Livet inden Hirden paa den Tid. Det heder her om Kongens Gavmildhed til hans Krigere:
Rigeligt lønnes
de raske Krigere,
som i Haralds Tun
med Huner[1] kaste;
Gods de faa i Mængde
og gode Klinger,
hunlandsk Malm
og Man[2] fra Østen
De fryde sig saare,
naar Striden er i Vente,
op da de springe
og Aarerne svinge,
Hamler de bryde,
Hamlebaand slide,
Bølgen de kraftigt kløve
paa Kongens Bud.
Og om Skaldene heder det:
Paa deres Rustning man seer
og paa deres Ringe af Guld,
at de ere vel kjendte med Kong
de bære røde Kapper,
randede og fagre,
sølvvundne Sverd.
Serke ringvævede,
gyldne Belter,
gravne Hjelme,
Ringe paa Haanden,
som Harald dem skjenked’.
Ogsaa Berserkerne omtales:
Ulfhedner kaldes
de, som i Orlog
blodige Skjold bære,
naar i Striden de komme;
Kun for de drabeligste Mænd
nytter det der at stande,
naar de vældige Kæmper
farve Spydene røde, kløve Skjolderanden.
Man erfarer endog, at Harald ved sit Hof havde Gøglere og Hofnarre. Det heder nemlig:
Om Legere og Truder[3]
har jeg kun lidet spurgt dig,
hvad er deres Bedrift
i Haralds Huus[4]?)
De lege og fjase,
og Løjer de vække
med Hunden den øreløse
til Haralds Morskab;
der er og Andre,
som om Ilden skulle
brændende Spaan bære,
med luende Huer
under Lænden fæstede,
hoppende paa Hælen.
- ↑ Herved sigtes vel til en eller anden Leg eller Krigsøvelse. Húnn betegner en Spids, Knap; maaskee her menes et Slags Skyden til Maals.
- ↑ Man, Samlingsord for Trælle af begge Kjøn.
- ↑ Trúðr, anglisk trúð, kaldtes en Gjøgler, histrio; Anglerne havde ogsaa Ordet trúðhorn, Trompet eller Valdhorn, fordi disse Gjøglere ogsaa plejede at musicere.
- ↑ I Kvadet forestilles en Valkyrje at spørge en forbiflyvende Ravn om Harald og hans Bedrifter; Ravnen giver hende da Besked paa hendes Spørgsmaal.
