Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/583

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
555
Island. Landnamsmændenes Kaar.

lonister fra Raumsdal og Møre, nemlig Ingemund og Rollaug, Ragnvald Jarls Søn, flyttede endog til Island med Kongens Samtykke eller efter hans Foranstaltning.

Sammenholder man fremdeles Angivelserne af de Egne paa Island, hvor de fornemste Nybyggere nedsatte sig, vil man finde, at de, der hørte til eet og samme Fylke, i det Hele taget – enkelte Undtagelser maatte her være uundgaaelige – holdt sig saavidt muligt sammen, og at man derfor kan paavise, hvilke enkelte Dele af Island fornemmelig have faaet sin Befolkning fra dette eller hiint Fylke i Norge. Det er saaledes umiskjendeligt, at Nybyggerne fra Firdafylke især holdt sig til Sønderlandets Kyster; Sygnerne havde sit Hovedtilhold paa Vesterlandet ved Breidafjorden, paa Nordlandet ved Skaga- og Eyja-Fjorden, og paa Sydøstlandet. Rygerne holdt sig fornemmelig til Øens nordvestligste Deel, Egderne fornemmelig til det indre af Sønderlandets østlige Part, tildeels ogsaa til Eyjafjorden; Naumdølerne til Sønderlandets indre Dele. Fra Throndhjem og de øvrige Fylker kom der for faa, til at man med Hensyn til dem kan paavise nogen bestemt Forkjærlighed for en enkelt Deel af Øen.

Af hvad der ovenfor er berettet om de enkelte Landnamsmænd, vil man lettelig have indseet, at disse ikke hørte til den fattigste og ringeste Klasse af Folket, men derimod til dets fornemste Slægter, der nedstammede fra Konger, Jarler eller Herser, overhoved til Norges Aristokrati. Det var dette, som især led ved den Revolution, Haralds Erobring frembragte, medens de lavere Klasser derimod snarere vandt derved, forsaavidt som de i Kongemagten kunde have en kraftigere Beskyttelse mod Stormændenes Anmasselser. Det heder og næsten om enhver enkelt Landnamsmand, at han var en fornem, eller mægtig, eller berømmelig Mand fra dette eller hiint Fylke; de fleste kom til Island i eget Skib, med Familie, Tjenerskab, Huusdyr, Gods og Penge, og optraadte strax som Høvdinger, der levede paa en efter de Tiders Begreber stor Fod. Med dette for Øje kunne vi af de opgivne Landnamsmænds Antal danne os etslags Forestilling om Størrelsen af Øens Befolkning strax efter Bebyggelsen. Det siges om Geirmund, en af de fornemste og mægtigste Landnamsmænd, at han ikke havde færre end 80 Frimænd, foruden Trælle, hjemme paa sin Gaard. Et lignende Antal har rimeligviis Helge magre, Hjaltesønnerne, Bjørn Ketilssøn, Skallagrim[1], Ketilbjørn og Rollaug haft, efter at have sat Bo. Om Aude Ketilsdatter siges der, at hun paa sit Skib havde 20 eller 30 frie Karle; desforuden havde hun med sig sin Sønnesøn, sine fem Sønnedøttre, Koll Herse, og sine Trælle. Man kan saaledes vistnok antage, at ingen Landnamsmand havde færre end ti Personer i sit Huus, medens mange havde

  1. Skallagrim og Kveldulf kom med to Skibe, med 20 Mand paa hvert.