Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/603

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
575
Merkelige Mænd.


Af alt dette, ſaavel ſom af mange andre Træl’, der ere os opbevarede, faar man den tydeligſte Foreſtilling om, at Haralds Hof maa have været ſaare glimrende for de Tider, og at dette vel ogſaa for en ſtor Deel forſonede de fornemmere Familier, der ej udvandrede, med Erobringen, idet flere af deres yngre Medlemmer, ligeſom Thorolf, ej kunde modſtaa Lyſten til at træde i Kongens Tjeneſte ſom hans Hirdmænd.

27. Anſeede Mænd og Ætter paa Haralds Tid.

Hiſtorien har opbevaret os Navnet paa enkelte mægtige og anſeede Mænd i Norge paa Harald Haarfagres Tid, merkelige, deels ved deres egne Bedrifter, deels ſom Stamfædre til fornemme og indflydelſesrige Slægter. Flere af dem ere allerede omtalte, f. Ex. Jarlerne Haakon i Thrøndelagen, Atle i Sogn, Ragnvald og hans Søn Thore paa Møre, Audun i Egdafylke. Af Jarler nævnes desuden Eyſtein paa Hedemarken, med Tilnavnet den mægtige (ríki), eller Søfareren, Fader til Svanhild, en af Kongens Huſtruer[1]; Haarek, Jarl paa Oplandene, hvis Søn Brune ſenere drog til Island; en Jarl ved Navn Kvig[2], og Halfdan Jarl, der egtede Kongens Datter Ingebjørg, og ſom ſynes at have haft hjemme i Naumdal eller paa Helgeland, efterſom det fortælles, at hans Datter Gunhild egtede Finn Skjalge, en Søn af Eyvind Lambe og Sigrid paa Sandnes, Thorolf Kveldulfsſøns Enke[3]. Denne Eyvind ſynes enten før ſit Giftermaal med Sigrid, eller, hvad der er rimeligere, efter hendes Død at have været gift med Ingebjørg, en Datter af Haavard, Grjotgard Jarls Søn og Haakon Ladejarls Broder; en Datter af dette Egteſkab var Rannveig, gift med Landnamsmanden Sighvat raude[4].

  1. Det heder i Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 2, at Eyſtein ſiden blev Jarl paa Veſtfold og opfoſtrede Snefrids Sønner. Dette er dog ej ſandſynligt, da Veſtfold ligeſom hele Viken overdroges til Kongens Søn Guthorm, og det desuden ellers heder, at Snefrids Sønner opfoſtredes paa Oplandene, med Undtagelſe af Gudrød Ljome. I Olaf den helliges Saga Cap. 1 ſiges der, at Eyſtein ſattes til Jarl baade over Hedemarken og Veſtfold.
  2. Om denne Kvig og hans Begivenheder med Skalden Ulf Sebbeſøn har der været en egen Saga. Ulf Sebbeſøn var en Frænde af Kongens Hofſkald Audun Illſkælda. Denne fik dette Tilnavn (ɔ: den daarlige Skald), fordi han i et Kvad til Kongen havde ſtjaalet Omkvædet til en Draape, Ulf Sebbeſøn havde digtet til Haralds Ære. Fortæll. om Harald Haarfagres Skalde, Fornm. Sögur III. 3. 64.
  3. Olaf Tryggv. Saga Cap. 2.
  4. I Landnáma, V. 3, ſiges der, at Sighvat raudes Huſtru Rannveig, efter en Beretning var en Datter af Eyvind Lambe og Sigrid, Thorolf Kveldulfsſøns Enke, efter en anden derimod af Ingebjørg, hvis Fader Haavard var en Søn af Grjotgard Haaleyge-Jarl.