Bodens Størrelse. Harald dømte Einar og alle Orknøingerne tilsammen til at betale 60 Mark Guld. Dette vidste den kloge Einar at benytte til sin Fordeel, idet han tilbød Bønderne, der klagede over Bodens Størrelse, at betale den for dem, imod at de afstode ham al deres Odel, det vil sige den egentlige Ejendomsret til Jordegodset, hvorved det samme Forhold indførtes, som i Norge ved Haralds Erobring Jarlen udredede Boden, og blev derved Øernes virkelige Ejer[1].
Harald skal ogsaa ved denne Lejlighed have gjort et Tog til Skotland, eller, hvad det er det sandsynligste, hans tidligere Vesterhavstog er af Enkelte blevet forvexlet med dette[2]. Det var forresten vist ikke overflødigt at foretage en ny Renselse af hine Farvande, thi Vikinger, landflygtige fra Norge, vedbleve endnu at holde til der, og gjøre Herjetog til Fædrelandet. Saaledes fortælles der, at Sølve Klove, der efter Nederlaget ved Solskel havde slaaet sig paa Vikingelivet og oftere gjort Skade paa Haralds Rige, omsider overfaldt og dræbte hans ældste Søn Guthorm, der havde fulgt sin Fosterfader Hertug Guthorm som Befalingsmand over Viken, da han laa med sine Skibe ved Brennøerne i Indløbet til den søndre Arm af Gaut-Elven, for at værge Landet mod Gauter og Daner[3].
Der siges i Kongesagaerne at Norge en Tidlang efterat Kongen havde forvundet Tabet af Snefrid, nød god Fred og gode Aaringer[4]. Men med denne Fred maatte det være forbi, da hans Sønner begyndte at vække Uroligheder. Og da der endog i Fredens Dage herskede Misfornøjelse nok med de nye Indretninger, er det ikke at undres over, at denne Utilfredshed tiltog, da Kongens Sønner selv gjorde Brud paa den offentlige Rolighed. Derfor finder man ogsaa, at Udvandringerne ingensinde vare hyppigere, end
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 32. Flatøbogen (l. c. S. 220). Den korte Beretning om disse Begivenheder, som er optagen i Olaf den Helliges Saga Cap. 91, hos Snorre Cap. 99 og ligeledes er brugt som Begyndelse til den trykte Udg. af Orkn. S., afviger noget fra den ovenanførte. Det heder her, at Harald lod Orknøingerne tilsværge sig al Odelen; at Einar siden sorligtes med Kongen, blev hans Mand, og tog Øerne i Lehn af ham, uden dog at være skattepligtig, fordi de vare saa udsatte for Angrebs men at han betalte 60 Mark Guld i Bøder.
- ↑ 2) Det heder nemlig, paa de sidst anførte Steder, at Harald, efter at have faaet de 60 Mark Guld, herjede paa Skotland, som det heder i Glymdraapa. Men Glymdraapa, der digtedes af Hornklove om Haralds første Krige, citeres netop af Snorre (Harald Haarfagres Saga Cap. 22), som Vidnesbyrd for at han ved sit første Vesterhavstog herjede paa Øen Man.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 33. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 8). Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 2. Olaf den Helliges Saga Cap. 1.
- ↑ Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 26.
