ter, i hvis Hænder Magten og Indflydelsen forblev, og som dannede Landets egentlige Aristokrati.
Af de allerførste Landnamsmænd paa Island synes de fleste, med Undtagelse af Ingulf, Skallagrim og nogle faa andre, at være komne umiddelbart fra Syderøerne, Island eller Skotland. Dette ligger ogsaa i Sagens Natur, thi de norske Familier, der ved Islands første Bebyggelse opholdt sig i de vestlige Lande, vare allerede mere eller mindre at betragte som landflygtige fra Norge, og havde allerede overvundet den største Vanskelighed ved enhver Bortflytning, den at bryde op med alt sit, og at sige Fædrelandet Farvel. De vare saaledes ved første Vink strax rejsefærdige; og efterat Kongen nu ogsaa havde udstrakt sit Herredømme til Syderøerne, og der for dem ikke længer her var noget blivende Sted, maatte Overrejsen til Island, hvilket de desuden vare saa meget nærmere, synes dem en forholdsviis let Sag, medens den derimod fra Norge af altid maatte fremstille sig som vanskeligere. Kjærligheden til det nedarvede Hjem foraarsagede vel ogsaa, at Mange, om de end havde bestemt sig til at flytte, dog, ligesom Ingemund i Raumsdalen, udsatte Flytningen Aar efter Aar. Hine norske Kolonisters midlertidige Ophold paa Irland, Skotland og Øerne maatte nødvendigviis give Anledning til flere saadanne Forbindelser mellem dem og disse Landes egentlige Beboere, som den mellem Eyvind Austmand og Kong Cerbhal, og disse Forbindelser er det vel igjen, som have foraarsaget, at foruden de norske Flygtninger ogsaa enkelte virkelige Kelter, Irer eller Gaeler fra Syderøerne og Skotland, have bosat sig paa Island, dog, som det synes, kun i den første Tid, da Farten fra Syderøerne til Island var hyppigere, og især paa Sydkanten af Landet, der først bebyggedes. Af slige keltiske eller halvkeltiske Kolonister, blandt hvilke mange endog ere kjendelige ved deres keltiske Navne, omtales ikke saa faa; nemlig en Svartkell fra Katanes, der nedsatte sig ikke langt fra Orlyg[1], Thormod og Ketil Brese-Sønner, fra Irland[2], ligesaa Aavang og Kalman[3], Aasulf, Søn af Konal (Connal), og Dattersøn af Ketil Bresesøn[4], maaskee og en vis Bekan; alle disse toge Land mellem Ingulfs og Skallagrims Enemærker; Kalman fra Syderøerne og hans Broder Kylan (Cuilen), der bosatte sig tidligere oppe ved Hvitaa, den første paa det efter ham opkaldte Kalmans-Tunga[5]; Hunde og Erp[6],
- ↑ Landn. I. 13. Svartkell synes dog efter Navnet at dømme kun at have været Medlem af en norsk Nybyggerfamilie paa Katanes.
- ↑ Landn. I. 15.
- ↑ Landn. I. 14.
- ↑ Landn. I. 15.
- ↑ Landn. II. 1.
- ↑ Landn. II. 17. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av tekstgrunnlaget nøyaktig hvor på siden fotnoten skal plasseres.]
