Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/512

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
484
Harald Haarfagre.

Sønner Ølve Hnuva og Eyvind Lambe; agtenfor dem Ulfhednerne; i Løftingen eller den høje Bagſtavn ſtod Kongen ſelv. Ved Siden af Thore Haklang laa den fra et langvarigt Tog i de veſtlige Farvande hjemkomne rygſke Viking Anund Ufeigsſøn, og underſtøttede ham paa det bedſte; i Følge med Anund var en anden berømt Viking, Thrond Bjørnsſøn fra Hvin. Der kæmpedes længe med Spyd, Hugvaaben og Steenkaſt, inden det lykkedes Harald at faa Bugt med Thore. Men omſider brøde Ulfhednerne frem uden at ænſe Hug eller Stik, gik over paa Thores Skib, ſloge ned for Fode hvor de kom, og fældte Thore efter den tappreſte Modſtand. Hans Skib blev nu ryddet; derpaa kom Raden til Anund, der efter en tapper Modſtand miſtede den ene Fod, og blev baaren over paa Thrond Bjørnsſøns Skib. Thrond maatte nu tage Flugten; de øvrige Vikinger fulgte hans Exempel, og dette var Tegnet til almindelig Flugt over hele den forbundne Hær. Sulke og Sote faldt. Kjøtve flygtede til en af Holmerne, hvor han ſøgte at værge ſig; der fortælles ikke, om han ſlap derfra med Livet; i alle Tilfælde vovede han intet nyt Foretagende mod Harald. Nogle flygtede afſted paa Skibene, andre ſøgte ſin Frelſe paa Landet, og toge Flugten ſydover til Jæderen. Harald havde vundet en fuldſtændig, men dyrekjøbt Sejr. Paa hans Skib vare alle foran Maſten, Berſerkerne undtagne, ſaarede. Men han havde herved ogſaa tilkæmpet ſig den længe attraaede Enevoldsmagt over Norge, thi Ingen vovede nu mere at gjøre ham Magten ſtridig. Derfor var han ogſaa ſine Mænd meget taknemmelig. Han lod deres Saar forbinde, takkede dem for deres gode Biſtand, og belønnede dem rigeligt med Gaver og Værdigheder[1].

Det er naturligt, at et Slag af ſaadan Betydenhed og Vigtighed maatte indprente ſig i Samtidens og Efterſlægtens Erindring. Og iſær maatte det erindres ſom en vigtig Begivenhed af Islændingerne, da det er fra dette Slag, og fra den Overhaand, Harald derved fik over Norge, at man begynder at regne Islands Bebyggelſe. Det nævnes derfor ogſaa i mange Sagaer, og omtales ej alene ſom det ſtørſte, Harald nogenſinde leverede, men og ſom det ſtørſte, der nogenſinde ſkal have ſtaaet i Norge. Er nu dette end en Overdrivelſe, ſaa er det dog viſt, at det maa have været et for de Tider ualmindelig ſtort Slag, og at de ſamlede Skibes Mængde og Pragt, Kæmpernes Vaaben, Stridens Heftighed og Larm maa have gjort et uudſletteligt Indtryk paa alle Øjevidner. Et ſaadant Øjevidne var uden al Tvivl Haralds Hirdſkald, den forhen omtalte Thorbjørn Hornklove, fra hvem man endnu har Brudſtykker af et Digt, hvori dette Slag beſyn-

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 19. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 17). Egils Saga Cap. 9. Vatnsdøla Saga Cap. 9. Grettes Saga Cap. 2.