Forhold. Men deels maa vi erindre, at den Magt, Harald allerede fra Begyndelsen udøvede over Vestfold, neppe kunde være mulig uden at grunde sig paa en betydelig Overvegt i Ejendom, deels maa det, efterat han nu engang havde underlagt sig det øvrige Norge, have været ham let, ligesom det upaatvivlelig var hans Ønske, at erklære den af ham indførte Forfatning ogsaa gjeldende i sit Arveland, for at sætte dette paa samme Fod som de øvrige. Man seer idetmindste af de hyppige Udvandringer, som fandt Sted fra Haralds andet Arveland, Sogn, at dettes Vilkaar ej var forskjelligt fra de øvrige Fylkers, og saaledes bliver det vel rimeligt at antage, at Haralds nye Indretninger have strakt sig over hele Norge, og at han lige fra Finmarken til Gaut-Elven erklærede sig for Grundens Ejer. Om det rette Aar, i hvilket Hafrsfjordsslaget fandt Sted, er der allerede talt. Det henføres i Sagaerne udtrykkeligt til 872, og man vil heller ikke finde noget Aarstal, som bedre passer med alle de øvrige chronologiske Angivelser.
Blandt dem, der især havde udmerket sig i Hafrsfjordslaget, vare Lendermanden Baard Brynjulfssøn fra Haalogaland og hans Ven, Thorolf Kveldulfssøn. De havde begge kæmpet paa Kongens eget Skib, og vare begge blevne haardt saarede; rimeligviis havde de ogsaa selv stødt til hans Flaade med egne Skibe, det siges idetmindste udtrykkeligt om Thorolf, hvis tappre Huuskarl Thorgils Gjallande førte hans Skib, medens han selv var ombord paa Kongens. Baade Thorolf og Baard laa længe af deres Saar, men Thorolf kom sig, medens Baards Saar forværredes, og omsider endte hans Liv. Da han følte Døden nærme sig, bad han Kongen om at tillade ham selv at bestemme, hvorledes der efter Døden skulde forholdes med hans Arv. Kongen gav sit Minde dertil. Han erklærede da, at han overlod alt hvad han ejede i Løsøre og faste Ejendomme til Thorolf, der tillige skulde egte hans Enke og opføde hans Søn, thi ham, sagde han, tror jeg bedst af alle. Dette blev lovformeligen vedtaget, og bekræftet af Kongen. Da denne om Høsten vendte tilbage til Throndhjem, bad Thorolf om Tilladelse til at rejse til Haalogaland for at tage sin Arv i Besiddelse. Kongen tillod ham det, medgav ham Jærtegn paa at det forholdt sig rigtigt med Baards Gave og hans egen Bekræftelse, og overdrog Thorolf derhos alle de Forleninger, Baard havde haft, Finneskatten og Finnefærden iberegnede. Han gav ham endvidere et godt fuldt udrustet Langskib, viste ham den største Hæder og skiltes fra ham paa den kjærligste Maade. Thorolf fandt ingen Vanskelighed ved at tage sin Arv i Besiddelse. Da han kom til Torge, tog Sigrid, Baards Enke, vel imod ham, og lovede ham sin Haand efter
