Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/537

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
509
Veſterhavstoget.

Sammenerobring. Dette, i Forbindelſe med de irſke og franſke Annaler, tjener til Vejledning med Henſyn til Tidsregningen for Haralds Veſterhavstog. Thi hvis dette Tog fandt Sted forinden de lo Aar efter Løftets Aflæggelſe vare forbi, maa det have fundet Sted endnu før Hafrsfjordſlaget, eller i alle Fald endnu ſamme Sommer, ſom dette ſtod. Dette beſtyrkes deraf, at en Kongeſagn lader Ivar, Ragnvald Jarls Søn, falde i Hafrsfjordſlaget[1], og at en anden Saga lader Harald umiddelbart efter dette Slag overdrage Orknøerne til Ragnvald ſom Erſtatning for Sønnens Tab[2]. Man kunde derved endog friſtes til at opſtille den Formodning, at Toget i Veſterhavet har ſtaaet i umiddelbar Forbindelſe med Slaget i Hafrsfjorden. Men ved nærmere Betragtning bliver det dog ſandſynligere at det har fundet Sted i et af de foregaaende Aar. Vi erfare af de normanniſk-franſke Annaliſter, at Gange-Rolf, Ragnvalds Søn, der ſtiftede Hertugdømmet i Normandie, allerførſt begyndte at viſe ſig i Frankrige omkring 876. Han maa altſaa da have været mindſt 15 Aar gammel. Men da han paa den Tid, da Torv-Einar drog til Orknø, endnu ikke ſynes at have været fuldvoxen, altſaa i det højeſte 12 eller 14 Aar, maa dette have ſkeet allerſeneſt ved 875; og da Sigurd Jarl ogſaa maa have herſket i nogle Aar, kan Øernes Undertvingelſe idetmindſte ikke være ſildigere end 872, ſnarere tidligere. De irſke Annaler henføre Oiſtins (Thorſteins) Død til 874 eller 875; han underkaſtede ſig, ſom vi have ſeet, det nordveſtlige Skotland i Forening med Sigurd Jarl, og denne maatte altſaa førſt være bleven Jarl, eller med andre Ord, Toget til Orknøerne og Syderøerne maatte allerede have fundet Sted, førend han og Thorſtein kunde tiltræde deres Erobringstog. Og i kortere Tid end tre eller fire Aar kunne Thorſtein og Sigurd neppe have herſket. Alle Omſtændigheder forene ſig ſaaledes om at henføre Haralds Veſterhavstog til et af de nærmeſte Aar før Hafrsfjordſlaget, der ſaaledes ſom det ovenfor er viiſt, foregik i 872.

22. Begivenheder i Norge. Haralds Giftermaal og Børn.


Efter ſit Veſterhavstog ſynes Harald at have tilbragt en Række af Aar hjemme, ſkjønt under idelige Rejſer frem og tilbage i Landet, for at befæſte ſit Herredømme, og give ſine nye Indretninger Kraft. Af hvad der allerede er berettet, vil det lettelig kunne forſtaaes, at han her havde mange Vanſkeligheder at kæmpe med, ej alene fra de mægtige Mænd, af hvilke han fordrede Underkaſtelſe, men ogſaa fra ſine egne Lehnsmænd, der ved den Magt, der blev dem til Deel, følte ſig friſtede til Overmodig-

  1. Flatøbogen, Upphaf ríkis &c. Cap. 7.
  2. Vatnsdøla Saga Cap. 10.