Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/548

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
520
Harald Haarfagre.

myrde dem. De gjorde saa, og deres lumske Plan lykkedes. De dræbte Hjørleif og hans Ledsagere, men røvede deres Koner, Gods og Baad, og roede over til nogle Øer udenfor Kysten, hvilke siden efter dem have faaet Navnet Vestmanna-Øerne. Her sloge de sig ned indtil videre. Imidlertid havde Ingulf opholdt sig ved Ingulfshøfde, og sendte om Vaaren to Trælle vestover langs Kysten for at see om de kunde finde hans Andvegessuler. Da de kom til Hjørleifshøfde, fandt de Hjørleifs Lig, og vendte strax om igjen før at melde Ingulf denne sørgelige Tidende. Han ilede til Hjørleifshøfde, og udbrød ved Synet af sin Vens Lig: „Den brave Mand var en bedre Skjæbne værd, end at hans Trælle skulde blive hans Banemænd; men saaledes gaar det dem, der ej ville blote“. Han steg op paa Toppen af Forbjerget, og saa Øerne i Sydvest; da faldt det ham ind at Trællene havde begivet sig did, siden Baaden var borte. Han drog derud for at lede efter dem, og fandt dem ogsaa, just som de sad og spiste; de løb forskrækkede hver til sin Kant, men han indhentede og dræbte dem alle. Ingulf tog de røvede Kvinder med sig tilbage til Hjørleifshøfde, og opholdt sig her næste Vinter. Sommeren efter drog han længer mod Vest langs Kysten og opholdt sig den tredie Vinter lidt vestenfor Udløbet af Ølvus-Aaen ved et Fjeld, der efter ham er kaldet Ingulfsfell. Imidlertid havde hans Trælle fundet Andveges-Sulerne. De vare drevne i Land paa Nordsiden af den store Halvø, hvis yderste Spidse kaldes Reykjanes, og som begrændser Faxefjorden mod Syd. Om Vaaren drog han derfor med alle Sine hen til dette Sted, og bosatte sig der. Hans Gaard, den første faste Gaard, der saaledes opførtes paa Island, var Reykjavik, der nu er bleven til etslags By, og hvad man kunde kalde Landets Hovedstad. Ingulf tog alt Landet i Besiddelse ligefra Ølvus-Aaen til Hvalsfjorden, altsaa den hele nysnævnte Halvø, hvor han da siden lod sine Mænd og Tilhængere nedsætte sig. Han var, siges der, den berømteste af alle Landnamsmændene, fordi han var den første, og den hvis Exempel de øvrige siden fulgte. Fra ham nedstammede ogsaa en anseet Slægt. Med sin Hustru Hallveig Frodedatter fra Fjale, hvis Fader, Hersen Frode Vemundssøn, var Søskendebarn til Ketil Flatnef, havde han Sønnen Thorstein, og en Datter ved Navn Thorny, der egtede Ketil Flatnefs Søn Helge Bjola, som noget efter Ingulf kom fra Syderøerne, for at bosætte sig paa Island, og med Ingulfs Samtykke nedsatte sig i den nordlige Deel af dennes Landnam, paa Kjalarnes ved Hvalsfjorden, hvor han tog et betydeligt Strikke Land i Besiddelse[1]. Paa Kjalarnes indrettede siden Thorstein Ingulfssøn et almindeligt Thing, hvortil mange Høvdinger søgte, førend det egentlige Althing senere kom istand.

  1. Landnáma I. 11.