Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


30
Skribenter efter Folkevandringen.

merske Kejserhoffer og i den romerske Hær. Og ved den gotiske Theodoriks eget Hof i Øvreitalien levede anseede, kundskabsrige Romere, som Boethius og Cassiodorus, hvis Dannelse ej alene middelbart kom Goterne tilgode, men som endog granskede i Goternes egen Historie og forfattede Verker derover[1]. Det var især den Ro, saavel Goterne, som Romerne nøde under Theodorik, der bragte begge Folk nærmere og gav Goterne Smag for Videnskabelighed. Deres glimrende Bedrifter bidroge baade til at vække deres egen og Romernes Opmærksomhed paa deres ældre Historie og Sagn. Cassiodors store gotiske Historie er nu vistnok tabt, men et Udtog deraf, forøget med flere, som det lader til, authentiske, fra Goternes egne Traditioner hentede Tillæg, forfattedes af den gotiske Gejstlige Jornandes i Ravenna henved 551, og dette Skrift er endnu til[2]. Samtidigt med Jornandes levede den ypperlige græske Historieskriver Prokopios, der i vidtløftige Verker har beskrevet de Krige, Kejser Justinian lod føre, saaledes ogsaa den gotiske, og fortæller i denne Anledning meget til Oplysning ej alene om Goternes men ogsaa om andre i Berørelse med Goterne staaende germaniske Folks Skikke, Sæder, Leveviis og Oldhistorie, altsammen Notitser, han alene kan have hentet fra Indfødtes Beretninger[3]. Frankernes Historie behandledes et halvt Aarhundrede senere af en indfød frankisk Gejstlig, Gregorius af Tours[4] og af andre Chronister, hvoriblandt Gregors Fortsætter Fredegar er en af de ældste. Langobardernes Oldsagn optegnedes, deels af de ældre navngivne Forfattere, deels af deres Hovedforfatter, den berømte Paul Warnefried[5] (samtidig med Karl den Store), medens Vestgoterne 100 Aar før deres

  1. Cassiodor har skrevet en stor gotisk Historie, som nu er tabt, men som dog Jornandes har benyttet til sit Verk. Han har tillige efterladt sig en Mængde Embedsbreve (Varia), conciperede af ham for eller skrevne til Theodorik, Datteren Amalasvindha og andre fornemme Mænd; disse Breve ere af stor Vigtighed for den gotiske Historie.
  2. Det heder almindeligviis, efter en overfladisk Opfatning af Jornandes’s egne Ord i Fortalen til hans Goterhistorie (de rebus Geticis), at han kun har leveret et Udtog af Cassiodor. Men nøjere Undersøgelser vise, at alt, hvad der vedkommer Goternes Oldhistorie, Beskrivelsen af Norden, og den skythisk-getiske Historie, der paa en højst ukritisk Maade er forbunden med den gotiske, skriver sig fra Jornandes’s egen Pen, og at Cassiodors Verk saaledes neppe har omfattet mere end den egentlige gotiske Historie fra den Tid, Goterne kom i Berørelse med Romerne.
  3. Prokops Verk naar til 553.
  4. Gregorius af Tours døde 595. Han har skrevet en historia Francorum.
  5. Han kaldes sædvanlig Paulus Diaconus, f. i Friuli 740, død 900, hans Verk heder libri VI de gestis Langobardorum. Andre Optegnelser af Langobardernes Udvandringssagn sindes i Lovcodices, og hos Prosper af Aqvitanien, død 463.