Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/528

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
500
Harald Haarfagre.

ſkulde være Straffen fordi han havde forholdt ham Arven efter Bjørn. Øndotts Huſtru Signy ſkyndte ſig endnu ſamme Nat at bringe alt ſit Løsøre ombord paa et Langſkib, og drog dermed til ſin Fader Sighvat i Lider, men ſendte ſine to unge Sønner, Aasmund og Aasgrim, til ſin Foſterfader Hedin i Sogndalen, da hun ventede at Grim ogſaa vilde efterſtræbe dem. Grim, ſom troede at hun havde taget Sønnerne med ſig, ſatte efter hende med to Skibe, indhentede hende øſtenfor Lindesnes, og ranſagede hendes Skib, men forgjæves. Han vendte derfor om igjen, og ilede til Sogndal, for at lede efter dem. Men her fandt han dem heller ikke. Den ene af Hedins Sønner anſtillede ſig vanvittig, for at ſlippe fra at ſige noget; den anden fik halvhundrede Mark Sølv af Grim for at røbe, hvor Flygtningerne vare, men bragte ſin Fader Pengene, og kom ikke tilbage til Grim, der heller ikke vovede at angribe Hedin. Han havde ſkjult begge Drengene i et under Jorden indrettet Huus. Her opholdt de ſig en Tid, indtil de ikke længer kunde holde det ud, men flygtede bort for at komme til Kyſten, og derfra, om Lejlighed gaves, til deres Morfader. Men de toge Fejl af Vejen, og kom efter at have udſtaaet meget af Froſt og med opſlidte Sko, til et Sted, hvilket de til deres Forfærdelſe gjenkjendte ſom deres Faders Gaard. De tyede i deres Nød til Nabogaarden, hvor Grims Broder Ingjald boede; han var en brav Mand, ulig ſin Broder, og kaldtes derfor Ingjald den tryggve (trofaſte), han havde været en af Øndotts bedſte Venner. Hans Huſtru Gyda kjendte Drengene førſt, og overtalte ſin Mand til at modtage dem; der opholdt de ſig hemmeligt og under falſke Navne den hele Vinter.

Imidlertid havde Anund Træfod erfaret, hvad der var ſkeet, og begav ſig til Agder, hvor han fandt Lejlighed til at tale med Øndotts Sønner, og aftale med dem en Plan til at hevne deres Fader. Over Egdafylke havde Kongen indſat en Jarl ved Navn Audun. Han ventedes om Sommeren til Hvin, og Grim Herſe ſkulde gjøre et ſtort Gilde for ham. Der var ſtore Tilberedelſer, og da alle bare beſkjæftigede med Ølbrygningen, ſnege Anund og Øndotts Sønner ſig til Gruus Gaard, brændte ham inde med 30 Mand, og toge endeel Gods. Anund ſkjulte ſig i Skoven, men Øndotts Sønner gik tilbage til Ingjalds Gaard, hvor de ſagde Gyda hvad der var ſkeet. Hun ſagde det til Ingjald, ſom ſtrax bød dem drage bort og aldrig mere komme for hans Øjne. De toge en Baad og roede ud til nogle nærliggende Øer, hvor de laa i Skjul nogen Tid. Audun Jarl kom til den aftalte Tid, men fandt kun det øde Brandſted. Han ſamlede Folk for at gribe Gjerningsmændene; men Anund, der havde holdt Øje med alt hvad der ſkede, ſendte Bud til Brødrene og bad dem komme for at overrumple Jarlen, der troede ſig ganſke tryg. De kom, og gik nu med Anund om Natten til det Huus, hvor Jarlen ſov. Hans Langſkib laa