Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/513

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
485
Slag i Hafrsfjorden.

ges[1]. Hvad disſe Brudſtykker indeholde, maa derfor anſees ſom aldeles authentiſke Efterretninger. Det heder her:

Hørte du, hvor hiſt
i Hafrsfjord kæmped
Kongen den højbaarne
med Kjøtve den rige?
Knerrer kom øſtfra
kampgridſke
med gabende Hov’der
og gravne Smykker.

Ladte var de med Haulder,
med hvide Skjolde,
med veſtlandſke Spyd,
med valſke Sverd;
Berſerker brølede,
til Blodbadet ſig glæded;
Ulfhedner hylede,
og Jernene gjalded.

De friſted den Fremdjerve,
men at fly han dem lærte;
Øſtmandskongen,
der paa Utſtein bor.
Skibene flytted Kongen,
da Striden han vented,
Hug mod Skjolde hvined,
før Haklang ſtyrted.

Landet at værge mod Lufa
længer ej voved
Kjøtve den halsdigre,
krøb i Skjul bag Holmen;
ned under Dækket
dumped de Saarede,
op lod de Stjerten ſtande,
ſtunge i Kjølen Panden.

Paa Bagen lod de blinke
de blanke Skjolde;
Steen-Regn dem rammed,
Rædſel betog dem;
da klynked Kagſerne
løb om kap over Jæd’ren,
hjem fra Hafrsfjord;
deres Hu ſtod til Mjøden[2].

Sommeren ſynes Harald at have tilbragt med at underkaſte ſig de overvundne Kongers Lande. Men om Høſten drog han tilbage til Throndhjem. At han ogſaa i de ſeneſt erobrede Fylker indſatte Jarler og overhoved indførte ſit Lehnsſyſtem, er ej alene i og for ſig rimeligt, men man kan tillige ſlutte det deraf, at Jarler i disſe ſydlige Fylker fra denne Tid omtales. Det kunde være et Spørgsmaal, hvorvidt han indførte det ſamme Syſtem i ſine Arvelande. Hvad Oplandene angaar, kan der ingen Tvivl være derom, ſiden han ſaa godt ſom to Gange maatte underkaſte ſig dem med væbnet Haand. Vanſkeligere er det derimod at gjette, hvorledes han har baaret ſig med Veſtfold, thi dette Rige havde han arvet, og herfra begyndte han; her var derfor ingen ydre Anledning til at forandre de beſtaaende

  1. Digtet ſynes egentlig at være et Brudſtykke af et længere Kvad om Haralds hele Liv og Hofholdning, hvoraf meget er anført i Fagrſkinna Cap. 5—7. Denne henfører dog Vers, der handlede om Hafrsfjordſlaget (Cap. 13) til Thjodolf af Hvin, medens Flatøbogen (Upphaf &c. C. 1) henfører et af de andre Vers til Audun Illſkælda. Man ſkulde derfor være friſtet til at antage, at Digtet i ſin Heelhed hidrører fra alle Haralds Hirdſkalde.
  2. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Fagrſkinna Cap. 13. Flatøbogen (Vpphaf &c. Cap. 7).