Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/526

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
498
Harald Haarfagre.

i Hvinesdalen, der viser, hvor haardt et Tryk Haralds Lendermænd udøvede endog over de fornemste Slægter, og til hvilke Voldsomheder dette gav Anledning. I Hvin boede en Herse ved Navn Grim Kolbjørnssøn, beslægtet med Arinbjørn, Herse i Fjordene. Til denne Grim kom en fornem Mand fra Gautland, ved Navn Bjørn Rolfssøn, der havde maattet forlade sit Fædreland, fordi han havde indebrændt Jarlen Sølvars Svigerfader Sigfast, der uretteligen forholdt ham hans Jordegods. Bjørn havde ladet sin Hustru Hlif, Sønnedatter af Kong Ingjald Starkadfostre, og sin voxne Søn Eyvind blive tilbage for at passe paa de Ejendomme, han ikke i Hast kunde faa med sig; men selv indskibede han sig, med saameget Sølv, som tolv Heste havde kunnet bære til Stranden, og sejlede over til Norge, hvor Grim Herse tog vel imod ham, og lod ham bo hos sig om Vinteren. Men en Nat blev Bjørn var, at en Mand stod over ham med draget Sverd og vilde til at gjennembore ham. Bjørn fik just Tid til at gribe og afvæbne ham. Manden tilstod, at Grim Herse havde lejet ham til at dræbe Bjørn, paa hvis Rigdomme han havde faaet Lyst Bjørn forlod nu Grims Huus, og flyttede bort til en anden mægtig Mand ved Navn Øndott Kraaka, der boede ved den saakaldte Hvinesfjord (Fedefjord), og var gift med Signy, Datter af en anseet Mand ved Navn Sighvat, der boede øster i Lider (Lier) ved Dramsfjorden. Bjørn laa i nogle Somre ude i Vesterviking, men opholdt sig om Vinteren hos Øndott. Imidlertid døde hans Hustru Hlif i Gautland, og han egtede derfor Øndotts Syster, ved Navn Helga, og havde med hende Sønnen Thrond. Bjørns Søn af første Egteskab, Eyvind, kom nu til sin Fader, og fik af ham alle hans Krigsskibe, da han selv var ked af Vikingelivet. Eyvind, der formedelst sin gautske Herkomst kaldes Eyvind Austmand, drog ligesom Faderen i Vesterviking, men indgik omsider et Forlig med den før omtalte irske Kong Cerbhal, ifølge hvilket han forpligtede sig til at forsvare hans Rige, og fik hans Datter Rafarta til Egte. Eyvind synes at have tilbragt sine øvrige Dage der paa Irland. Han og Rafarta havde en Søn, ved Navn Helge, hvilken de satte til Opfostring hos nogle Folk paa Suderøerne. Men da de efter to Aars Forløb skulde see til ham, fandt de ham saa udsultet og udmagret, at de neppe kunde kjende ham igjen. De toge ham derfor tilbage og lode ham opfostre paa Irland. Han kaldtes derefter Helge magre, og blev siden en dygtig og meget anseet Mand.

Bjørns anden, i Norge fødde, Søn, Thrond, drog ligeledes, da han naaede Ynglingsalderen, paa Vikingetog, og deeltog, som det allerede ovenfor er fortalt, i Hafrsfjordslaget, hvor han kæmpede paa de forbundne Kongers Side. Han laa med sit Skib ved Siden af den navnkundige rogalandske Viking Anund Ufeigssøn, og denne igjen ved Siden af Thore Haklang. Anund mistede, som ovenanført, sin ene Fod, og blev bragt over