Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/546

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
518
Harald Haarfagre.

les overmodige Sønner. Han søgte at overtale Leif til at gjøre det samme. Men denne vilde ikke lytte til hans Forestillinger, og sejlede ud. Hans Hensigt var, som man tydeligt kan see, at angribe Jarlesønnerne. Han traf ogsaa Herstein og Holmstein ved Hisargavl[1], men da de havde 6 Skibe og han kun tre, vilde han være kommen tilkort, hvis ikke tilfældigviis hans Moders Farbroder Ølmod, Søn af den mægtige Hørde-Kaare, var kommen til med fem Skibe og strax havde taget hans Parti. Nu bleve Jarlesønnerne overmandede. Herstein faldt, men Holmstein blev saaret og flygtede. Den følgende Vinter forbleve Ingulf og Leif for Sikkerheds Skyld sammen, omgivne af et betydeligt Antal Folk. Denne Forsigtighed kom vel tilpas, da Holmstein ud paa Vinteren søgte at overfalde dem. Men, underrettede om det forestaaende Angreb, droge de ham imøde, og det kom til en hidsig Kamp, hvori Holmstein faldt. Ingulfs Venner og Frænder samledes nu om ham, og det besluttedes at byde Haastein Forlig, og overlade det til hans Retfærdighed og Ædelmod at dømme i Sagen. Han dømte, at Herstein havde selv forskyldt sin Død, men at Holmstein, der kun søgte at hevne Broderen, var i sin fulde Ret; for hans Drab skulde derfor alle Ingulfs og Leifs Odeler være forbrudte, og inden tre Aar skulde de have forladt Firdafylke, eller kunne dræbes som Ubodsmænd[2]. Ingulf fandt, at Dommen var saadan som de maatte have ventet sig den, og de besluttede begge at foretage en Rejse til det nys opdagede Island, for at undersøge, hvorvidt det var raadeligt for dem at nedsætte sig der. De sejlede afsted paa et stort Skib, som de ejede, fandt Landet, og opholdt sig en Vinter ved den senere saakaldte Alftafjord paa Østkanten; de maa dog have undersøgt det paa andre Kanter, siden det udtrykkeligt heder, at de syntes bedre om dets sydlige end om dets nordlige Deel. Hvad de ved denne Undersøgelse erfarede om Landets Vilkaar, bestemte dem til at tage Bopæl der, og efter Tilbagekomsten til Norge begyndte Ingulf at samle og forvare deres Gods til den forestaaende Islandsfærd. Leif derimod gjorde, efter at have egtet Helga, et Vikingetog til Irland, hvor han, foruden meget andet Bytte, ogsaa fik 10 Trælle og et ypperligt Sverd, efter hvilket han sidenefter kaldtes Hjørleif[3]. Vinteren efter hans Tilbagekomst skal Ingulf have holdt et stort Blot for at raadspørge Guderne om sin Skjæbne, og Fretten skal have viist ham hen til Island; Hjørleif derimod vilde aldrig blote. De udrustede derpaa hver sit Skib, og droge afsted med mange Folk; Ingulf havde paa sit Skib deres fælles Gods, og Hjørleif paa sit alt sit Bytte fra Irland. De medbragte ogsaa de fornødne Huusdyr. Denne Rejse foregik, heder det, to Aar efter

  1. Ved His-Øen paa Nordhordland i Bergens Led.
  2. Landnáma I. 3, 4. Floamannasaga Cap. 2, 3.
  3. Hjörr betyder nemlig „Sverd“; angels. heor, gotisk hairus.