Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/59

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
31
Forbindelser mellem det germaniske Norden og Syden.

Riges Tilintetgjørelse kunde opvise den ej alene som Theolog men og som Historiker navnkundige Skribent Isidor, Biskop af Sevilla[1].

Hos de fleste her nævnte Forfattere finder man righoldige Sagn fra de Tider, der laa forud for den sidste Udvandringstid; Sagn, der i Ordets egentligste Forstand maa kaldes authentiske og nationale i Sammenligning med dem, som ældre romerske og græske Forfattere meddeelte efter Beretninger, i Hast opsnappede af Rejsende, der neppe engang ret forstode, hvad de Indsødte fortalte dem, og idetmindste ikke saaledes vare inde i de germaniske Kultur- og Sagn-Forholde, at de kunde forklare og anvende de Efterretninger, de indsamlede, som de burde forklares og anvendes. Men ej alene paa svundne Tiders Forhold, ogsaa paa samtidige Forhold i Norden sprede hine authentiske og nationale Efterretninger Lys. Man maa nemlig ikke tro, at de til Syden udvandrede strax afbrøde enhver Forbindelse med Norden og deres fordums Hjem. Tvertimod har man bestemte Vidnesbyrd om, at den meest levende Forbindelse endnu i en lang Tid vedligeholdtes endog mellem de fjerneste Punkter af den germaniske Verden. Vi finde saaledes, at uagtet Goterne i en saa stor Mængde droge til Syden, vedbleve dog ikke alene de nuværende og ældre danske Lande at kaldes Gotland lige til det 9de Aarhundrede[2], men de nationale danske Sagn om Jarmunrek eller Ermanarik vidne endog om at denne gotiske Erobrer beherskede Goternes gamle Hjem paa samme Tid som han herskede over Goternes Land i Syden, og hans Bedrifter udførtes maaskee endog fornemmelig i Østersø-Landene[3]. Hvor langt Theodoriks Herredømme naaede op mod Norden, veed man ikke engang ret at angive, men saameget veed man, at hans Anseelse naaede til Nordsøen og Østersøen, at en Konge fra Landene hiinsides Østersøen lod sig adoptere af ham eller gik i hans Tjeneste; at Æsterne, der under Ermanarik havde adlydt Goterne, sendte ham Gaver (Rav), og at han overhoved blev brugt som Mægler og Voldgiftsmand af de fleste germaniske Nationer i deres indbyrdes Stridigheder[4]. Vi erfare tillige af Prokop, hvorledes en Afdeling af Erulerne, der saa længe havde tumlet sig i Syden, atter (mod Slutningen af det 5te Aarhundrede) søgte hjem igjen til Norden, ved hvilken Lejlighed Prokop ogsaa meddeler særdeles interessante Notitser om Thule, under hvilket han har forstaaet Norge eller

  1. Isidor af Sevilla (Isidorus Hispalensis), døde 636; han har, foruden sine bekjendte Dekretaler eller Dekretsamlinger, efterladt en Verdenskrønike.
  2. Om denne Omstændighed, der siden nærmere vil blive omtalt, indeholde Sagaerne mange Oplysninger.
  3. Se herom, hvad Saxo beretter angaaende Jarmerik (8de Bog), sammenholdt med Jornandes’s Beretning om Ermanariks Erobringer (Cap. 23).
  4. Cassiodor. Varia III. 3, IV. 2, V. 2.