Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/591

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
563
Island. Christendom og Hedenskab.
25. Islands indre Forhold og ældste Retsforfatning.


Vi have allerede omtalt flere af Landnamsmændene, der paa Vesterhavs-Øerne havde antaget Christendommen, f. Ex. Ørlyg den gamle, Ketil fiflske, Aasolf Alskik, Aude den grundrige, og tildeels Helge magre. Alle Landnamsmænd, der vare indfødde Irer eller Sydrøinger, maa ligeledes antages at have været christne. Men med denne Christendom var det rigtignok forskjelligt bevendt, i det enkelte, som Ørlyg, vare ivrige i Christendommen, andre, som Helge magre, vare hvad man kaldte blandede i Troen. I det Hele taget holdt heller ikke Christendommen sig længe i Ætterne, thi sædvanligviis rejste allerede Sønnerne af de christne Landnamsmænd Hov eller Templer, og blotede, som det udtrykkeligt heder i Landnaama[1]. Helge Bjola skal have været christen, og dog maa der have været et Tempel paa hans Gaard, siden den kaldtes Hov. Dog gaves der enkelte Undtagelser; saaledes vedligeholdt Ketil Bresesøns Søn Jørund, kaldet den christne, i Jørundarbolt i Borgarfjorden, sin Tro til sin Dødsdag, og blev i sin Alderdom Eremit[2]. Ørlyg den gamle byggede en Kirke, og hans Efterkommere vedligeholdt Christendommen, skjønt de ikke bleve døbte; de troede, som det siges, paa St. Kolumba. Ketil fiflske byggede en Kirke paa Kirkebø; hans Efterkommere vedligeholdt rimeligviis ogsaa nogenledes deres Tro; det samme var vel Tilfældet med Aasolf Alskiks Efterkommere, siden hans Iver for Christendommen var saa stor, at der endog dannede sig Legender om Underverker ved hans Grav[3]. Nogle af Nybyggerne hørte til sin Tids Fritænkere, der troede paa deres egen Kraft og Styrke, og ej vilde blote, de kaldtes „gudløse“[4]: til dem synes ogsaa Hjørleif, Ingulfs Fostbroder, at have hørt. Men forresten vare Nybyggerne Hedninger, og der oprejstes mange Templer paa Øen. Paa flere Steder maa Templer og Kirker have staaet fredeligt ganske nær ved hinanden. Saaledes oprejste Helge Bjola’s Søn Thorgrim, uagtet hans Fader havde været christen, et Hov ved sin Gaard paa Kjalarnes, medens dog hans Frænde Ørlyg Hrappssøns Kirke stod ganske nær ved paa Esjuberg[5]. Dette Hov paa Kjalarnes skal, hvis man ellers kan fæste Lid til Beskrivelsen, have været meget

  1. Som christne blandt Landnamsmændene opregner Landn. udtrykkeligt V. 15, de ovennævnte, tilligemed Jørund christne. „Men“, tillægges der, „Christendommen gik ikke langt ned i Ætterne, thi Sønnerne af de Christne rejste Hov eller blotede, og Landet var aldeles hedensk næsten 100 Aar“.
  2. Landn. I. 15.
  3. Landn. I. 16.
  4. F. Ex. Halle godlaus, Landn. I. 11, og Berse godlaus, Landn. II. 4.
  5. Kjalnesinga Saga, jvf. ovenfor S. 512.