Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/540

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
512
Harald Haarfagre.

kaldtes derfor Gange-Rolf. Sine førſte Vikingetog foretog han til Auſterveg. En Sommer, da han kom øſtenfra, og ſejlede forbi Viken, hug han Strandhug her. Rolf, der hørte hjemme paa Møre, havde rimeligviis ſom ſaa mange andre fra det Nordenfjeldſke endnu ikke vant ſig til at betragte Viken ſom en Deel af ſit Fædreland, hvor de vare ligeſaa forpligtede til at holde god Orden, ſom hjemme. Men ſaaledes vilde Kongen have det betragtet. Han var juſt i Viken, blev meget vred, ſammenkaldte Thing, og lyſte Rolf utlæg over hele Norge. Hans Moder Hild, Datter af en mægtig Mand ved Navn Rolf Nefja, rejſte ſelv til Kongen for at bede om Naade for Rolf, men forgjæves; Kongen, heder det, var ſaa vred, at det ej nyttede hende at bede. Da kvad hun et Vers, hvori hun advarede Kongen, og ſagde at det ej vilde blive godt at bides med en ſlig Ulv, ſom viſt ikke vilde ſpare Kongens Hjord, om han gik til Skovs. Men det hjalp altſammen ikke. Rolf maatte forlade Landet. Dog flyttede han ikke til Island, men drog til Veſterhavs-Landene, herjede paa Frankrige, og endte tilſidſt med at erhverve ſig Hertugdømmet Nordmandie, ſaaledes ſom det nedenfor ſkal viſes[1].

Da Haralds Sønner voxede til, begyndte ogſaa de at forvolde Uroligheder. Harald blev tidligt gift, og fik derfor meget tidligt Børn, han havde derhos flere, baade Egtehuſtruer og Medhuſtruer, der ſkjenkede ham mange Sønner og Døttre Hans førſte Huſtru ſkal have været Haakon Jarls Datter Aaſa, hvilken han egtede ſtrax efterat Haakon havde ſluttet ſig til ham, altſaa ved 865 eller 866. Som deres Sønner nævnes Guthorm, Tvillingerne Halfdan ſvarte og Halfdan hvite, og Sigfrød; de bleve opdragne i Throndhjem, med Undtagelſe af Guthorm, hvilken Kongens Morbroder, Hertug Guthorm, havde øſt Vand paa, opkaldt efter ſig, og opfoſtret hos ſig i Viken. Det fortælles, at Harald efter Slaget ved Hafrsfjorden ſkal have ladet den ſtorſindede Gyda hente til ſig ſom Huſtru eller Frille, og med hende haft fire Sønner og en Datter. Ligeledes ſkal han have haft Svanhild, en Datter af Kong Eyſtein paa Hedemarken, Aashild, en Datter af Ring Dagsſøn fra Ringerike, og desforuden flere Medhuſtruer fra forſkjellige Egne af Landet, hvis Børn opfoſtredes, hvor Mødrene havde hjemme, og af hvilke flere i det Følgende nærmere ville komme til at omtales. Han beſluttede endelig at bejle til Ragnhild den rike (mægtige), en Datter af Kong Erik den yngre i Sønderjylland, hans Frænde[2]. Der fortælles, at da hans Sendebud kom for at frembære hans Ærinde, og Kong Erik bad Ragnhild give et Svar, ſagde hun,

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Fagrſkinna Cap. 210, og mange andre Steder.
  2. Om Erik den yngre ſe ovenfor S. 396.