Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/591

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
563
Island. Chriſtendom og Hedenſkab.
25. Islands indre Forhold og ældſte Retsforfatning.


Vi have allerede omtalt flere af Landnamsmændene, der paa Veſterhavs-Øerne havde antaget Chriſtendommen, f. Ex. Ørlyg den gamle, Ketil fiflſke, Aasolf Alſkik, Aude den grundrige, og tildeels Helge magre. Alle Landnamsmænd, der vare indfødde Irer eller Sydrøinger, maa ligeledes antages at have været chriſtne. Men med denne Chriſtendom var det rigtignok forſkjelligt bevendt, i det enkelte, ſom Ørlyg, vare ivrige i Chriſtendommen, andre, ſom Helge magre, vare hvad man kaldte blandede i Troen. I det Hele taget holdt heller ikke Chriſtendommen ſig længe i Ætterne, thi ſædvanligviis rejſte allerede Sønnerne af de chriſtne Landnamsmænd Hov eller Templer, og blotede, ſom det udtrykkeligt heder i Landnaama[1]. Helge Bjola ſkal have været chriſten, og dog maa der have været et Tempel paa hans Gaard, ſiden den kaldtes Hov. Dog gaves der enkelte Undtagelſer; ſaaledes vedligeholdt Ketil Breſeſøns Søn Jørund, kaldet den chriſtne, i Jørundarbolt i Borgarfjorden, ſin Tro til ſin Dødsdag, og blev i ſin Alderdom Eremit[2]. Ørlyg den gamle byggede en Kirke, og hans Efterkommere vedligeholdt Chriſtendommen, ſkjønt de ikke bleve døbte; de troede, ſom det ſiges, paa St. Kolumba. Ketil fiflſke byggede en Kirke paa Kirkebø; hans Efterkommere vedligeholdt rimeligviis ogſaa nogenledes deres Tro; det ſamme var vel Tilfældet med Aasolf Alſkiks Efterkommere, ſiden hans Iver for Chriſtendommen var ſaa ſtor, at der endog dannede ſig Legender om Underverker ved hans Grav[3]. Nogle af Nybyggerne hørte til ſin Tids Fritænkere, der troede paa deres egen Kraft og Styrke, og ej vilde blote, de kaldtes „gudløſe“[4]: til dem ſynes ogſaa Hjørleif, Ingulfs Foſtbroder, at have hørt. Men forreſten vare Nybyggerne Hedninger, og der oprejſtes mange Templer paa Øen. Paa flere Steder maa Templer og Kirker have ſtaaet fredeligt ganſke nær ved hinanden. Saaledes oprejſte Helge Bjola’s Søn Thorgrim, uagtet hans Fader havde været chriſten, et Hov ved ſin Gaard paa Kjalarnes, medens dog hans Frænde Ørlyg Hrappsſøns Kirke ſtod ganſke nær ved paa Eſjuberg[5]. Dette Hov paa Kjalarnes ſkal, hvis man ellers kan fæſte Lid til Beſkrivelſen, have været meget

  1. Som chriſtne blandt Landnamsmændene opregner Landn. udtrykkeligt V. 15, de ovennævnte, tilligemed Jørund chriſtne. „Men“, tillægges der, „Chriſtendommen gik ikke langt ned i Ætterne, thi Sønnerne af de Chriſtne rejſte Hov eller blotede, og Landet var aldeles hedenſk næſten 100 Aar“.
  2. Landn. I. 15.
  3. Landn. I. 16.
  4. F. Ex. Halle godlaus, Landn. I. 11, og Berſe godlaus, Landn. II. 4.
  5. Kjalneſinga Saga, jvf. ovenfor S. 512.