Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/605

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
577
Hørda-Kaare og Vikinge-Kaare.


faldne, efterſom han ſtundom kun ſættes et Par Generationer tidligere end det 10de Aarhundredes Ende ſtundom, efter hvad vi allerede have ſeet, ſættes længere op i Tiden end Islands Opdagelſe[1]. Det ſandſynligſte er, at den virkelige Hørda-Kaare, Ulfljots Morfader og Bødvar hvites Faders Nærſøſkendebarn, levede paa den forhen angivne Tid, men havde en Broderſøn eller Sønneſøn, opkaldt efter, og ſiden af Sagaſkriverne forvexlet med ham ſelv. Da hans Ætmænd optræde ſom mægtige Jordegodsbeſiddere baade paa Hørdaland og Rogaland, maa han have haft udſtrakte Beſiddelſer i begge disſe Fylker, iſær, hvis man kan ſlutte efter de Gaarde, der vare hans ſildigere Ætmænds Hovedſæder, paa Søndhørdaland og Jæderen. En anden anſeet Mand ved Navn Kaare, der levede i Harald Haarfagres ſenere Dage, var Vikinge-Kaare, hvis Beſiddelſer ſynes at have ligget deels paa Oplandene-, deels paa Vors, hvor idetmindſte to af hans Sønner, Bødvar og Vigfus, boede i førſte Halvdeel af 10de Aarhundrede. Vikinge-Kaares Fader, Sigurd Bjødaſkalle, var en Sønneſøn af den føromtalte engelſke Jarl Hundaſteinar, gift med Aaluf, Lodbroks Datter, fra hvilken ogſaa Landnamsmanden Audun Skakull nedſtammede. Sigurds Syſter Isgerd var gift med Jarlen Thore i Gautland. Vikinge-Kaares tredie Søn, Erik Bjodaſkalle, boede i Midten af det 10de Aarhundrede paa Gaarden Ofreſtad paa Oplandene, og blev Morfader til Kong Olaf Tryggvesſøn; de to ovennævnte Sønner, Bødvar og Vigfus, vare Morfædre til tvende mægtige Høvdinger paa Island i Slutningen af det 10de Aarhundrede, nemlig Bødvar til Gisſur hvite paa Mosfell, og Vigfus til Glum Eyjulfsſøn paa Tveraa i Eyjafjorden[2].

  1. I Snorres Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 62 nævnes Ølmod den gamle, ſom det Medlem af Hørda-Kaares Æt, der underſtøttede Erling Skjalgsſøns Frieri til Kong Olaf Tryggvesſøns Syſter Aaſtrid i Aaret 996. Og dog ere ſaavel Landnáma ſom Floamanna Saga enige om, at Ølmod kom Leif til Hjelp mod Atle Jarls Sønner ved Hiſargavl omtrent ved 870. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 147 nævner kun „den mægtigſte af Frænderne“ uden at at navngive Ølmod udtrykkeligt, det er derfor nok rimeligt, at Fejltagelſen her ligger hos Snorre. Men umuligt er det i alle Fald, at Hørda-Kaares ene Søn, Ølmod, ſkulde have levet ved 870, og at Ravne-Floke, Islands Opdager, og Ulfljot, fød 866, kunde være hans Datterſønner, ja Hjørleif, Ingulfs Foſtbroder, endog hans Sønnedatterſøn, naar hans anden Søn Thorleif ſpake kunde være ſamtidig med Haakon den gode, og Sønneſønnen Klypp Herſe fælde Sigurd Sleva omtrent ved 970. En Forvirring maa derfor nødvendigviis være opſtaaet i Slægtregiſtret. Det bliver altid ſandſynligere, at den egentlige Kaare virkelig har levet paa Halfdan Svartes, og i Begyndelſen af Harald Haarfagres Tid, end at han ſkulde have levet ſenere hen; rimeligviis er han derfor bleven forvexlet med en yngre Ætling af ſamme Navn Etſteds (Landn. IV. 7) heder det endog at Ulfljot var Søn af Hørda-Kaares Søn Ketil.
  2. Landn. III. 1, 16. V. 12. Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 218. Njaals Saga