Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/546

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
518
Harald Haarfagre.

les overmodige Sønner. Han ſøgte at overtale Leif til at gjøre det ſamme. Men denne vilde ikke lytte til hans Foreſtillinger, og ſejlede ud. Hans Henſigt var, ſom man tydeligt kan ſee, at angribe Jarleſønnerne. Han traf ogſaa Herſtein og Holmſtein ved Hiſargavl[1], men da de havde 6 Skibe og han kun tre, vilde han være kommen tilkort, hvis ikke tilfældigviis hans Moders Farbroder Ølmod, Søn af den mægtige Hørde-Kaare, var kommen til med fem Skibe og ſtrax havde taget hans Parti. Nu bleve Jarleſønnerne overmandede. Herſtein faldt, men Holmſtein blev ſaaret og flygtede. Den følgende Vinter forbleve Ingulf og Leif for Sikkerheds Skyld ſammen, omgivne af et betydeligt Antal Folk. Denne Forſigtighed kom vel tilpas, da Holmſtein ud paa Vinteren ſøgte at overfalde dem. Men, underrettede om det foreſtaaende Angreb, droge de ham imøde, og det kom til en hidſig Kamp, hvori Holmſtein faldt. Ingulfs Venner og Frænder ſamledes nu om ham, og det beſluttedes at byde Haaſtein Forlig, og overlade det til hans Retfærdighed og Ædelmod at dømme i Sagen. Han dømte, at Herſtein havde ſelv forſkyldt ſin Død, men at Holmſtein, der kun ſøgte at hevne Broderen, var i ſin fulde Ret; for hans Drab ſkulde derfor alle Ingulfs og Leifs Odeler være forbrudte, og inden tre Aar ſkulde de have forladt Firdafylke, eller kunne dræbes ſom Ubodsmænd[2]. Ingulf fandt, at Dommen var ſaadan ſom de maatte have ventet ſig den, og de beſluttede begge at foretage en Rejſe til det nys opdagede Island, for at underſøge, hvorvidt det var raadeligt for dem at nedſætte ſig der. De ſejlede afſted paa et ſtort Skib, ſom de ejede, fandt Landet, og opholdt ſig en Vinter ved den ſenere ſaakaldte Alftafjord paa Øſtkanten; de maa dog have underſøgt det paa andre Kanter, ſiden det udtrykkeligt heder, at de ſyntes bedre om dets ſydlige end om dets nordlige Deel. Hvad de ved denne Underſøgelſe erfarede om Landets Vilkaar, beſtemte dem til at tage Bopæl der, og efter Tilbagekomſten til Norge begyndte Ingulf at ſamle og forvare deres Gods til den foreſtaaende Islandsfærd. Leif derimod gjorde, efter at have egtet Helga, et Vikingetog til Irland, hvor han, foruden meget andet Bytte, ogſaa fik 10 Trælle og et ypperligt Sverd, efter hvilket han ſidenefter kaldtes Hjørleif[3]. Vinteren efter hans Tilbagekomſt ſkal Ingulf have holdt et ſtort Blot for at raadſpørge Guderne om ſin Skjæbne, og Fretten ſkal have viiſt ham hen til Island; Hjørleif derimod vilde aldrig blote. De udruſtede derpaa hver ſit Skib, og droge afſted med mange Folk; Ingulf havde paa ſit Skib deres fælles Gods, og Hjørleif paa ſit alt ſit Bytte fra Irland. De medbragte ogſaa de fornødne Huusdyr. Denne Rejſe foregik, heder det, to Aar efter

  1. Ved His-Øen paa Nordhordland i Bergens Led.
  2. Landnáma I. 3, 4. Floamannaſaga Cap. 2, 3.
  3. Hjörr betyder nemlig „Sverd“; angelſ. heor, gotiſk hairus.