Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/532

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
504
Harald Haarfagre.

Hersen Bjørn Buna, Sønnesøn af Hjald Vatnarssøn;[1] med sin Hustru Velaug, Syster af Vemund den gamle, havde Bjørn foruden Ketil de to Sønner, Hrapp og Helge, fra hvilke ligeledes anseede Slægter nedstammede, men hvilke dog ikke have opnaaet den Anseelse som Ketil. Denne maa allerede tidligt have gjort Tog til Syderøerne, erhvervet Besiddelser og sluttet Forbindelser der, medens han dog endnu vedblev at have sit egentlige Hjem i Sogn, thi hans Datter Aude eller Unne, med Tilnavn den Grundrige, var allerede for længe siden gift med Olaf hvite, den første Konge i Dublin[2]. En anden af hans Døttre egtede den forhen omtalte Helge magre, Eyvind Austmands og den irske Kongedatter Nafartas Søn, og begge Familier besvogredes end nøjere derved, at Helges Syster Thurid blev gift med Thorstein Røde, Kong Olaf hvites og Audes Søn. Til dette Svogerskab sluttede sig ogsaa paa en vis Maade Eyvinds Halvbroder Anund Træfod, den gamle anseede Geirmund Heljarskind, Geirmunds Broder Haamund, der siden egtede Helge magres Datter, og endnu flere andre, der siden tilligemed ham bleve Islands fornemste Landnamsmænd. Og de have vistnok alle, førend de droge til Island, ofte hjemsøgt og foruroliget Norges Kyster.

21. Kong Haralds Vesterhavstog og Erobring af Øerne.


De her nævnte Vikinger ere vistnok de færreste af dem, der fra forskjellige Kanter af Norge flokkede sig sammen paa Irland og i Syderøerne, for derfra at forurolige Norge. Deres Antal maa have været overmaade stort, og da de derhos vare rige og mægtige Mænd, der kunde udruste mange Skibe, maa de have gjort Kong Harald stor Skade. Da det desuden er naturligt, at Indbyggerne paa mange Steder i Landet begunstigede dem, og maaskee nærede Haab om, ved deres Hjelp at kunne vinde den gamle Frihed tilbage, kunde Haralds Besiddelse af Norge ikke ansees for ganske sikkret, eller Landets Underkastelse fuldendt, førend han ogsaa havde forstyrret Vikingetilholdene i Vesten, og udstrakt sit Herredømme over dem. Han besluttede derfor at gjøre et Tog derhen. Med en Flaade, der vist har været meget betydelig, sejlede han først til Hjaltland, hvor han dræbte alle Vikinger, der ej flygtede for ham; fra Hjaltland drog han til Orknøerne,

  1. Landnáma, I. 10 og viðbœtr. Laxdøla Saga, Cap. 1. Eyrbyggja Saga, Cap. 1. Om Hjald Vatnarssøn, se ovenfor S. 296-299.
  2. Olaf døde 873, og hans og Audes Søn Thorstein deeltog allerede i Krigstog med Sigurd Orknøjarl omkring 874, og havde da flere Børn, han maa altsaa være fød ved 850, og Aude paa den Tid være bleven gift med Olaf.