Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/570

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
542
Harald Haarfagre.

siddelser, fældte ham, og tog dem selv[1]. I denne Egn, dog noget længere oppe mod Øst, bosatte sig Thrond mjøksiglande paa Throndarholt[2].

Paa Ingulfs Distrikt nedsatte sig, foruden Helge Bjola og Thord Skegge, mange andre merkelige Landnamsmænd. Blandt dem var Ørlyg, en Søn af Hrapp Bjørnssøn og Broder til Thord Skegge. Ørlyg var Christen, og havde været opfostret paa Syderøerne hos den hellige Biskop Patrick. Han fik Lyst til at drage til Island, og bad Patrick at staa ham bi derved. Patrick gav ham Tømmer til at bygge en Kirke, et Plenarium[3], en Jernklokke, en Guldpenning og indviet Jord, hvilke sidste han skulde lægge under Hjørnestolperne; dette skulde træde i Stedet for Indvielse. Kirken skulde han hellige til St. Columba. Biskoppen bød ham ogsaa kun at bosætte sig der, hvor han fra Havet saa tre Fjelde, en Fjord mellem hvert Fjeld, og en Dal i hvert Fjeld; han skulde sejle til det sydligste af dem, hvor han paa en aaben Plads vilde finde tre oprejste Stene; der skulde han bygge Kirken Da Ørlyg nærmede sig Island, kom der en Storm, der drev ham mod Nordvest; i sin Nød paakaldte han sin Fosterfader, og lovede at opkalde det Sted efter ham, hvor han landede. Han landede ved Indløbet til en Fjord, som han kaldte Patriksfjord, og som endnu bærer dette Navn. Men da Stedet ej svarede til Beskrivelsen, forlod han det det følgende Aar, og sejlede syd efter, hvor han i Faxafjorden gjenkjendte de af Ørlyg beskrevne Fjelde; her styrede han i Land, og kom til Kjalarnes, hvor han i Tangen paa Strandbredden fandt Jernklokken, der under Indsejlingen var falden overbord. Den Høvding, som Ørlyg traf her, var hans Frænde Helge Bjola, som anviste ham Land i Nærheden, og Ørlyg opførte her sin Gaard og sin Kirke ved Esjuberg[4].

Paa Nordvestsiden af Landet nedsatte flere mægtige Mænd sig i og ved Geirmund Heljarskinds Landnam. En af disse var Aan Raudfell, Søn af Grim Løddeukind og Helge, Aan Bogsveigers Datter. Aan blev uenig med med Kong Harald Haarfagre, og drog derfor i Vesterviking; han herjede paa Irland og blev der gift med en irsk Jarledatter[5]; han rejste endelig til Island og kom til Arnarfjord, hvor han kjøbte Land af dens Navngiver Ørn, der heller flyttede til sin Frænde Haamund Heljarskind i Eyjafjorden. Aan havde først nedsat sig paa et Sted, hvor hans Hustru ej var tilfreds med Lugten af Jorden; men han vilde flytte til et andet Sted, hvor hun syntes, at der duftede Honning af Græsset. Deres Søn hed efter sin

  1. Landn. V. 12.
  2. Landn. V. 11.
  3. Plenarium kaldtes sædvanligviis en fuldstændig Messebog.
  4. Landn. I. 12.
  5. Nemlig Grelad, Datter af Bjartmar Jarl.