Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/602

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
574
Harald Haarfagre.


Livet inden Hirden paa den Tid. Det heder her om Kongens Gavmildhed til hans Krigere:

Rigeligt lønnes
de raſke Krigere,
ſom i Haralds Tun
med Huner[1] kaſte;
Gods de faa i Mængde
og gode Klinger,
hunlandſk Malm
og Man[2] fra Øſten

De fryde ſig ſaare,
naar Striden er i Vente,
op da de ſpringe
og Aarerne ſvinge,
Hamler de bryde,
Hamlebaand ſlide,
Bølgen de kraftigt kløve
paa Kongens Bud.

Og om Skaldene heder det:

Paa deres Ruſtning man ſeer
og paa deres Ringe af Guld,
at de ere vel kjendte med Kong
de bære røde Kapper,
randede og fagre,
ſølvvundne Sverd.

Serke ringvævede,
gyldne Belter,
gravne Hjelme,
Ringe paa Haanden,
ſom Harald dem ſkjenked’.

Ogſaa Berſerkerne omtales:

Ulfhedner kaldes
de, ſom i Orlog
blodige Skjold bære,
naar i Striden de komme;

Kun for de drabeligſte Mænd
nytter det der at ſtande,
naar de vældige Kæmper
farve Spydene røde, kløve Skjolderanden.

Man erfarer endog, at Harald ved ſit Hof havde Gøglere og Hofnarre. Det heder nemlig:

Om Legere og Truder[3]
har jeg kun lidet ſpurgt dig,
hvad er deres Bedrift
i Haralds Huus[4]?)

De lege og fjaſe,
og Løjer de vække
med Hunden den øreløſe

til Haralds Morſkab;
der er og Andre,
ſom om Ilden ſkulle
brændende Spaan bære,
med luende Huer
under Lænden fæſtede,
hoppende paa Hælen.

  1. Herved ſigtes vel til en eller anden Leg eller Krigsøvelſe. Húnn betegner en Spids, Knap; maaſkee her menes et Slags Skyden til Maals.
  2. Man, Samlingsord for Trælle af begge Kjøn.
  3. Trúðr, angliſk trúð, kaldtes en Gjøgler, histrio; Anglerne havde ogſaa Ordet trúðhorn, Trompet eller Valdhorn, fordi disſe Gjøglere ogſaa plejede at muſicere.
  4. I Kvadet foreſtilles en Valkyrje at ſpørge en forbiflyvende Ravn om Harald og hans Bedrifter; Ravnen giver hende da Beſked paa hendes Spørgsmaal.