Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30
Skribenter efter Folkevandringen.

merſke Kejſerhoffer og i den romerſke Hær. Og ved den gotiſke Theodoriks eget Hof i Øvreitalien levede anſeede, kundſkabsrige Romere, ſom Boethius og Casſiodorus, hvis Dannelſe ej alene middelbart kom Goterne tilgode, men ſom endog granſkede i Goternes egen Hiſtorie og forfattede Verker derover[1]. Det var iſær den Ro, ſaavel Goterne, ſom Romerne nøde under Theodorik, der bragte begge Folk nærmere og gav Goterne Smag for Videnſkabelighed. Deres glimrende Bedrifter bidroge baade til at vække deres egen og Romernes Opmærkſomhed paa deres ældre Hiſtorie og Sagn. Casſiodors ſtore gotiſke Hiſtorie er nu viſtnok tabt, men et Udtog deraf, forøget med flere, ſom det lader til, authentiſke, fra Goternes egne Traditioner hentede Tillæg, forfattedes af den gotiſke Gejſtlige Jornandes i Ravenna henved 551, og dette Skrift er endnu til[2]. Samtidigt med Jornandes levede den ypperlige græſke Hiſtorieſkriver Prokopios, der i vidtløftige Verker har beſkrevet de Krige, Kejſer Juſtinian lod føre, ſaaledes ogſaa den gotiſke, og fortæller i denne Anledning meget til Oplysning ej alene om Goternes men ogſaa om andre i Berørelſe med Goterne ſtaaende germaniſke Folks Skikke, Sæder, Leveviis og Oldhiſtorie, altſammen Notitſer, han alene kan have hentet fra Indfødtes Beretninger[3]. Frankernes Hiſtorie behandledes et halvt Aarhundrede ſenere af en indfød frankiſk Gejſtlig, Gregorius af Tours[4] og af andre Chroniſter, hvoriblandt Gregors Fortſætter Fredegar er en af de ældſte. Langobardernes Oldſagn optegnedes, deels af de ældre navngivne Forfattere, deels af deres Hovedforfatter, den berømte Paul Warnefried[5] (ſamtidig med Karl den Store), medens Veſtgoterne 100 Aar før deres

  1. Casſiodor har ſkrevet en ſtor gotiſk Hiſtorie, ſom nu er tabt, men ſom dog Jornandes har benyttet til ſit Verk. Han har tillige efterladt ſig en Mængde Embedsbreve (Varia), conciperede af ham for eller ſkrevne til Theodorik, Datteren Amalaſvindha og andre fornemme Mænd; disſe Breve ere af ſtor Vigtighed for den gotiſke Hiſtorie.
  2. Det heder almindeligviis, efter en overfladiſk Opfatning af Jornandes’s egne Ord i Fortalen til hans Goterhiſtorie (de rebus Geticis), at han kun har leveret et Udtog af Casſiodor. Men nøjere Underſøgelſer viſe, at alt, hvad der vedkommer Goternes Oldhiſtorie, Beſkrivelſen af Norden, og den ſkythiſk-getiſke Hiſtorie, der paa en højſt ukritiſk Maade er forbunden med den gotiſke, ſkriver ſig fra Jornandes’s egen Pen, og at Casſiodors Verk ſaaledes neppe har omfattet mere end den egentlige gotiſke Hiſtorie fra den Tid, Goterne kom i Berørelſe med Romerne.
  3. Prokops Verk naar til 553.
  4. Gregorius af Tours døde 595. Han har ſkrevet en historia Francorum.
  5. Han kaldes ſædvanlig Paulus Diaconus, f. i Friuli 740, død 900, hans Verk heder libri VI de gestis Langobardorum. Andre Optegnelſer af Langobardernes Udvandringsſagn ſindes i Lovcodices, og hos Proſper af Aqvitanien, død 463.