Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/527

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
499
Anund Træfod og Thrond mjøkſiglande.

paa Thronds Skib; Thrond maatte ligeſom de øvrige Vikinger ſøge ſin Frelſe ved Flugten, og drog til Syder-Øerne. Anunds Saar var imidlertid lægt; han maatte bruge Træbeen og kaldtes derfor Anund Træfod, men var ikke desmindre lige raſk til at ſtride; i Kampens Hede plejede hans Mænd ſtundum at ſkyde en Stubbe under hans Knæ; ſtøttet paa den, kæmpede han ſaa drabeligt, at Faa torde komme ham nær. Han og Thrond vare nu blevne de bedſte Venner og Staldbrødre. De opſøgte den mægtige Kong Geirmund Heljarſkind, der, ſom det allerede ovenfor er berettet, nedſtammede fra Kong Half paa Hørdeland og endnu havde Beſiddelſer her, til hvis Forſvar han havde forenet ſig med Kjotve og Thore Haklang, uden dog at deeltage i Hafrsfjordſlaget, da han paa den Tid var i Veſterviking. Thrond og Anund tilbøde ham deres Underſtøttelſe, hvis han vilde forſøge paa at gjenvinde ſine Beſiddelſer, ſom Harald havde underlagt ſig. Men Geirmund ſagde, at Harald nu var for mægtig til at de kunde tænke paa at maale ſig med ham; han vilde heller prøve ſin Lykke paa anden Maade, og følte ſig desuden for gammel til at prøve et ſaa farligt Foretagende, ſom at angribe Harald Haarfagre Anund og Thrond tilbragte nu en Tid paa Vikingetog og herjede paa Skotland. Efter flere Æventyr kom de til Irland, hvor de tilbragte en Sommer paa Krigstog i Forening med Thronds Halvbroder Eyvind Auſtmand, hvilken overdrog Thrond al ſin Ret til Arv efter deres Fader Bjørn, hvis denne ſkulde dø førend Thrond. Om Høſten vendte de tilbage til Syderøerne, hvor de giftede ſig, og opholdt ſig i nogle Aar.

Efter en Tids Forløb erfarede Thrond, at hans Fader Bjørn var død, og at Øndott Kraaka havde taget hans Efterladenſkab i Forvaring, men at Grim Herſe, der nu var bleven kongelig Lendermand, gjorde Fordring derpaa i Kongens Navn. Thrond og Anund ſkyndte ſig derfor til Norge, fik gunſtig Vind, og ſejlede ſaa hurtigt, at Thrond deraf fik Tilnavnet mjöksiglandi, d. e. Hurtigſejleren. Øndott tog venligt imod dem, udredede Arven, og ſagde at det var ham en Glæde at ſee den i ſin Frændes og ikke i de kongelige Trælles Hænder; dog raadede han Thrond til at forlade Landet ſaa ſnart ſom muligt, for at undgaa Grim Herſes Efterſtræbelſer. Thrond ſkyndte ſig ogſaa bort, og beſluttede at nedſætte ſig paa Island, men Anund Træfod blev tilbage, da han, ſom han ſagde, vilde beſøge ſine Frænder og Venner paa Rogaland. Ved Afſkeden lovede han Thrond at ſtaa dennes Frænder bi, hvis det ſkulde behøves. Anund opholdt ſig hemmeligt paa Rogaland, ſnart paa et Sted, ſnart paa et andet, og fandt endog Lejlighed til at overfalde og indebrænde en Aarmand, ſom Kongen havde ſat over den ham forhen tilhørende Gaard.

Den ſamme Vinter overfaldt Grim Herſe Øndott, juſt ſom han med faa Folk var ude i Skoven for at hugge Ved til at brygge Juleøl; det