Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/544

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
516
Harald Haarfagre.

Bodens Størrelſe. Harald dømte Einar og alle Orknøingerne tilſammen til at betale 60 Mark Guld. Dette vidſte den kloge Einar at benytte til ſin Fordeel, idet han tilbød Bønderne, der klagede over Bodens Størrelſe, at betale den for dem, imod at de afſtode ham al deres Odel, det vil ſige den egentlige Ejendomsret til Jordegodſet, hvorved det ſamme Forhold indførtes, ſom i Norge ved Haralds Erobring Jarlen udredede Boden, og blev derved Øernes virkelige Ejer[1].

Harald ſkal ogſaa ved denne Lejlighed have gjort et Tog til Skotland, eller, hvad det er det ſandſynligſte, hans tidligere Veſterhavstog er af Enkelte blevet forvexlet med dette[2]. Det var forreſten viſt ikke overflødigt at foretage en ny Renſelſe af hine Farvande, thi Vikinger, landflygtige fra Norge, vedbleve endnu at holde til der, og gjøre Herjetog til Fædrelandet. Saaledes fortælles der, at Sølve Klove, der efter Nederlaget ved Solſkel havde ſlaaet ſig paa Vikingelivet og oftere gjort Skade paa Haralds Rige, omſider overfaldt og dræbte hans ældſte Søn Guthorm, der havde fulgt ſin Foſterfader Hertug Guthorm ſom Befalingsmand over Viken, da han laa med ſine Skibe ved Brennøerne i Indløbet til den ſøndre Arm af Gaut-Elven, for at værge Landet mod Gauter og Daner[3].

Der ſiges i Kongeſagaerne at Norge en Tidlang efterat Kongen havde forvundet Tabet af Snefrid, nød god Fred og gode Aaringer[4]. Men med denne Fred maatte det være forbi, da hans Sønner begyndte at vække Uroligheder. Og da der endog i Fredens Dage herſkede Misfornøjelſe nok med de nye Indretninger, er det ikke at undres over, at denne Utilfredshed tiltog, da Kongens Sønner ſelv gjorde Brud paa den offentlige Rolighed. Derfor finder man ogſaa, at Udvandringerne ingenſinde vare hyppigere, end

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 32. Flatøbogen (l. c. S. 220). Den korte Beretning om disſe Begivenheder, ſom er optagen i Olaf den Helliges Saga Cap. 91, hos Snorre Cap. 99 og ligeledes er brugt ſom Begyndelſe til den trykte Udg. af Orkn. S., afviger noget fra den ovenanførte. Det heder her, at Harald lod Orknøingerne tilſværge ſig al Odelen; at Einar ſiden ſorligtes med Kongen, blev hans Mand, og tog Øerne i Lehn af ham, uden dog at være ſkattepligtig, fordi de vare ſaa udſatte for Angrebs men at han betalte 60 Mark Guld i Bøder.
  2. 2) Det heder nemlig, paa de ſidſt anførte Steder, at Harald, efter at have faaet de 60 Mark Guld, herjede paa Skotland, ſom det heder i Glymdraapa. Men Glymdraapa, der digtedes af Hornklove om Haralds førſte Krige, citeres netop af Snorre (Harald Haarfagres Saga Cap. 22), ſom Vidnesbyrd for at han ved ſit førſte Veſterhavstog herjede paa Øen Man.
  3. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 33. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 8). Olaf Tryggvesſøns Saga Cap. 2. Olaf den Helliges Saga Cap. 1.
  4. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 26.