faldne, eftersom han stundom kun sættes et Par Generationer tidligere end det 10de Aarhundredes Ende stundom, efter hvad vi allerede have seet, sættes længere op i Tiden end Islands Opdagelse[1]. Det sandsynligste er, at den virkelige Hørda-Kaare, Ulfljots Morfader og Bødvar hvites Faders Nærsøskendebarn, levede paa den forhen angivne Tid, men havde en Brodersøn eller Sønnesøn, opkaldt efter, og siden af Sagaskriverne forvexlet med ham selv. Da hans Ætmænd optræde som mægtige Jordegodsbesiddere baade paa Hørdaland og Rogaland, maa han have haft udstrakte Besiddelser i begge disse Fylker, især, hvis man kan slutte efter de Gaarde, der vare hans sildigere Ætmænds Hovedsæder, paa Søndhørdaland og Jæderen. En anden anseet Mand ved Navn Kaare, der levede i Harald Haarfagres senere Dage, var Vikinge-Kaare, hvis Besiddelser synes at have ligget deels paa Oplandene-, deels paa Vors, hvor idetmindste to af hans Sønner, Bødvar og Vigfus, boede i første Halvdeel af 10de Aarhundrede. Vikinge-Kaares Fader, Sigurd Bjødaskalle, var en Sønnesøn af den føromtalte engelske Jarl Hundasteinar, gift med Aaluf, Lodbroks Datter, fra hvilken ogsaa Landnamsmanden Audun Skakull nedstammede. Sigurds Syster Isgerd var gift med Jarlen Thore i Gautland. Vikinge-Kaares tredie Søn, Erik Bjodaskalle, boede i Midten af det 10de Aarhundrede paa Gaarden Ofrestad paa Oplandene, og blev Morfader til Kong Olaf Tryggvessøn; de to ovennævnte Sønner, Bødvar og Vigfus, vare Morfædre til tvende mægtige Høvdinger paa Island i Slutningen af det 10de Aarhundrede, nemlig Bødvar til Gissur hvite paa Mosfell, og Vigfus til Glum Eyjulfssøn paa Tveraa i Eyjafjorden[2].
- ↑ I Snorres Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 62 nævnes Ølmod den gamle, som det Medlem af Hørda-Kaares Æt, der understøttede Erling Skjalgssøns Frieri til Kong Olaf Tryggvessøns Syster Aastrid i Aaret 996. Og dog ere saavel Landnáma som Floamanna Saga enige om, at Ølmod kom Leif til Hjelp mod Atle Jarls Sønner ved Hisargavl omtrent ved 870. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 147 nævner kun „den mægtigste af Frænderne“ uden at at navngive Ølmod udtrykkeligt, det er derfor nok rimeligt, at Fejltagelsen her ligger hos Snorre. Men umuligt er det i alle Fald, at Hørda-Kaares ene Søn, Ølmod, skulde have levet ved 870, og at Ravne-Floke, Islands Opdager, og Ulfljot, fød 866, kunde være hans Dattersønner, ja Hjørleif, Ingulfs Fostbroder, endog hans Sønnedattersøn, naar hans anden Søn Thorleif spake kunde være samtidig med Haakon den gode, og Sønnesønnen Klypp Herse fælde Sigurd Sleva omtrent ved 970. En Forvirring maa derfor nødvendigviis være opstaaet i Slægtregistret. Det bliver altid sandsynligere, at den egentlige Kaare virkelig har levet paa Halfdan Svartes, og i Begyndelsen af Harald Haarfagres Tid, end at han skulde have levet senere hen; rimeligviis er han derfor bleven forvexlet med en yngre Ætling af samme Navn Etsteds (Landn. IV. 7) heder det endog at Ulfljot var Søn af Hørda-Kaares Søn Ketil.
- ↑ Landn. III. 1, 16. V. 12. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 218. Njaals Saga
