Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/532

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
504
Harald Haarfagre.

Herſen Bjørn Buna, Sønneſøn af Hjald Vatnarsſøn;[1] med ſin Huſtru Velaug, Syſter af Vemund den gamle, havde Bjørn foruden Ketil de to Sønner, Hrapp og Helge, fra hvilke ligeledes anſeede Slægter nedſtammede, men hvilke dog ikke have opnaaet den Anſeelſe ſom Ketil. Denne maa allerede tidligt have gjort Tog til Syderøerne, erhvervet Beſiddelſer og ſluttet Forbindelſer der, medens han dog endnu vedblev at have ſit egentlige Hjem i Sogn, thi hans Datter Aude eller Unne, med Tilnavn den Grundrige, var allerede for længe ſiden gift med Olaf hvite, den førſte Konge i Dublin[2]. En anden af hans Døttre egtede den forhen omtalte Helge magre, Eyvind Auſtmands og den irſke Kongedatter Nafartas Søn, og begge Familier beſvogredes end nøjere derved, at Helges Syſter Thurid blev gift med Thorſtein Røde, Kong Olaf hvites og Audes Søn. Til dette Svogerſkab ſluttede ſig ogſaa paa en vis Maade Eyvinds Halvbroder Anund Træfod, den gamle anſeede Geirmund Heljarſkind, Geirmunds Broder Haamund, der ſiden egtede Helge magres Datter, og endnu flere andre, der ſiden tilligemed ham bleve Islands fornemſte Landnamsmænd. Og de have viſtnok alle, førend de droge til Island, ofte hjemſøgt og foruroliget Norges Kyſter.

21. Kong Haralds Veſterhavstog og Erobring af Øerne.


De her nævnte Vikinger ere viſtnok de færreſte af dem, der fra forſkjellige Kanter af Norge flokkede ſig ſammen paa Irland og i Syderøerne, for derfra at forurolige Norge. Deres Antal maa have været overmaade ſtort, og da de derhos vare rige og mægtige Mænd, der kunde udruſte mange Skibe, maa de have gjort Kong Harald ſtor Skade. Da det desuden er naturligt, at Indbyggerne paa mange Steder i Landet begunſtigede dem, og maaſkee nærede Haab om, ved deres Hjelp at kunne vinde den gamle Frihed tilbage, kunde Haralds Beſiddelſe af Norge ikke anſees for ganſke ſikkret, eller Landets Underkaſtelſe fuldendt, førend han ogſaa havde forſtyrret Vikingetilholdene i Veſten, og udſtrakt ſit Herredømme over dem. Han beſluttede derfor at gjøre et Tog derhen. Med en Flaade, der viſt har været meget betydelig, ſejlede han førſt til Hjaltland, hvor han dræbte alle Vikinger, der ej flygtede for ham; fra Hjaltland drog han til Orknøerne,

  1. Landnáma, I. 10 og viðbœtr. Laxdøla Saga, Cap. 1. Eyrbyggja Saga, Cap. 1. Om Hjald Vatnarsſøn, ſe ovenfor S. 296-299.
  2. Olaf døde 873, og hans og Audes Søn Thorſtein deeltog allerede i Krigstog med Sigurd Orknøjarl omkring 874, og havde da flere Børn, han maa altſaa være fød ved 850, og Aude paa den Tid være bleven gift med Olaf.