Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/583

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
555
Island. Landnamsmændenes Kaar.

loniſter fra Raumsdal og Møre, nemlig Ingemund og Rollaug, Ragnvald Jarls Søn, flyttede endog til Island med Kongens Samtykke eller efter hans Foranſtaltning.

Sammenholder man fremdeles Angivelſerne af de Egne paa Island, hvor de fornemſte Nybyggere nedſatte ſig, vil man finde, at de, der hørte til eet og ſamme Fylke, i det Hele taget — enkelte Undtagelſer maatte her være uundgaaelige — holdt ſig ſaavidt muligt ſammen, og at man derfor kan paaviſe, hvilke enkelte Dele af Island fornemmelig have faaet ſin Befolkning fra dette eller hiint Fylke i Norge. Det er ſaaledes umiskjendeligt, at Nybyggerne fra Firdafylke iſær holdt ſig til Sønderlandets Kyſter; Sygnerne havde ſit Hovedtilhold paa Veſterlandet ved Breidafjorden, paa Nordlandet ved Skaga- og Eyja-Fjorden, og paa Sydøſtlandet. Rygerne holdt ſig fornemmelig til Øens nordveſtligſte Deel, Egderne fornemmelig til det indre af Sønderlandets øſtlige Part, tildeels ogſaa til Eyjafjorden; Naumdølerne til Sønderlandets indre Dele. Fra Throndhjem og de øvrige Fylker kom der for faa, til at man med Henſyn til dem kan paaviſe nogen beſtemt Forkjærlighed for en enkelt Deel af Øen.

Af hvad der ovenfor er berettet om de enkelte Landnamsmænd, vil man lettelig have indſeet, at disſe ikke hørte til den fattigſte og ringeſte Klasſe af Folket, men derimod til dets fornemſte Slægter, der nedſtammede fra Konger, Jarler eller Herſer, overhoved til Norges Ariſtokrati. Det var dette, ſom iſær led ved den Revolution, Haralds Erobring frembragte, medens de lavere Klasſer derimod ſnarere vandt derved, forſaavidt ſom de i Kongemagten kunde have en kraftigere Beſkyttelſe mod Stormændenes Anmasſelſer. Det heder og næſten om enhver enkelt Landnamsmand, at han var en fornem, eller mægtig, eller berømmelig Mand fra dette eller hiint Fylke; de fleſte kom til Island i eget Skib, med Familie, Tjenerſkab, Huusdyr, Gods og Penge, og optraadte ſtrax ſom Høvdinger, der levede paa en efter de Tiders Begreber ſtor Fod. Med dette for Øje kunne vi af de opgivne Landnamsmænds Antal danne os etſlags Foreſtilling om Størrelſen af Øens Befolkning ſtrax efter Bebyggelſen. Det ſiges om Geirmund, en af de fornemſte og mægtigſte Landnamsmænd, at han ikke havde færre end 80 Frimænd, foruden Trælle, hjemme paa ſin Gaard. Et lignende Antal har rimeligviis Helge magre, Hjalteſønnerne, Bjørn Ketilsſøn, Skallagrim[1], Ketilbjørn og Rollaug haft, efter at have ſat Bo. Om Aude Ketilsdatter ſiges der, at hun paa ſit Skib havde 20 eller 30 frie Karle; desforuden havde hun med ſig ſin Sønneſøn, ſine fem Sønnedøttre, Koll Herſe, og ſine Trælle. Man kan ſaaledes viſtnok antage, at ingen Landnamsmand havde færre end ti Perſoner i ſit Huus, medens mange havde

  1. Skallagrim og Kveldulf kom med to Skibe, med 20 Mand paa hvert.