Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/539

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
511
Haakon Jarl og Atle Jarl.

derom. Da udruſtede Haakon en Hær af Thrønder og Haaleyger, og drog ſydefter for at angribe Atle. Denne mødte ham i Stavangfjorden eller Stavenæsvaag paa Fjale, hvor de leverede hinanden et heftigt Slag. Atle ſejrede, men blev dødelig ſaaret. Haakon Jarl blev ſlagen og faldt. Atle blev bragt til den efter ham opkaldte Atle-Ø, hvor han efter fem Dages Forløb døde af ſine Saar[1]. Atles Søn Haaſtein — hans to andre Sønner vare, ſom i det Følgende vil ſees, allerede dræbte i Striden mod Ingulf og Leif, Islands førſte Koloniſter — ſøgte at holde ſig i Herredømmet efter ham, indtil Kong Harald og Haakons Søn Sigurd, der fulgte efter ſin Fader i Jarleværdigheden, ſamlede en Hær imod ham. Da maatte Haaſtein forlade Landet, og tog ligeledes ſin Tilflugt til Island.

Ragnvald Mørejarl anſaaes ſom Kongens kjæreſte Ven og nød de ſtørſte Æresbeviisninger af ham: Exempel herpaa have vi allerede ſeet i Overdragelſen af Orknøerne og Hjaltland. Dette kunde dog ikke beſkytte hans Søn Rolf mod Kongens Vrede, da han overtraadte de af Kongen faſtſatte Beſtemmelſer med Henſyn til Landefreden. Rolf begyndte tidlig at drage paa Vikingetog; han var ſaa ſtor og ſterk, at ingen Heſt kunde bære ham, og

  1. Saaledes fortælle Fagrſkinna (Cap. 11) og Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 5) denne Begivenhed. Snorre (Harald Haarfagres Saga Cap. 13) ſiger kun at Haakon, efter at have faaet Firdafylke, ogſaa paa egen Haand fordrede at Atle ſkulde indrømme ham Sogns der nævnes intet om Fordrivelſen af de kongelige Hirdmænd. Der er overhoved meget uſikkert i hele denne Beretning. Thi da Landnáma omtaler flere Folk fra Sogn, ſom maatte flygte fordi de kom i Uenighed med Haakon Jarl, ſkulde det næſten ſynes ſom om han til en Tid bar herſket i Sogn. Hine Sagaer henføre ogſaa Slaget i Stavangfjorden til Tiden ſtrax efter Firdafylkes Erobring, medens det dog er tydeligt af Landnámas Beretninger om de mange, der af Frygt for Haakon Jarls Vrede droge til Island, at det maa have fundet Sted langt ſildigere. Der tales endog (II. 29) om en Mand, der kom til Eyjafjorden paa Island, efterat den var bebygget; at han havde en Søn, ſom ſenere drog til Norge, hvor han dræbte en af Haakon Jarls Hirdmænd, og at Vebjørn Sygnatrauſte, der tog ſig af ham, af den Grund faldt i Unaade hos Haakon og maatte flytte til Island; dette kan neppe have fundet Sted før 890 eller 895, og Haakons Død maa altſaa førſt have fundet Sted omkring 900. Desuden nævner Egils Saga Roald ſom den, der af Harald ſtrax efter Firdafylkes Erobring indſattes ſom Jarl. Haakon kan altſaa ikke ſtrax efter Erobringen have faaet det. — Hvad Atle-Øens Navn angaar, da er det meget uviſt, om det ſkriver ſig fra Atle; den kaldes nu Hatle-Ø, og kaldtes endogſaa i gamle Tider Hasley (Hasſel-Øen), ſe Snorre Edda. Men hvad der er ſikkert, er Slaget i Stavenesvaag eller Stavangfjorden, thi det omtales i et ſaavel hos Snorre ſom i Fagrſkinna opbevaret Vers af Eyvind Skaldeſpilders Haaleygjatal, og der ſiges udtrykkeligt, at Haakon faldt der. — Den egentlige Sammenhæng ſynes at have været den, at Haakon, efter Roald Jarls Død forlenet med Firdafylke, virkelig for en Tid har fordrevet Atle fra Sogn, og har opkaſtet ſig til Herre her, men er bleven bekriget af Atle og overvunden i Stavangfjorden, hvor dog ogſaa Atle faldt.