Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/514

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
486
Harald Haarfagre.

Forhold. Men deels maa vi erindre, at den Magt, Harald allerede fra Begyndelſen udøvede over Veſtfold, neppe kunde være mulig uden at grunde ſig paa en betydelig Overvegt i Ejendom, deels maa det, efterat han nu engang havde underlagt ſig det øvrige Norge, have været ham let, ligeſom det upaatvivlelig var hans Ønſke, at erklære den af ham indførte Forfatning ogſaa gjeldende i ſit Arveland, for at ſætte dette paa ſamme Fod ſom de øvrige. Man ſeer idetmindſte af de hyppige Udvandringer, ſom fandt Sted fra Haralds andet Arveland, Sogn, at dettes Vilkaar ej var forſkjelligt fra de øvrige Fylkers, og ſaaledes bliver det vel rimeligt at antage, at Haralds nye Indretninger have ſtrakt ſig over hele Norge, og at han lige fra Finmarken til Gaut-Elven erklærede ſig for Grundens Ejer. Om det rette Aar, i hvilket Hafrsfjordsſlaget fandt Sted, er der allerede talt. Det henføres i Sagaerne udtrykkeligt til 872, og man vil heller ikke finde noget Aarstal, ſom bedre pasſer med alle de øvrige chronologiſke Angivelſer.

18. Begivenheder paa Haalogaland. Thorolf Kveldulfsſøn.


Blandt dem, der iſær havde udmerket ſig i Hafrsfjordſlaget, vare Lendermanden Baard Brynjulfsſøn fra Haalogaland og hans Ven, Thorolf Kveldulfsſøn. De havde begge kæmpet paa Kongens eget Skib, og vare begge blevne haardt ſaarede; rimeligviis havde de ogſaa ſelv ſtødt til hans Flaade med egne Skibe, det ſiges idetmindſte udtrykkeligt om Thorolf, hvis tappre Huuskarl Thorgils Gjallande førte hans Skib, medens han ſelv var ombord paa Kongens. Baade Thorolf og Baard laa længe af deres Saar, men Thorolf kom ſig, medens Baards Saar forværredes, og omſider endte hans Liv. Da han følte Døden nærme ſig, bad han Kongen om at tillade ham ſelv at beſtemme, hvorledes der efter Døden ſkulde forholdes med hans Arv. Kongen gav ſit Minde dertil. Han erklærede da, at han overlod alt hvad han ejede i Løsøre og faſte Ejendomme til Thorolf, der tillige ſkulde egte hans Enke og opføde hans Søn, thi ham, ſagde han, tror jeg bedſt af alle. Dette blev lovformeligen vedtaget, og bekræftet af Kongen. Da denne om Høſten vendte tilbage til Throndhjem, bad Thorolf om Tilladelſe til at rejſe til Haalogaland for at tage ſin Arv i Beſiddelſe. Kongen tillod ham det, medgav ham Jærtegn paa at det forholdt ſig rigtigt med Baards Gave og hans egen Bekræftelſe, og overdrog Thorolf derhos alle de Forleninger, Baard havde haft, Finneſkatten og Finnefærden iberegnede. Han gav ham endvidere et godt fuldt udruſtet Langſkib, viſte ham den ſtørſte Hæder og ſkiltes fra ham paa den kjærligſte Maade. Thorolf fandt ingen Vanſkelighed ved at tage ſin Arv i Beſiddelſe. Da han kom til Torge, tog Sigrid, Baards Enke, vel imod ham, og lovede ham ſin Haand efter