Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/545

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
517
Island. Ingulf og Leif.

efter 890. Og det var nu ej længer Syderøerne, ſom det fornemmelig gjaldt, men Island.

23. Islands Bebyggelſe.


Denne Ø var, ſom vi have ſeet, allerede opdaget af Naddodd, Gardar og Floke lidt før 870, og havde af den ſidſte faaet ſit Navn. Men den begyndte ikke formeligt at bebygges, førend efter Hafrsfjordſlaget og det var Atle Jarl og hans Sønner, ſom ved deres Overmod og Anmasſelſer gave den nærmeſte Anledning dertil, ligeſom de allerede tidligere havde nødſaget Ølve Hnuva til at flygte fra ſit Hjem og anraabe Kongen om Beſkyttelſe.

Der levede i Firdafylke to Brødre ved Navn Bjørnulf og Roald, Sønner af en Romund Gripsſøn i Thelemarken. De havde maattet flygte fra Thelemarken for en Drabsſag, og boſat ſig i Dalsfjorden paa Fjale-Bjørnulf havde en Søn ved Navn Ørn, Roald en ved Navn Rodmar; Ørn havde Sønnen Ingulf[1] og Datteren Helga, Rodmars Søn hed Leif. Ingulf og Leif vare fortrolige Venner og Foſtbrødre. Da Ingulf var 20 og Leif 18 Aar gammel, droge de ud paa Vikingetog i Forening med Atle Jarls ovenfor omtalte Sønner, Haaſtein, Herſtein og Holmſtein, og ſamlede ſig rigt Bytte; det ſamme gjorde de næſte Sommer, og den ønſkeligſte Enighed herſkede mellem dem. Men imidlertid vare baade Leifs og Ingulfs Fædre døde, og efter deres Hjemkomſt gjorde de derfor efter ſædvanlig Skik et Arve-Øl, hvortil ogſaa Jarleſønnerne bleve indbudne. I dette Gjeſtebud gik Ingulfs ſmukke Syſter Helga om med Bægeret, og behagede iſær Herſtein, der kaſtede mange elſkovsfulde Blikke til hende. Da Løfte-Aflæggelſens Tid kom, lovede han højtideligt, at han enten vilde faa Helga til Egte eller ingen. Leif, der ſelv elſkede Helga, rødmede herved. Haaſtein lovede, aldrig at vige fra Retten i ſin Dom i nogen ham voldgiven Sag om end en af Parterne var hans Frænde. Ingulf lovede, ikke at dele Arv med nogen, uden med Leif; dermed, ſagde Haaſtein, gav han tilkjende, at han kun vilde give Leif ſin Syſter til Egte. Leif lovede, at han aldrig vilde viſe ſig ſin Fader uværdig. Dette, ſagde Haaſtein, var en let Sag, ſiden Leifs Fader havde maattet flygte med hans Farfader fra Thelemarken for Udaads Skyld. De her udtalte Ord vare naturligviis mere end tilſtrækkelige til at ſtifte Fiendſkab mellem Foſtbrødrene og Jarleſønnerne. Paa noget Staldbroderſkab var nu ikke at tænke, og da Vaaren kom, beſluttede Ingulf endog at blive hjemme, for ikke at udſætte ſig for nogen Fare fra At-

  1. Et Par Haandſkrifter af Landnáma (I. 9.) indeholde den Selvmodſigelſe, at Ingulf ſkulde vare hørdſk, og hans Fader Bjørnulf en Broder af Heyjangrsbjørn.