Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/518

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
490
Harald Haarfagre.

i Naumdal, oftere Anledning til at tale med ham, og han lyttede gjerne til deres Ord[1].

Thorolf havde imidlertid gjort Finneſkatten færdig, for at udbetale Kongen den ved hans Tilbagerejſe. Til at overbringe den valgte han ſin Merkesmand og Stavnbo, den raſke Thorgils Gjallande, der ſom Befalingsmand paa Thorolfs Skib havde udmerket ſig i Hafrsfjorden og faaet Gaver og Berømmelſe af Kongen ſelv. Thorgils drog afſted paa et Fragtſkib, hvor Skatten var indladet, og fandt Kongen i Naumdal. Han hilſte fra Thorolf og ſagde at han var kommen med Finneſkatten, men Kongen vilde ikke ſvare, og faa vred ud. Thorgils henvendte ſig derfor til Ølve Hnuva, for at faa ham til at formilde Kongen. Det lykkedes Ølve at faa Kongen overtalt til at gaa ned til Skibet, og tage Skatten i Øjeſyn. Thorgils lod alle Varerne bringe op, og Kongen overbeviſte ſig nu om at Skatten baade var ſtørre og bedre end forhen. Da blev han blidere, ſaa at Thorgils kunde tale til ham, og denne forærede ham nu i Thorolfs Navn nogle Bæverſkind og andre dyrebare Sager, ſom han havde faaet i Finnmarken. Kongen blev nu glad, lod Thorgils give ſig nøje Beſked om Thorolfs Rejſer, og ſagde endelig: „det er Skade, at Thorolf ej ſkal være mig tro, men ſtræbe mig efter Livet“. Men alle de Tilſtedeværende ſagde ſom een, at dette kun var onde Menneſkers Bagvaſkelſe. Dette bevægede Kongen til, ſom han ſagde, at lade ſin Mistanke fare; han viſte ſig venlig mod Thorgils, og de ſkiltes venſkabeligt ad. Det var dog langt fra, at Mistanken var bortryddet[2].

Thorolf gjorde den følgende Vinter en lignende Rejſe til Finnmarken. Her ſkal han have ſluttet Forbund med Kvænernes Konge Faravid mod Karelerne, der herjede paa hans Land; han ſkal have overvundet Karelerne og erhvervet et uhyre Bytte, med hvilket han kom ned til Vefſen, hvorfra han drog til Sandnes, og ſenere ud paa Vaaren til Torge. Her hørte han, at Hilderides Sønner havde været i Throndhjem hos Kongen om Vinteren, og fremdeles bagvaſkede ham. Thorolf ſagde, at han var forvisſet om, at Kongen ej vilde fæſte Lid dertil. Men heri tog han Fejl Hilderides Sønner vidſte ſaaledes at ſnakke for Kongen, at han endog lod ſig indbilde at Thorolf havde bedraget ham ved Finneſkatten, uagtet han ſelv havde erkjendt at den var langt ſtørre end forhen. De ſagde nu reent ud, at hvis de kun fik Forleningen, ſkulde de ſkaffe ham langt andet og mere end Thorolf. Denne beſluttede nu, da Sommeren kom, ſelv at bringe Kongen Skatten. Han drog, ledſaget af 90 Mand, til Throndhjem, medførende Skatten og meget andet Gods. Han og hans Følge fik Herberg

  1. Egils Saga, Cap. 12.
  2. Egils Saga, Cap. 15.