Af alt dette, saavel som af mange andre Træl’, der ere os opbevarede, faar man den tydeligste Forestilling om, at Haralds Hof maa have været saare glimrende for de Tider, og at dette vel ogsaa for en stor Deel forsonede de fornemmere Familier, der ej udvandrede, med Erobringen, idet flere af deres yngre Medlemmer, ligesom Thorolf, ej kunde modstaa Lysten til at træde i Kongens Tjeneste som hans Hirdmænd.
Historien har opbevaret os Navnet paa enkelte mægtige og anseede Mænd i Norge paa Harald Haarfagres Tid, merkelige, deels ved deres egne Bedrifter, deels som Stamfædre til fornemme og indflydelsesrige Slægter. Flere af dem ere allerede omtalte, f. Ex. Jarlerne Haakon i Thrøndelagen, Atle i Sogn, Ragnvald og hans Søn Thore paa Møre, Audun i Egdafylke. Af Jarler nævnes desuden Eystein paa Hedemarken, med Tilnavnet den mægtige (ríki), eller Søfareren, Fader til Svanhild, en af Kongens Hustruer[1]; Haarek, Jarl paa Oplandene, hvis Søn Brune senere drog til Island; en Jarl ved Navn Kvig[2], og Halfdan Jarl, der egtede Kongens Datter Ingebjørg, og som synes at have haft hjemme i Naumdal eller paa Helgeland, eftersom det fortælles, at hans Datter Gunhild egtede Finn Skjalge, en Søn af Eyvind Lambe og Sigrid paa Sandnes, Thorolf Kveldulfssøns Enke[3]. Denne Eyvind synes enten før sit Giftermaal med Sigrid, eller, hvad der er rimeligere, efter hendes Død at have været gift med Ingebjørg, en Datter af Haavard, Grjotgard Jarls Søn og Haakon Ladejarls Broder; en Datter af dette Egteskab var Rannveig, gift med Landnamsmanden Sighvat raude[4].
- ↑ Det heder i Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 2, at Eystein siden blev Jarl paa Vestfold og opfostrede Snefrids Sønner. Dette er dog ej sandsynligt, da Vestfold ligesom hele Viken overdroges til Kongens Søn Guthorm, og det desuden ellers heder, at Snefrids Sønner opfostredes paa Oplandene, med Undtagelse af Gudrød Ljome. I Olaf den helliges Saga Cap. 1 siges der, at Eystein sattes til Jarl baade over Hedemarken og Vestfold.
- ↑ Om denne Kvig og hans Begivenheder med Skalden Ulf Sebbesøn har der været en egen Saga. Ulf Sebbesøn var en Frænde af Kongens Hofskald Audun Illskælda. Denne fik dette Tilnavn (ɔ: den daarlige Skald), fordi han i et Kvad til Kongen havde stjaalet Omkvædet til en Draape, Ulf Sebbesøn havde digtet til Haralds Ære. Fortæll. om Harald Haarfagres Skalde, Fornm. Sögur III. 3. 64.
- ↑ Olaf Tryggv. Saga Cap. 2.
- ↑ I Landnáma, V. 3, siges der, at Sighvat raudes Hustru Rannveig, efter en Beretning var en Datter af Eyvind Lambe og Sigrid, Thorolf Kveldulfssøns Enke, efter en anden derimod af Ingebjørg, hvis Fader Haavard var en Søn af Grjotgard Haaleyge-Jarl.
