flyttede til Gaarden Espehol; Audun Roten, en Søn af den fra Floke Vilgerdssøns Islandsrejse bekjendte Thorolf Smør, gav han sin Datter Helga og et betydeligt Stykke Land oppe i Dalen; deres Sønnesøn Eyjolf var i Midten af det 10de Aarhundrede hele Heredets fornemste Høvding, og hans Magt gik i Arv til hans Sønner Gudmund den mægtige paa Madrevalle og Einar paa Tveraa. Helges Datter Thora blev gift med Gunnar, en Søn af den berømte Ulfljot, Thorleif spakes Systersøn, der siden i sin Alderdom skaffede Island dets første Love[1].
Blandt de anseede Mænd, som bosatte sig i Helge magres Landnam med hans Samtykke, nævnes ogsaa den vældige Viking Thorstein Svarfad fra Naumdalen, hvis Fader deels kaldes Raud Rugga, deels Thorgnyr[2], og efter Nogles Sigende endog skal have raadet før Naumdal[3], hvilket dog ikke kan forstaaes anderledes, end at han har været Herse eller Lendermand. Thorstein tilbragte en lang Tid af sin Ungdom i Ildhuset ved Asken, og nød liden Hæder af sin Fader, som derimod langt foretrak den anden, smukke og belevne Søn Thorolf, der som Kjøbmand rejste om mellem Landene og vandt Alles Venskab. Thorolfs Opmuntringer bragte dog endelig Thorstein til at vaagne op af Dorskheden, de droge i Viking, og han blev nu en udmerket Mand, der skaffede sig Rigdomme og Hæder, overvandt den frygtede og næsten som uovervindelig anseede Viking Ljot den blege, og egtede endelig Ingebjørg, Datter af Herrød Jarl i Gautland, efter at have befriet hende for Berserken Moldes Paatrængenhed ved at fælde ham i Holmgang. Thorstein flyttede endelig til Island, og bosatte sig i den Dal nordvestligt ved Eyjafjorden, som efter ham har faaet Navnet Svarfad-Dalen. Hans Efterkommere kaldes Svarfdølingerne, og der er merkelige Beretninger om dem. De forhen omtalte Sønner af Øndott Kraaka, Aasmund og Aasgrim, efter deres Faders Tilnavn kaldte Kræklingerne, toge ligeledes deres Tilflugt til Eyjafjorden, sandsynligviis paa Grund af det Svogerskab, der var mellem deres afdøde Fader og Eyvind Austmands Familie. Aasmund drog til Island med Anund Træfod, endnu stedse i den Formodning, at hans Broder Aasgrim var død, kom til Eyjafjorden, og fik af Helge magre Land anviist paa Vestsiden af Fjorden ved Gler-Aaen, hvor hans Gaard kaldtes Kræklingalid. Aasgrim derimod begav sig efter sin Helbredelse tilbage til sin Beskytter, Erik Ølvus[4], og fik af ham et Langskib, med hvilket han i nogle Aar laa paa Vikingetog. Da Kong Harald erfa-
