Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/582

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
554
Harald Haarfagre.

ſaa mellem Agder og Rogaland, hvad den ſtore Øxna-Thoreſke og Ølveſke Familie angaar, ligeſom ogſaa Helge magre tildeels kan regnes til denne. Men gaa vi længere tilbage i Ætterne, da ſinde vi, at medens Geirmund og Haamund nedſtammede fra de hørdalandſke Konger Hjørleif og Half, udledede Ølve Barnakarls og Bjørn Bunas Æt ſin Herkomſt fra den rygſke og egdſke Kong Vikar, hiin gjennem Snjall Vatnarsſøn, denne gjennem Hjald Vatnarsſøn. Det er ſaaledes fra Hjørleif og Vikar, at Fleerheden af de ſtore islandſke Landnamsmænd nedſtamme. Og man danner ſig den bedſte Foreſtilling om Nationaliteten paa Island ſtrax efter Bebyggelſen, ved at betragte det ſom en fornemmelig fra Sogn, Hørdaland, Rogaland og Agder ſtiftet Koloni, med enkelte Beſtanddele fra andre Fylker, af hvilke de fra Firdafylke, Naumdal og Haalogaland vare de betydeligſte; hvorved det dog maa bemerkes, at Firdafylke, der fra umindelige Tider hørte til Gulathingets Forening, med Henſyn til Indbyggernes Mundart og Leveſkik paa det nøjeſte ſlutter ſig til Sygnafylke. Det er altſaa fornemmelig Gulathingslagen, eller Norges veſtlige og ſydveſtlige Fylker, der kunne ſiges at have afgivet Grundlaget for Islands Befolkning; thi de Elementer fra andre Fylker og andre Lande, de i ſig optoge, vare i Forhold til det gulathingſke Hovedelement ſaa ubetydelige, at de efter een Generation aldeles maatte gaa op i dette. Hvad her er fremſat, beſtyrkes ogſaa paa det nøjeſte af Islands nuværende Sprogforhøld, da dets Mundart endnu ſtemmer mere med den ſognſke og hardangerſke, end med nogen anden af de norſke Mundarter, og øjenſynligen kan ſkjønnes eengang at have været den ſamme ſom hiin.

Det er tillige værd at lægge Merke til, at Hørdaland, Rogaland og Agder, fra hvilke Fylker, tilligemed Sogn, Udvandringen til Island var ſterkeſt, tillige ere de, hvilke Harald Haarfagre allerſidſt underlagde ſig, og hvor han ſynes at have mødt den ſkarpeſte Modſtand Om de fleſte Nybyggere herfra heder det derfor, at de maatte forlade Fædrelandet for Kongens Vredes eller Voldſomheds Skyld. Det ſamme ſiges ogſaa om enkelte Nybyggere fra det Throndhjemſke. Derimod heder det om flere Nybyggere fra Sogn og Haalogaland, at det var Haakon Jarls Vrede eller Voldſomhed, der drev dem bort. Dette ſynes at viſe, at Haakon Jarl maa have haft mere at ſige, og have optraadt paa en mere ſelvſtændig Maade, end de ſparſomme Efterretninger, vi have om ham, ligefrem melde. Og over Sogn maa han, ſom vi allerede tidligere have bemerket, have udøvet en vis Myndighed, idetmindſte for en Tid. I Firdafylke var det heller ikke ſaa meget Kongens, ſom Jarlernes Vælde, der bragte de fornemſte af dets Landnamsmænd til at drage bort. Ingulf flygtede for Atle Jarl, Atle Jarls Søn Haaſtein for Sigurd Jarl. Skallagrim var mere bleven ked af Opholdet i Norge, end nødſaget til at drage bort, og det var førſt Floſe Thorbjørnsſøn, der flygtede fordi han ligefrem havde lagt ſig ud med Kongen. De fornemſte Ko-