Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/517

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
489
Thorolf Kveldulfsſøn.

renearv, ſom Bjargulfs Ejendomme vare komne i Hænderne paa en Mand, der ikke hørte til Ætten. Thorolf negtede dog at opfylde deres Fordring, da, ſom han ſagde, baade Brynjulf og Baard vare ſaa brave Mænd, at de ej vilde have vægret ſig ved at efterkomme Fordringen, hvis den havde været retmæsſig; men de vare jo kun Frilleſønner, og havde derfor ej Ret til nogen Arv. Haarek paaſtod at deres Moder var lovformeligen kjøbt ved „Mund“, og de ſelv følgelig egtefødde. Men Thorolf ſvarede vredt, at det var ſaa langt fra at de vare egtefødde, at deres Moder endog var hærtagen hjemmefra, med andre Ord, at de vare trællebaarne. Med denne Beſked maatte de drage bort[1].

Da Kong Harald ſejlede hjem fra Haalogalandsrejſen, indbøde begge Brødrene ham til ſig paa Lekø. Her var der ikke mange Gjeſter, Kongen havde ſaaledes intet at ærgre ſig over; Bevertningen var god, og han ſelv i bedſte Lune. Haarek vidſte nu ſnildeligen at bringe Thorolfs ſtore Gjeſtebud paa Bane, og atter vække Kongens Mistænkelighed. Førſt talte han i forblommede Udtryk om hvor heldigt det var, at Kongen havde undløbet den ſtore Fare, ſom der truede ham, og hvor klogt han havde handlet i at lade ſine Mænd gaa bevæbnede baade Nat og Dag; ſiden, da Kongen bad ham at tale reent ud, ſagde han, at Almuen ked af Kongens trykkende Regjering, ventede blot paa en Anfører, for at gjøre Opſtand; at ingen var bedre ſkikket dertil end Thorolf, der allerede næſten førte ſig op ſom en Konge, ja at det allerede var aftalt, at man ſkulde overfalde og indebrænde Harald ved Gildet hos Thorolf, og at denne ſkulde blive Konge i Haalogalands- og Naumdals-Fylkerne; derfor havde han og indrettet en Lade til Gjeſteſtue, thi han vilde ikke brænde ſin egen prægtige Stue; men Planen var ſtrandet paa Kongens Forſigtighed og Aarvaagenhed, desuden vare Bønderne blevne bange, da de ſaa Kongens prægtige og velruſtede Skibe. Thorolf havde da viſeligen taget det Raad at anſtille ſig ſom om intet var, og for det førſte lade den hele Sag falde. Haarek raadede Kongen til, atter at tage Thorolf til ſig i Hil-den, eller, naar han endelig ſkulde have Forleninger, da at give ham dem i Fjordene, hvor han bedre kunde holde Øje med ham, men ikke tillade ham at forblive i det fjerne Haalogaland, hvor han raadede ſig ſelv; denne Forlening pasſede ſig bedre for maadeholdne og paalidelige Mænd. Kongen blev „meget opbragt ved deres Ord, men ſpurgte dog kun om de troede at Thorolf nu var hjemme. De ſagde, at han var dragen nordefter til Sandnes. Det kunde altſaa ikke nu nytte Kongen at opſøge ham, men han fortſatte ſin Vej ſydefter, efter at have faaet anſtændige Gaver af Hilderides Sønner ved Afſkeden, og tilſagt dem ſit Venſkab til Gjengjeld. De ſkaffede ſig ſiden, medens Kongen drog om paa Gjeſtebud

  1. Egils Saga, Cap. 7, 9.