paa ham, gik op til den Stue, i hvilken hans Moder og Kvinderne opholdt sig, og tog Thora, tilligemed alle hendes Klæder og Kostbarheder, med sig. Hans Moder, der aabenbart begunstigede hans Færd, forbød de tilstedeværende Kvinder strengeligen at sige et Ord derom til hendes Mand eller nogen af dem, der sade inde i Stuen hos ham, og saaledes fik Bjørn hende i god Behold bragt ned til Baaden. I Nattens Mørke roede de nu skyndsomt ud til Skibet, gik ombord, hejsede Sejl og lod det strax staa ud gjennem Fjorden og Sognsøen til Havs. Men ude paa Havet omtumledes de længe af Storm og Modvind. De vovede ikke for alt i Verden at komme tilbage til Norge, og maatte derfor søge Havn andensteds; men da de saaledes vilde løbe ind til Mosø paa Østsiden af Hjaltland[1], kom Skibet til at lide nogen Skade, saa at de vare nødsagede til at gaa i Land og losse Farmen ud. Paa Mosø stod allerede dengang den taarnformede Borg, af hvilken der endnu findes betydelige Levninger, og den synes allerede da at have været forladt, thi det fortælles, at Bjørn med Thora og sine Mænd opslog sin Bolig og forvarede sit Gods her, medens Skibet udbedredes. Strax efter Ankomsten holdt han Bryllup med Thora. Lidt før Vinteren erfarede de ved et Skib fra Orknø, at Bjørn var lyst utlæg i Norge, og at der om Høsten var kommet Befaling fra Kong Harald til Jarlen[2], at han skulde lade Bjørn Brynjulfssøn dræbe, hvis han fik fat paa ham; en lignende Befaling var ogsaa kommen til Syderøerne. Bjørn besluttede nu at tage sin Tilflugt til Island, men tilbragte dog Vinteren uforstyrret i Mosø-Borgen; da Vaaren kom, var der ingen Tid at bortgive, han gjorde sit Skib rede, og sejlede bort saa snart som muligt. En sterk, men gunstig Vind bragte ham i kort Tid til Islands Sydkyst, .hvor han efter nogen Vanskelighed fandt Vejen til Borgarfjorden, og landede i Nærheden af Borg, hvor Skallagrim boede. Bjørn gik op til Gaarden med nogle af sine Mænd, og forbød dem at sige noget om hvad han havde gjort, eller om Aarsagen til hans Ankomst. Han fortalte blot Skallagrim hvo han var, og at han var kommen did med sin Hustru, Thore Herses Syster. Skallagrim, der baade kjendte hans Fader Brynjulf, og var Thore Herses Fostbroder og fortrolige Ven, blev meget glad ved denne Efterretning og indbød Bjørn til at blive hos ham med Thore og Skibets hele Besætning, uden at have den mindste Anelse om, hvad Bjørn havde forbrudt sig mod Thore Der opsattes Bøder paa Tunet, i hvilke Bjørn lagde sine Varer op. Han opholdt sig nu en Tidlang hos Skallagrim i allerstørste Venskabelighed, indtil
Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/607
Denne siden er korrekturlest
579
Bjørn Hauld og Thore Herse.
