den treaarige (fjörbaugsgarðr) der varede i tre Aar. Det er forøvrigt ikke her Stedet, nøjere at omhandle den islandske Lovgivning og Samfundsorden, hvilket først i det Følgende vil kunne skee, hvor vi komme til at omtale Norges og Nordmændenes Rets- og Statsforfatning i dens Heelhed. Til dette Sted kunne vi derfor ogsaa henvise, hvad den nærmere Fremstilling af hine Lovbestemmelser angaar.
Ulfljot var naturligviis at ansee som Landets første Lovsigemand; han beklædte dette Embede dog kun indtil 930, i hvilket Aar han vel er død, da han allerede var en Olding paa 66 Aar. Hans Eftermand var Rafn, en Søn af Landnamsmanden Ketil Høng. Han beklædte denne Værdighed i 20 Aar[1].
Foruden Island, Hjaltland, Orknøerne og Syderøerne fik ogsaa, som det udtrykkeligt heder i Sagaerne, Færøerne en sterk Tilvæxt i sin Befolkning ved Udvandrere paa Harald Haarfagres Tid. Men man kjender ikke saa meget til deres ældre Historie. De omtales som et til Norge hørende Lehn eller Skatteland i anden Halvdeel af det 10de Aarhundrede, og have derfor sandsynligviis deelt Hjaltlands og Orknøernes Skjæbne, at blive undertvungne af Kong Harald. Det er forhen omtalt, at Aude den grundrige, Ketil Flatnefs Datter, bortgiftede sin Sønnedatter Aaluf der, og at den fornemste Æt paa Øerne, Gøteskeggerne, nedstammede fra hende. Det nævnes ikke, hvad hendes Mand hed; men Sønnerne eller Sønnesønnerne af dette Egteskab, Thorbjørn Gøtuskegg og Broderen Sigmund, maa have levet paa Harald Haarfagres Tid og erkjendt hans Herredømme[2]. Det heder ligeledes, at en Mængde Udvandrere tyede til Jemteland, der allerede siden Kong Eystein den ondes Tid var bebygget, dog, som man maa antage, temmelig sparsomt. Blandt disse Nybyggere nævnes Vedorm Vemundssøn, Ketil Flatnefs Frænde, hvis Søn og Systersøn herjede paa Syderøerne og dræbte Jarlen Aasbjørn Skerjablese[3]. Naar det fortælles, at Bjørn Ketilssøn opfostredes hos Kjallak Jarl i Jemteland[4], maa man enten antage, at Kjallak har ført Jarletitlen som en arvelig Værdighed, eller at han har været en Konges Vasal; men denne Konge maa have været den svenske, og ikke Harald Haarfagre, da det er vist, at Norges Konger ej fik noget Herredømme over Jemteland før Haakon den godes Regje-
