Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/608

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
580
Harald Haarfagre.


der ud paa Høſten kom Skibe fra Norge, og med dem det Rygte, at Bjørn ſkulde have løbet bort med Thora uden hendes Frænders Samtykke, og at Kongen derfor ſkulde have gjort ham utlæg over hele Norge. Skallagrim kaldte ſtrax Bjørn til ſig, ſpurgte, om det virkelig forholdt ſig ſaaledes, og ſagde, at han ej havde væntet af Brynjulfs Søn, at han ikke ſkulde ville ſige Sandheden. Bjørn ſvarede, at han ikke havde ſagt nogen Uſandhed, men alene anſeet ſig fritagen for at fortælle mere, end Skallagrim havde ſpurgt om; han vedgik uforbeholdent, at Rygtet var ſandt, og da Skallagrim vred ſpurgte ham, hvorledes han havde turdet vove at komme til ham, Thore Herſes fortrolige Ven, ſvarede han, at han ikke ſaa anden Udvej, da han nu engang var landet i hans Nærhed, men haabede dog, at ſiden han nu var bleven Skallagrims Gjeſt, vilde denne ikke tilføje ham noget Ondt. Skallagrims ældſte Søn Thorolf lagde nu et godt Ord ind for Bjørn, og bad ſin Fader at tage ham til Naade; mange andre kom ligeledes med Forbønner, og Skallagrim lod ſig endelig overtale. Han ſagde, at han vilde føje Thorolf, og bad denne tage ſig af Bjørn paa bedſte Maade. Saaledes kom Bjørn til at opholde ſig hos Skallagrim den hele Vinter. Men Thorolf lod det ej blive derved. Da Vaaren kom, ſagde han til ſin Fader, at Bjørn længedes efter at komme hjem, og ønſkede ſaa inderligt, at hans Fredløshed maatte blive ophævet; hans Bøn var nu, at Skallagrim vilde tage ſig af ham, og ſende Mænd over til Norge, for at bede Thore Herſe om at forlige ſig med ſin Svoger. Skallagrim opfyldte denne Bøn; han ſendte Mænd til Thore med ſin Hilſen og dette Budſkab; Brynjulf bød ligeledes Forlig, og Thore lod ſig endelig overtale. Bjørn fik Tilgivelſe. Thore udvirkede Fredløshedsſtraffen tilbagekaldt, og den følgende Vaar, da Bjørn i to Vintre havde opholdt ſig hos Skallagrim, vendte han tilbage med ſin Huſtru, ledſaget af Thorolf, der havde faaet Tilladelſe af ſin Fader til at følge med. Thora havde kort efter Ankomſten til Borg født en Datter, ved Navn Aasgerd, der blev tilbage hos Skallagrims Huſtru Bera, ſom nødig vilde give Slip paa hende. Da Bjørn var kommen tilbage til Sogn, bekræftedes Forliget mellem ham og Thore, og de bleve nu de bedſte Venner[1].

Blandt Kong Haralds paalideligſte Mænd og hyppigſt brugte Sendedebud nævnes den ovenfor (S. 523) omtalte Hauk Haabrok, om hvilken der endog er en ſæregen Fortælling, ſom dog ikke kan anſees paalidelig, da den bærer ſterke Præg af at være ſammenſat eller i det mindſte nedſkreven i en temmelig ſildig Tidsalder[2]. Imidlertid er det dog nok muligt, at enkelte

  1. Egils Saga, Cap. 32—35.
  2. Den ſaakaldte Þáttr Hauks hábrókar i Flatøbogen, trykt i Fornm. S. X. p. 198—208. Sproget i denne Fortælling er temmelig nymodens; derhos omta-