Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/535

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
507
Sigurd Orknøjarl.

len af Skotland. Over disse Besiddelser herskede Thorstein i nogen Tid med Kongetitel, indtil endelig Skoterne, som det heder, svege og dræbte ham. Det er denne Begivenhed, hvortil de irske Annaler synes at sigte, naar de fortælle, at Oistin, Olafs Søn, Nordmændenes Konge, blev svegen og dræbt af Albanerne (de sydlige Pikter) Aar 874 eller 875[1]. Da Aude erfarede sin Søns Død, opholdt hun sig just paa Katanæs, hvor hun i al Stilhed lod bygge et Skib, og da det var færdigt, sejlede hun med alle Thorsteins Børn og flere Venner og Frænder over til Orknøerne, hvor hiin en Tidlang synes at have opholdt sig, indtil hun endelig, som nedenfor skal omtales, drog til Island. Sigurd Jarl har neppe længe overlevet Thorstein; hans Endeligt beskrives paa en meget besynderlig Maade. Han havde aftalt et Møde med den skotske Maormor Mælbrigda, og det var bestemt, at hver af dem skulde indfinde sig til Mødet med 40 Mand. Mælbrigda opfyldte Betingelsen punktligt, men Sigurd, der vilde svige ham, bragte 80 Mænd med sig, idet han lod to og to Mænd sætte sig paa een Hest; han havde saaledes kun 40 Heste, og i Frastand saa det ud som om kun een Mand sad paa hver af dem. Først da de kom i Nærheden, opdagede Mælbrigda Forræderiet ved at see to Mands-Fødder paa hver Side af hver Hest. Men det var nu for silde; til at flygte var der ej Tid, og han kunde alene opmuntre sine Mænd til at sælge deres Liv saa dyrt som muligt. Sigurd angreb dem og fældte dem alle efter en kort Kamp. Han lod sine Mænd afhugge de Faldnes Hoveder og fæste dem ved sine Stigbøjleremme som Sejrstegn; selv førte han paa denne Maade Mælbrigdas eget Hoved. Men Mælbrigda havde en udstaaende Tand, der i hans Levetid havde paadraget ham et Øgenavn; denne Tand kom nu ved et Spring af Hesten til at hugge et Saar i det tykke af Sigurds Læg; Saaret blev ondartet og bragte Sigurd omsider Døden. Han synes ikke engang at have faaet Tid til at komme hjem til Orknø, da det fortælles, at han højlagdes paa Ekkials Flodbred[2]. Fortællingen i sig selv maa staa ved sit Værd; under alle Omstændigheder er det sandsynligt, at Skoterne have gjort en almindelig Opstand, ved hvilken baade Thorstein og Sigurd ere omkomne. Hans Søn Guthorm fulgte ham som Jarl, men overlevede ham kun et Aar, og døde barnløs. Vikinger baade fra Danmark og Norge begyndte igjen at sætte sig fast i Landet. Da Ragnvald Jarl erfarede dette, sendte han en af sine Frillesønner, ved Navn Hallad, med Jarlenavn derhen. Men Hallad saa sig ikke istand til at udrette noget mod Vikingerne, der gjorde ham Opholdet paa Øerne saa byrdefuldt, at han foretrak at give Slip paa Jarleværdigheden, frasagde sig den og vendte som Hauld tilbage til Norge. Denne hans Færd

  1. Se ovenfor S. 444.
  2. Flatøbogen, l. c. Cap. 177.