Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/567

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
539
Island. Øſterlandet. Paper.

Berg paa Hedemarken[1]. Hans Søn egtede Rollaugs Sønnedatter; fra dette Egteſkab nedſtammede de mægtige Side-Mænd[2].

En anden Søn af Heyangs-Bjørn, ved Navn Aasbjørn, drog ogſaa til Island med ſin Huſtru Thorgerd og tre Sønner. Han døde under Udfarten i Havet, men Thorgerd fortſatte Rejſen, og da det, ſom allerede omtalt, hed, at en Kvinde ej maatte tage Land videre, end hun kunde lede en to Aars Kvige mellem Solopgang og Solnedgang paa en Vaardag, tog hun paa denne Viis Land i Dalen indenfor Ingulfshøvde, hvor hendes ypperſte Søn Asſur blev Stamfader for en mægtig Høvdingeæt. Her nedſatte ogſaa hendes Svoger Helge, Aasbjørns Broder ſig, og kun et lidet Stykke veſtligere var det Fljotshverve, hvor den tredie Broder Baard flyttede hen fra Baardardalen paa Nordlandet[3].

Her paa denne Kant var det og, at Paperne, eller de af Dicuil omtalte irſke Gejſtlige havde boet, og maaſkee endog boede ved de norſke Koloniſters Ankomſt. Levninger efter dem, ſom Klokker, Krumſtave, irſke Bøger o. ſ. v., ſkulle have været fundne deels paa Papø lidt øſtenfor Alſtafjorden, deels i Papyle, veſtenfor Hornafjorden; det heder ogſaa, at der i det Strøg, der kaldtes Sida, ved Foden af Skaptaajøklen og Sidajøklen, ſkal have boet Paper paa et Sted ved Navn Kirkebø, og at Hedninger ikke ſiden kunde bo der. Men en chriſten Mand, ved Navn Ketil fiflſke, Datterſøn af Ketil Flatnef, tog Land her, og opſlog ſin Bolig paa Kirkebø. Om han har givet Stedet dette Navn, fordi han virkelig forefandt en Kirke eller et Slags Kapel, eller fordi han ſelv byggede en Kirke der, er vanſkeligt at ſige. Maaſkee han endog virkelig har fundet Paper boende der, og at det er dette, ſom har hindret Hedningerne fra at tage Bolig her. Det fortælles, at en hedenſk Mand ved Navn Hilde ſenere vilde flytte derhen, men ſtyrtede død ned, da han kom nær Tungaarden[4].

De her nævnte Landnamsmænd vare anſeede ſom de fornemſte af dem, der i den tidligere Landnamstid kom til Island, og ſom derfor kunde optage de ſtørſte og meeſt indbydende Landſtrækninger De færreſte af dem ſynes at være komne ſaa tidligt over, ſom Skallagrim, Ketil Høng og Ingulfs nærmeſte Efterfølgere, men de fleſte derimod omkring 890. Dette ſees deels af de ſæregne Slægts- og Samtids-Forhold, der ved enkelte af hine Landnamsmænd angives, deels af udtrykkelige Udſagn, f. Ex. om Ingemund, at han drog til Island paa en Tid, da Overflytningerne vare paa det hyppigſte. Thi da han var gift med en Datter af Thore Jarl, bliver det tid-

  1. Landn. IV. 7. Om Bødvar og hans Slægtregiſter ſe ovenfor S. 337.
  2. Islendingabok Cap. 2.
  3. Landn. IV. 10.
  4. Landn. IV. 11. Ketils Tilnavn „fiflſke“ ɔ: den tosſede, er maaſkee givet ham af Hedningerne.