hans Søn Thord Gelle blev vel endog den mægtigste i hele Breidefjorden og Stamfader til en saare anseet Æt, hvortil blandt andre Are Frode hørte. Hendes Død og Olafs Giftermaal synes at have fundet Sted omkring 900.
Strax vestenfor Audes Landnam, paa den saakaldte Medalfellsstrand, nedsatte Kjallak den gamle sig, en Svoger af Bjørn Ketilsson, og en Sønnesøn af hans Fosterfader, Jarlen Kjallak[1]. Fra ham nedstammede de stridbare Kjalleklinger. Ved Siden af Kjallaks Distrikt, paa den saakaldte Skardsstrand, tog den oftere omtalte Søkonge fra Hørdaland, Geirmund Heljarskind, Hjørs Søn, en betydelig Strækning i Besiddelse. Han ansaaes, siges det, som den fornemste af alle de Vikinger, der paa Hafrsfjordslagets Tid opholdt sig i Vesterviking. Han skal, som allerede ovenfor berettet, have været med i det Forbund, som Kjøtve, Thore Haklang, Kong Erik og Haralds øvrige Modstandere stiftede, og som fik en saa uheldig Ende for dem ved deres Nederlag i Hafrsfjorden; men selv deeltog han ikke deri, da han paa den Tid var hiinsides Havet. Anund Træfod og Thrond mjøksiglande opfordrede ham forgjæves til, med deres Bistand at vinde sine Fædrenebesiddelser tilbage. Han var klog nok til at indsee, at det ej vilde nytte ham at maale sig med Harald, men besluttede heller at gaa til Island og nedsætte sig der. Han sejlede afsted i Forening med sin Frænde Ulf skjalge, Søn af Høgne den hvite[2], og en anden anseet Viking ved Navn Steinulf den lave, Søn af Hersen Rolf paa Agder. Hver af dem havde et Skib. Selv var han da temmelig gammel. Da de kom ind i Breidefjorden, hørte de, at Kysten var optagen paa Sydsiden. De styrede derfor ind til den nordlige Side, hvor Geirmund tog Land paa Skardsstranden, indtil forbi Budardal, medens Steinolf tog et Stykke fra Budardal og længer indad, og Ulf derimod hele det saakaldte Reykjanes, mellem Thorskefjord og Berufjord. Han var gift med en Syster til Helge magre, Datter af Eyvind Austmand; deres Søn egtede en Syster af Steinulf den lave. Geirmund bosatte sig paa Geirmundstad ved Skard, og levede med kongelig Pragt; saaledes havde han ikke mindre end 80 Frimænd hjemme paa Gaarden. Derfor fandt han sit Landnam for lidet og besluttede at tage mere. Men da det tilgrændsende Land var optaget, maatte han søge sine nye Besiddelser længer borte, nemlig paa Øens nordvestligste Spidse, lige fra Forbjerget Rytagnup paa Nordsiden af Isefjorden, og forbi Horn
- ↑ Landnáma II. 19.
- ↑ Høgne den hvite var en Søn af Ublaud, denne af Utrygg, og denne, som det foregives, af Kong Hjørleif den kvennsame, medens Geirmund og Haamund Heljarskind udgives for Sønner af Hjør, Søn af Half, Søn af Hjørleif. Men det er ovenfor (S. 305 fg.) viist, at Slægtled her maa være bortfaldne.
