hed og Voldsomhed. Alt dette maatte bidrage til end mere at gjøre de frisindede og til Selvraadighed vante Herser og Bønder Opholdet i Hjemmet utaaleligt, og forøge Udvandrernes og de Udvandringslystnes Tal. Af Jarlerne synes især Haakon Jarl og Atle Jarl at have stolet paa deres Venskab og Slægtskab med Kongen. Hvorledes Atle Jarls Sønner forsmaaede Svogerskabet med Ølve Hnuva og efterstræbte ham, er allerede fortalt. Haakon, som allerede havde saa store Forleninger, fik senere, sandsynligviis efter Roald Jarls Død, ogsaa Firdafylke, og søgte endnu dertil at tilvende sig Sygnafylke, som Atle havde under sin Bestyrelse. Der tales om flere mægtige Mænd, som bleve uenige med Haakon Jarl, og af den Grund maatte flytte til Island. Blandt disse nævnes Thore Thussesprange fra Amd paa Haalogaland[1], Lodin Angel fra Engeløen paa Haalogaland[2], Ølve hvite fra Almdal i Vefsen[3], Ørn fra Rogaland, en Slægtning af Geirmund Heljarskind[4], og Vebjørn Sygnakappe i Sogn[5]. Haakons Indflydelse har altsaa strakt sig ligefra Helgeland til Rogaland. Det lykkedes ham endelig, at faa Kongen til at overdrage ham Sygnafylke, men til hans egen Ulykke. Dette fortælles saaledes: Kongen plejede, naar der ej var Ufred, selv at indfinde sig paa de Gjestebud. Jarlerne vare skyldige at gjøre for ham, og der modtage de ham tilkommende Afgifter, hvilket tilsammen kaldtes at tage Veitsler. Han havde da sædvanligviis 60 Hirdmænd med sig, uberegnet Jarler og fyrstelige Personer og de, som forrettede Opvartning. Men da han i nogle Aar havde saa meget andensteds at bestille, at han ikke kunde komme til Atle Jarl, sendte han sine Mænd istedet for sig; disse indbøde deres Frænder og Venner til at følge med, og kom saaledes med over hundrede uvedkommende Gjesteri sit Følge; de opførte sig desuden meget usømmeligt, og gjorde megen Uro ved Drikken. Den gamle Atle fandt sig heri i tre Aar, men i det fjerde syntes han det blev for galt, vilde ikke taale Hirdmændenes Overmod, men jog dem fra sig med Vanære, og bad dem hilse Kongen, at han enten kunde tage sine Veitsler selv, eller ogsaa Penge i Stedet. Kongen var just til Gjestebud paa Lade hos Jarlen Haakon Grjotgardssøn, da hans Mænd kom tilbage fra Atle med denne Besked. Han blev vred herover, og Haakon benyttede sig af Lejligheden til at bede om Forleningen over Sogn. Kongen gav ham den, og Kongen sendte strax Bud til Atle, at han skulde fravige den. Men Atle sagde, at han ej vilde give Slip derpaa, førend han havde talt med Kongen
