Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/526

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
498
Harald Haarfagre.

i Hvinesdalen, der viſer, hvor haardt et Tryk Haralds Lendermænd udøvede endog over de fornemſte Slægter, og til hvilke Voldſomheder dette gav Anledning. I Hvin boede en Herſe ved Navn Grim Kolbjørnsſøn, beſlægtet med Arinbjørn, Herſe i Fjordene. Til denne Grim kom en fornem Mand fra Gautland, ved Navn Bjørn Rolfsſøn, der havde maattet forlade ſit Fædreland, fordi han havde indebrændt Jarlen Sølvars Svigerfader Sigfaſt, der uretteligen forholdt ham hans Jordegods. Bjørn havde ladet ſin Huſtru Hlif, Sønnedatter af Kong Ingjald Starkadfoſtre, og ſin voxne Søn Eyvind blive tilbage for at pasſe paa de Ejendomme, han ikke i Haſt kunde faa med ſig; men ſelv indſkibede han ſig, med ſaameget Sølv, ſom tolv Heſte havde kunnet bære til Stranden, og ſejlede over til Norge, hvor Grim Herſe tog vel imod ham, og lod ham bo hos ſig om Vinteren. Men en Nat blev Bjørn var, at en Mand ſtod over ham med draget Sverd og vilde til at gjennembore ham. Bjørn fik juſt Tid til at gribe og afvæbne ham. Manden tilſtod, at Grim Herſe havde lejet ham til at dræbe Bjørn, paa hvis Rigdomme han havde faaet Lyſt Bjørn forlod nu Grims Huus, og flyttede bort til en anden mægtig Mand ved Navn Øndott Kraaka, der boede ved den ſaakaldte Hvinesfjord (Fedefjord), og var gift med Signy, Datter af en anſeet Mand ved Navn Sighvat, der boede øſter i Lider (Lier) ved Dramsfjorden. Bjørn laa i nogle Somre ude i Veſterviking, men opholdt ſig om Vinteren hos Øndott. Imidlertid døde hans Huſtru Hlif i Gautland, og han egtede derfor Øndotts Syſter, ved Navn Helga, og havde med hende Sønnen Thrond. Bjørns Søn af førſte Egteſkab, Eyvind, kom nu til ſin Fader, og fik af ham alle hans Krigsſkibe, da han ſelv var ked af Vikingelivet. Eyvind, der formedelſt ſin gautſke Herkomſt kaldes Eyvind Auſtmand, drog ligeſom Faderen i Veſterviking, men indgik omſider et Forlig med den før omtalte irſke Kong Cerbhal, ifølge hvilket han forpligtede ſig til at forſvare hans Rige, og fik hans Datter Rafarta til Egte. Eyvind ſynes at have tilbragt ſine øvrige Dage der paa Irland. Han og Rafarta havde en Søn, ved Navn Helge, hvilken de ſatte til Opfoſtring hos nogle Folk paa Suderøerne. Men da de efter to Aars Forløb ſkulde ſee til ham, fandt de ham ſaa udſultet og udmagret, at de neppe kunde kjende ham igjen. De toge ham derfor tilbage og lode ham opfoſtre paa Irland. Han kaldtes derefter Helge magre, og blev ſiden en dygtig og meget anſeet Mand.

Bjørns anden, i Norge fødde, Søn, Thrond, drog ligeledes, da han naaede Ynglingsalderen, paa Vikingetog, og deeltog, ſom det allerede ovenfor er fortalt, i Hafrsfjordſlaget, hvor han kæmpede paa de forbundne Kongers Side. Han laa med ſit Skib ved Siden af den navnkundige rogalandſke Viking Anund Ufeigsſøn, og denne igjen ved Siden af Thore Haklang. Anund miſtede, ſom ovenanført, ſin ene Fod, og blev bragt over