Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/543

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
515
Ragnvald Jarls Død. Halfdan Haalegg.

tauſe (þegjandi), Ragnvalds Søn, og gav ham ſin Datter Aaluf Aarbot til Egte[1]. Halfdan var imidlertid dragen med tre Langſkibe over til Orknø, for at overfalde Sønnen, ligeſom han havde overfaldt Faderen, og Kongen, ſom ſaaledes ei kunde faa ham i ſin Magt, ſkal have lyſt ham landflygtig over hele Riget[2]. Det lykkedes virkelig Halfdan at komme ſaa uforvarende paa Torv-Einar, at denne maatte ſøge ſin Frelſe ved en ſkyndſom Flugt over til Skotland, medens Halfdan gjorde ſig til Konge over Øerne. Men endnu ſamme Aars Høſt kom Einar tilbage ligeſaa uventet; det kom til et Slag mellem ham og Halfdan, ſandſynligviis mellem Sandø og Rinansø; Halfdan blev overvunden og nødt til at løbe overbord og ſvømme i Land til Rinansø, hvor man ikke ſtrax ledte efter ham, da det allerede begyndte at blive mørkt. Men om Morgenen efter, da det lysnede, og man begyndte at lede efter de Flygtende, ſagde den ſkarpſynede Einar: „jeg veed ikke hvad det er jeg ſeer der ude paa Rinansø, en Mand eller en Fugl; ſtundom hæver det ſig op, ſtundom lægger det ſig ned“. De roede over til Øen, for at ſee hvad det var, og fandt Halfdan, ſom de toge til Fange, og ſom Einar dræbte paa den gruſomme Maade, der allerede ovenfor (S. 451) er omtalt, nemlig, ſom det heder, ved at riſte en Ørn paa hans Ryg, det vil ſige, ſkære Ribbenene fra Rygraden og drage Lungen ud, idet han gav ham til Odin for at faa Sejr, og kvad et Vers, hvori han jublede over, at han for ſin Deel havde hevnet ſin Fader[3]. Uagtet Kong Harald havde misbilliget ſine Sønners Færd, ja endog erklæret Halfdan landflygtig, ſaa fordrede dog de Tiders Anſkuelſer, at han maatte hevne hans Død. Hans Sønner vare desuden ſaa forbittrede derover, og raabte ſaa ivrigt paa Hevn, at han tilſidſt ikke længer kunde undgaa at gjøre et Tog mod Einar, uagtet han ſkal have ſøgt at faa det udhalet. Harald kom til Orknø, og Einar flygtede over til Katanes, men der aabnedes Underhandlinger mellem dem, og endelig kom det til et Forlig, hvorved det overlodes til Kongen at beſtemme

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 30. Flatøbogen (Olaf Tryggvesſøns Saga i Skaalh. Udg. S. 219). Det er ej uſandſynligt, at Tilnavnet þegjandi, ſom tillægges Thore, kun hidrører fra et Vers af Torv-Einar, hvori denne ſiger, at han, iſtedetfor at hevne Faderen, ſidder taus ved Mjødkarret hjemme paa Møre.
  2. Flatøbogen l. c. S. 219.
  3. Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 31. Flatøbogen (l. c. S. 219, 220). Fagrſkinna Cap. 210. I det Vers, der lægges Einar i Munden, ſiger han, at han for ſin „Fjerdedeel“ har hevnet ſin Fader, ligeſom han i hiint før omtalte Vers med etſlags Spot yttrer, at hverken Rolf eller Rollaug forſøge at hevne Faderens Død, og at Thore Jarl endog ſidder hjemme paa Møre ved Mjødkarret. Da Verſene ſynes at være authentiſke, maa man heraf ſlutte, at der paa denne Tid kun levede fire Sønner efter Ragnvald, nemlig Rolf, Thore, Rollaug og Einar.