Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/540

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
512
Harald Haarfagre.

kaldtes derfor Gange-Rolf. Sine første Vikingetog foretog han til Austerveg. En Sommer, da han kom østenfra, og sejlede forbi Viken, hug han Strandhug her. Rolf, der hørte hjemme paa Møre, havde rimeligviis som saa mange andre fra det Nordenfjeldske endnu ikke vant sig til at betragte Viken som en Deel af sit Fædreland, hvor de vare ligesaa forpligtede til at holde god Orden, som hjemme. Men saaledes vilde Kongen have det betragtet. Han var just i Viken, blev meget vred, sammenkaldte Thing, og lyste Rolf utlæg over hele Norge. Hans Moder Hild, Datter af en mægtig Mand ved Navn Rolf Nefja, rejste selv til Kongen for at bede om Naade for Rolf, men forgjæves; Kongen, heder det, var saa vred, at det ej nyttede hende at bede. Da kvad hun et Vers, hvori hun advarede Kongen, og sagde at det ej vilde blive godt at bides med en slig Ulv, som vist ikke vilde spare Kongens Hjord, om han gik til Skovs. Men det hjalp altsammen ikke. Rolf maatte forlade Landet. Dog flyttede han ikke til Island, men drog til Vesterhavs-Landene, herjede paa Frankrige, og endte tilsidst med at erhverve sig Hertugdømmet Nordmandie, saaledes som det nedenfor skal vises[1].

Da Haralds Sønner voxede til, begyndte ogsaa de at forvolde Uroligheder. Harald blev tidligt gift, og fik derfor meget tidligt Børn, han havde derhos flere, baade Egtehustruer og Medhustruer, der skjenkede ham mange Sønner og Døttre Hans første Hustru skal have været Haakon Jarls Datter Aasa, hvilken han egtede strax efterat Haakon havde sluttet sig til ham, altsaa ved 865 eller 866. Som deres Sønner nævnes Guthorm, Tvillingerne Halfdan svarte og Halfdan hvite, og Sigfrød; de bleve opdragne i Throndhjem, med Undtagelse af Guthorm, hvilken Kongens Morbroder, Hertug Guthorm, havde øst Vand paa, opkaldt efter sig, og opfostret hos sig i Viken. Det fortælles, at Harald efter Slaget ved Hafrsfjorden skal have ladet den storsindede Gyda hente til sig som Hustru eller Frille, og med hende haft fire Sønner og en Datter. Ligeledes skal han have haft Svanhild, en Datter af Kong Eystein paa Hedemarken, Aashild, en Datter af Ring Dagssøn fra Ringerike, og desforuden flere Medhustruer fra forskjellige Egne af Landet, hvis Børn opfostredes, hvor Mødrene havde hjemme, og af hvilke flere i det Følgende nærmere ville komme til at omtales. Han besluttede endelig at bejle til Ragnhild den rike (mægtige), en Datter af Kong Erik den yngre i Sønderjylland, hans Frænde[2]. Der fortælles, at da hans Sendebud kom for at frembære hans Ærinde, og Kong Erik bad Ragnhild give et Svar, sagde hun,

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Fagrskinna Cap. 210, og mange andre Steder.
  2. Om Erik den yngre se ovenfor S. 396.