Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/568

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
540
Harald Haarfagre.

ligſte Tidspunkt, hvortil man kan henføre hans Rejſe, ved 890. De, ſom kom efter denne Tid, maa have fundet de fleſte af Kyſtſtrækningerne optagne, og derfor ſeet ſig nødte til at ty til de indre Egne, naar de ikke vilde kjøbe eller kunde tiltrodſe ſig Land af de tidligere boſatte. Det var under disſe Omſtændigheder, at man enedes om at lade Kong Harald afgive hiin Beſtemmelſe med Henſyn til Beſiddelſestagelſe af Land, ſom førhen er nævnt. Det kunde viſtnok behøves, da allerede flere ſenere ankomne, ſtridbare Nybyggere havde grebet til den Udvej, ved Truſel om Holmgang at tiltvinge ſig den Landſtrækning de ønſkede, af den tidligere Beſidder. Det fortælles ſaaledes om en Reidar Ufeigsſøn, der ej vilde kaſte ſine Andvegesſuler ud, men derimod paakaldte Thor, for at erfare, hvor han ſkulde boſætte ſig, at han landede i Skagafjorden og vilde udæſke Sæmund den ſyderøiſke til Tvekamp om hans Land, men lod ſig dog overtale til at afſtaa derfra, da Erik i Goddale foreſtillede ham hvor galt det vilde ſee ud, om Folk ſloges, ſaalænge de vare ſaa faa i Landet[1]. Men en anden, ved Navn Isulf, der kom til Sydøſtkanten af Landet, tiltrodſede ſig virkelig paa den Maade en betydelig Strækning af den tidligere Landnamsmand Vilbald, Sønneſøn af den irſke Kong Cerbhal[2]. Og disſe ere ikke de eneſte Tilfælde af dette Slags, der omtales[3].

Blandt dem, der, uagtet de kom temmelig ſeent til Island, dog endnu fik Land temmelig nær ved Kyſten paa Sydſiden, vare de mægtige Gaulværinger Floſe, hans Syſterſøn Loft, og Haaſtein, Atle Jarls Søn. Floſe var en Søn af den forhen nævnte mægtige Herſe paa Fjale, nemlig Thorbjørn Ormarsſøn, med Tilnavn den gaulværſke, Forſtander for Templet paa Gaule. Floſe dræbte tre af Kong Haralds Sysſelmænd eller Skatteindkrævere, og maatte derfor drage til Island, hvor han tog Land paa Sønderlandet øſtenfor Rangaa; dette havde han dog neppe ſaa let faaet, hvis han ikke havde egtet en Datterdatter af en ældre Landnamsmand, Ketil den eenhændte, ſom forhen havde nedſat ſig her. Floſes Syſterſøn Loft, Sønneſøns Søn af den oftere omtalte Vemund gamle, Bjørn Bunas Svoger, fulgte enten med Floſe, eller kom kort efter til Island; han tog Land paa den hidtil uoptagne Deel veſtenfor Thjorsaa, ſandſynligviis efter Ingulfs eller hans Søns Anviisning, da Loft nemlig var en Søſterſøn af Ingulfs Huſtru Hallveig. Begge uddeelte ſiden Landſtrækninger til andre Frænder og Venner, ſaaledes Floſe til Thorſtein Aasgrimsſøn fra Thelemarken, Thororm Thromøboers Banemand, ſædvanligviis kaldet Thorſtein Tjaldſtød-

  1. Landn. III. 7.
  2. Landn. IV. 11.
  3. Landnáma II. 6, 13.