Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/521

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
493
Thorolf Kveldulfsſøn.

et Rofartøj med Tilbehør, og paa dette kom de hjem til Thorolf, der ved Efterretningen om den Skade, han havde lidt, kun ſagde: „det er godt at være i Fællig med Kongen; Gods har jeg jo nok af, og det ſkader vel ikke, om mine Huuskarle ej ere ſaa prægtigt klædte ſom jeg engang tænkte“. Dog maatte han nu ſælge nogle af ſine Ejendomme og pantſætte andre, for at ſkaffe de nødvendige Midler til at holde det ſtore Antal Folk, og vedblive ſin forrige Levemaade. Thi paa denne vilde han ikke give Slip. Han levede ligeſaa gjeſtfrit og pragtfuldt ſom hidtil. (875)[1].

Vaaren efter (876) lod Thorolf et ſtort Langſkib udruſte, og drog afſted paa dette med flere end hundrede Huuskarle, raſke og velbevæbnede Folk. Han ſejlede ſydefter, men temmelig langt fra Kyſten, og talte ej med nogen, førend han kom til Viken, hvor han hørte, at Harald juſt var der, men agtede ſig til Oplandene om Sommeren. Han fortſatte ſin Sejlads lige ind i Øſterſøen, hvor han herjede i Auſterveg, uden dog at faa ſynderligt Bytte. Paa Tilbagerejſen om Høſten kom han til Øreſund juſt paa den Tid, da den ſaakaldte Øreflaade ſkiltes ad; hvert Aar holdtes der nemlig ved Hal-Øre, i Nærheden af det nuværende Helſingør, et ſtort Marked, hvorhen Skibe ſøgte fra hele Norden, og altid en Mængde fra Norge; disſe Skibe kaldte man Øreflaaden. Thorolf havde nu en ypperlig Lejlighed til at gjengjelde Skibsplyndringen. Han lagde ſig en Aften ind i Muſtreſund, en meget ſøgt Havn paa den hallandſke Kyſt, og her fandt han et ſtort Skib, med en rig Ladning af Korn, Malt og Honning, hvilket Kongens Aarmand, Thore paa Thromø, havde indkjøbt paa Haløre for Kongens Regning. Thorolf gav Thore Valget mellem at værge ſig, eller godvillig at overgive Skibet; da Overmagten var paa Thorolfs Side, valgte Thore det ſidſte, og blev ſat i Land paa en nærliggende Ø; men Thorolf ſejlede bort med Skibet. Da han kom til Gaut-Elven, gik han med Langſkibet op til Sigtryggs og Hallvards Gaard, gik i Land før Dag, lod ſine Mænd omringe Gaarden, og raabte Krigsraab, hvorved Beboerne vaagnede og grebe til Vaaben. Sigtrygg og Hallvard vare ej tilſtede, men deres to yngre Brødre, af hvilke den ene blev dræbt med 20 Mand, den anden undkom med Tabet af ſin Haand; Thorolf plyndrede Gaarden, ſatte Ild paa den, og ſejlede derpaa til Havs og længer nord i Viken, hvor han tog et Skib, ladet med Malt og Meel. Med disſe tre Skibe ſejlede han nu ſkyndſomſt over Folden og til Lindesnes, idet han landede hiſt og her, og tog Nesnam og hug Strandhugg, ſom man kaldte det; fra Lindesnes og nordefter holdt han ſig længer ude, idet han dog røvede hiſt og her. Da han kom til Fjordene, beſøgte han ſin Fader, ſom tog venligt imod ham, men ſagde, at han handlede uklogt i at prøve Kræfter med Harald, der i alle Henſeender var ham ſaa overle-

  1. Egils Saga, Cap. 17, 18.