at ſige et Ord derom til hendes Mand eller nogen af dem, der ſade inde i Stuen hos ham, og ſaaledes fik Bjørn hende i god Behold bragt ned til Baaden. I Nattens Mørke roede de nu ſkyndſomt ud til Skibet, gik ombord, hejſede Sejl og lod det ſtrax ſtaa ud gjennem Fjorden og Sognſøen til Havs. Men ude paa Havet omtumledes de længe af Storm og Modvind. De vovede ikke for alt i Verden at komme tilbage til Norge, og maatte derfor ſøge Havn andenſteds; men da de ſaaledes vilde løbe ind til Mosø paa Øſtſiden af Hjaltland[1], kom Skibet til at lide nogen Skade, ſaa at de vare nødſagede til at gaa i Land og losſe Farmen ud. Paa Mosø ſtod allerede dengang den taarnformede Borg, af hvilken der endnu findes betydelige Levninger, og den ſynes allerede da at have været forladt, thi det fortælles, at Bjørn med Thora og ſine Mænd opſlog ſin Bolig og forvarede ſit Gods her, medens Skibet udbedredes. Strax efter Ankomſten holdt han Bryllup med Thora. Lidt før Vinteren erfarede de ved et Skib fra Orknø, at Bjørn var lyſt utlæg i Norge, og at der om Høſten var kommet Befaling fra Kong Harald til Jarlen[2], at han ſkulde lade Bjørn Brynjulfsſøn dræbe, hvis han fik fat paa ham; en lignende Befaling var ogſaa kommen til Syderøerne. Bjørn beſluttede nu at tage ſin Tilflugt til Island, men tilbragte dog Vinteren uforſtyrret i Mosø-Borgen; da Vaaren kom, var der ingen Tid at bortgive, han gjorde ſit Skib rede, og ſejlede bort ſaa ſnart ſom muligt. En ſterk, men gunſtig Vind bragte ham i kort Tid til Islands Sydkyſt, .hvor han efter nogen Vanſkelighed fandt Vejen til Borgarfjorden, og landede i Nærheden af Borg, hvor Skallagrim boede. Bjørn gik op til Gaarden med nogle af ſine Mænd, og forbød dem at ſige noget om hvad han havde gjort, eller om Aarſagen til hans Ankomſt. Han fortalte blot Skallagrim hvo han var, og at han var kommen did med ſin Huſtru, Thore Herſes Syſter. Skallagrim, der baade kjendte hans Fader Brynjulf, og var Thore Herſes Foſtbroder og fortrolige Ven, blev meget glad ved denne Efterretning og indbød Bjørn til at blive hos ham med Thore og Skibets hele Beſætning, uden at have den mindſte Anelſe om, hvad Bjørn havde forbrudt ſig mod Thore Der opſattes Bøder paa Tunet, i hvilke Bjørn lagde ſine Varer op. Han opholdt ſig nu en Tidlang hos Skallagrim i allerſtørſte Venſkabelighed, indtil

  1. Nu Mouſa; ſe Samlinger til det norſke Folks og Sprogs Hiſtorie, 6te Bind S. 480.
  2. Egils Saga nævner her Sigurd Jarl, hvilket ſtrider mod Tidsregningen: det maa være Torv-Einar.