Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/59

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
31
Forbindelſer mellem det germaniſke Norden og Syden.

Riges Tilintetgjørelſe kunde opviſe den ej alene ſom Theolog men og ſom Hiſtoriker navnkundige Skribent Iſidor, Biſkop af Sevilla[1].

Hos de fleſte her nævnte Forfattere finder man righoldige Sagn fra de Tider, der laa forud for den ſidſte Udvandringstid; Sagn, der i Ordets egentligſte Forſtand maa kaldes authentiſke og nationale i Sammenligning med dem, ſom ældre romerſke og græſke Forfattere meddeelte efter Beretninger, i Haſt opſnappede af Rejſende, der neppe engang ret forſtode, hvad de Indſødte fortalte dem, og idetmindſte ikke ſaaledes vare inde i de germaniſke Kultur- og Sagn-Forholde, at de kunde forklare og anvende de Efterretninger, de indſamlede, ſom de burde forklares og anvendes. Men ej alene paa ſvundne Tiders Forhold, ogſaa paa ſamtidige Forhold i Norden ſprede hine authentiſke og nationale Efterretninger Lys. Man maa nemlig ikke tro, at de til Syden udvandrede ſtrax afbrøde enhver Forbindelſe med Norden og deres fordums Hjem. Tvertimod har man beſtemte Vidnesbyrd om, at den meeſt levende Forbindelſe endnu i en lang Tid vedligeholdtes endog mellem de fjerneſte Punkter af den germaniſke Verden. Vi finde ſaaledes, at uagtet Goterne i en ſaa ſtor Mængde droge til Syden, vedbleve dog ikke alene de nuværende og ældre danſke Lande at kaldes Gotland lige til det 9de Aarhundrede[2], men de nationale danſke Sagn om Jarmunrek eller Ermanarik vidne endog om at denne gotiſke Erobrer beherſkede Goternes gamle Hjem paa ſamme Tid ſom han herſkede over Goternes Land i Syden, og hans Bedrifter udførtes maaſkee endog fornemmelig i Øſterſø-Landene[3]. Hvor langt Theodoriks Herredømme naaede op mod Norden, veed man ikke engang ret at angive, men ſaameget veed man, at hans Anſeelſe naaede til Nordſøen og Øſterſøen, at en Konge fra Landene hiinſides Øſterſøen lod ſig adoptere af ham eller gik i hans Tjeneſte; at Æſterne, der under Ermanarik havde adlydt Goterne, ſendte ham Gaver (Rav), og at han overhoved blev brugt ſom Mægler og Voldgiftsmand af de fleſte germaniſke Nationer i deres indbyrdes Stridigheder[4]. Vi erfare tillige af Prokop, hvorledes en Afdeling af Erulerne, der ſaa længe havde tumlet ſig i Syden, atter (mod Slutningen af det 5te Aarhundrede) ſøgte hjem igjen til Norden, ved hvilken Lejlighed Prokop ogſaa meddeler ſærdeles interesſante Notitſer om Thule, under hvilket han har forſtaaet Norge eller

  1. Iſidor af Sevilla (Iſidorus Hiſpalenſis), døde 636; han har, foruden ſine bekjendte Dekretaler eller Dekretſamlinger, efterladt en Verdenskrønike.
  2. Om denne Omſtændighed, der ſiden nærmere vil blive omtalt, indeholde Sagaerne mange Oplysninger.
  3. Se herom, hvad Saxo beretter angaaende Jarmerik (8de Bog), ſammenholdt med Jornandes’s Beretning om Ermanariks Erobringer (Cap. 23).
  4. Casſiodor. Varia III. 3, IV. 2, V. 2.