Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/519

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
491
Thorolf Kveldulfsſøn.

anviiſt i Gjeſteſtuen, og bleve vel bevertede; han bad Ølve Hnuva tale hans Sag for Kongen, thi han var bange for, at han ſelv vilde blive noget kort for Hovedet, hvis det viſte ſig, at Kongen havde fæſtet Lid til onde Øretuderes Ord. Dagen efter kom Ølve og ſagde at han ej ret kunde blive klog paa Kongen. Da faar jeg gaa ſelv, ſagde Thorolf, gik ind, hilſte Kongen, der juſt ſad „til Bords, og meldte at han var kommen for at overlevere Skatten tilligemed nogle Foræringer. Kongen bød at give Thorolf at drikke, og ſagde at han ej burde kunne vente ſig andet end godt af Thorolf, ſkjønt han nu hørte ſaa meget mistænkeligt om ham, at han ej ret vidſte hvad han ſkulde tro. Thorolf ſagde at de, ſom bagvaſkede ham, kun gjorde Kongen en daarlig Vennetjeneſte, og hvad ham ſelv angik, da viſte de ſig ſom hans afſagte Fiender, hvorfor de og maatte tage hvad der fulgte paa, hvis han traf dem. Dagen efter overleverede han Kongen Skatten, og kom tillige frem med nogle Bæver- og Sobel-Skind, ſom han vilde forære ham. Mange fandt nu at dette var en betydelig Gave, men Kongen ſagde at Thorolf nok paa Forhaand havde ſkaffet ſig Løn for den. Thorolf forſikkrede Kongen om ſin oprigtige Troſkab, og udtalte ſin Forundring over, at han nu viſte ham mindre Tillid, end da han var i hans Hird „Det bliver viſt ogſaa det bedſte“, ſagde Kongen, „at du atter vender tilbage til min Hird, modtager mit Merke, og bliver Forſtander for mine Hirdmænd, thi da vil ingen kunne bagtale dig, naar jeg Dag og Nat kan ſee, hvorledes du opfører dig“. Men ved dette Forſlag tabte Thorolf Taalmodigheden. Han kaſtede Øjnene til begge Sider, hvor hans Huuskarle ſtode, og ſagde: „Nødig vilde jeg give denne Skare Afſked; hvad Titler og Forleninger du, Konge, vil unde mig, maa du ſelv raade for, men mine Huuskarle vil jeg ikke give Slip paa, ſaalænge jeg har Gods nok til at holde dem; min Bøn er kun, at du, Konge, vil beſøge mig og høre troværdige Mænds Ord og Vidnesbyrd om min Handle- og Tænkemaade“. Men Kongen ſvarede, at han ikke oftere vilde modtage nogen Indbydelſe fra Thorolf. Denne gik da bort og rejſte hjem, og Kongen overdrog hele hans Forlening og Finnefærden til Hilderides Sønner. Og ikke nok hermed, erklærede han Gaarden Torge og alle de Beſiddelſer, Brynjulf og Baard havde haft, for ſin Ejendom, og ſatte Hilderides Sønner til at beſtyre dem (874). Da Thorolf fik Kongens Budſkab herom, tog han ſine Skibe, ladede alt ſit Løsøre paa dem, og drog med alle ſine Mænd, baade Frie og Trælle, til Sandnes, hvor han nu opſlog ſin Bolig og levede paa ſamme Fod ſom forhen[1].

Hilderides Sønner ſkulde den paafølgende Vinter i deres nye Egenſkab af kongelige Sysſelmænd indkræve Finneſkatten, men de havde kun 30 Mand,

  1. Egils Saga, Cap. 14-16.